Meddelelser
fra
den udvidede Højskole
i Askov.
af
L. Schrøder.



Kolding.
»Højskolebladet«s Bogtrykkeri ved J. P. Løye.
1879.

 

---

 

INDHOLD.

1. Om Folkehøjskolesagens Udvikling i dens første Menneskealder.
2. Om Arbejdet i den forløbne Vinter paa den udvidede Folkehøjskole i Askov.
3. Foreløbig Undervisningsplan.
4. Om Lærlingerne i Vinteren 1878—79.

Folkehøiskolen i Askov i 1866.

  „Det er mærkeligt, men uden Tvivl rigtigt, at lige siden det for over to tusende Aar siden lykkedes Plato at faa Matematik lyst i Kuld og Kjøn som et Fag, der er særlig skikket som Dannelsesmiddel, har der til alle Tider og i alle Skoler, hvor man gik ud paa at meddele mere end de første Fornødenheder, været indrømmet Matematik nogen Plads, hvad der vist næppe kan siges om et eneste andet Fag. Denne Omstændighed i Forbindelse med de varme Lovtaler over Matematiken som Dannelsesmiddel, hvormed dens Dyrkere i rigeste Maal har forøget ethvert dannet Folkefærds Literatur, maa ved Hanen for en videregaaende Undervisning rette Opmærksomheden derpaa. I og for sig bør imidlertid hin Kjendsgjerning ikke være afgjørende; thi det kunde vel tænkes, at hvad der er skikket som Dannelsesmiddel for et Folk med visse Anlæg, eller — som i dette Tilfælde — for mange Folk, det behøver ikke at være skikket for alle Folk uden Undtagelse, og der er derfor ogsaa her Grund til at tage de Erfaringer under Overvejelse, som man allerede er i Besiddelse af.
  Der kan da først lægges Mærke til den Lyst til Regning og Tegning, som umiskjendelig er til Stede hos danske Børn, der ofte i Almueskolerne aflægger paafaldende Eksempler paa Utrættelighed til timevis at sysle dermed. Lysten er i Keglen et talende Vidnesbyrd om Ævnen; og naar man tilmed ret betænker, hvad de Talarbejder egentlig betyder, som et tarveligt undervist Barn ofte kan udføre, saa har man i Grunden allerede her en Erfaring at bygge paa. Men for ikke at blive staaende ved dette, som dog muligvis kan godtgjør, at danske Børn vel er i Stand til at tygge fremmede Smuler og drage praktisk Nytte deraf, saa er det tilstrækkeligt at kaste Blikket paa den Række af fremragende Mænd, vort Folk har frembragt, og som enten i selve Matematiken eller i dens Anvendelse paa Naturvidenskaberne har udrettet saa store Ting, at disse Videnskaber tæller dem blandt sine ypperste Ufænd, saasom Tyge Brahe, Rasmus Bartholin, Ole Rømer, Hans Christian Ørsted og ikke faa flere, hvis Navne i det mindste har overlevet et Par Aarhundreder.
  Da det blev besluttet, at Folkehøjskolen i Askov skulde indrette sig paa en videregaaende Undervisning, hvorved tilmed flere Fag end de, der hidtil har udgjort Hovedæmnerne ved Folkehøjskolerne, skulde optages i Undervisningsplanen, maatte Matematiken altsaa udpeges som saadant, og navnlig som det første af de saakaldte matematisk–naturvidenskabelige Fag. I denne Henseende kunde det endvidere med Føje gjøres gjældende, at ethvert grundigt Kjendskab til Naturen ikke kan undvære matematiske Udtryk og matematiske Udviklinger, og at disse Fags Betydning som Dannelsesmiddel beror paa den Sikkerhed, hvormed de behandler sine Æmner. Paa denne Sikkerhed og den dertil fornødne Klarhed maa der fra første Færd tages Sigte, og hvor denne slipper for at give Plads for løse Gisninger, er ikke alene Naturforskningen som Videnskab, men tillige som sandt Dannelsesmiddel, ophørt. Det er derfor i denne Henseende Skolens Opgave, at søge at lægge et paalideligt Grundlag for matematisk Tænkning, og at fremstille denne i den rene Skikkelse, hvori allerede de dybsindige Hinduer og de skjønhedselskende Grækere glædede sig ved den. Naar der sigtes herpaa, og naar der da tillige — ved Opgaver o. lign. — gives Lærlingerne rigelig Lejlighed til Selvudvikling, saa vil ogsaa Matematikens praktiske Anvendelse være bedst mulig forberedt, ja i mange Maader allerede naaet med det samme.
  I Erkjendelsen af, at den rene matematiske Tænkning og navnlig den matematiske Udtryksmaade falder Begyndere fremmed, og af, at Lærlingerne, for største Delen Bønder, ikke saa let, som ofte andre studerende, trættes ved at leve meget og stærkt i det samme, er der i det første Halvaar anvendt 4 Dobbelttimer ugentlig paa Algebra og Geometri, saa at der i de første 5 Maaneder er gjennemgaaet: Læren om Addition, Subtraktion, Multiplikation, Division, Potents, Ligninger af 1. Grad med 1 og med flere ubekjendte, Proportioner, Tallenes Egenskaber og Decimalbrøk samt hele den elementære Plangeometri, nærmest efter Julius Petersens Lærebøger. Alle Enkeltheder er flere Gange behandlede, dels af Læreren, dels af Lærlingerne; og saa vel Algebraen som Geometrien er bleven ledsaget med Løsningen af mange Opgaver, dels i, dels uden for Undervisningstiden. — I andet Vinterhalvaar er det Hensigten at gjennemgaa den øvrige Del af den elementære rene Algebra, Trigonometri og Stereometri samt, saa vidt det lader sig gjøre, give Lærlingerne en Forestilling om, hvad det er, den højere Matematik gaar ud paa. Derimod vil der næppe blive meddelt videre af sidstnævnte, uden maaske til ganske enkelte af de i denne Retning mest begavede.
  Det er i og for sig et stort Pensum, der saaledes i to Halvaar ventes gjennemgaaet og indøvet, ventelig noget større end det, der fordredes til Eksamen artium før Tvedelingen; men ikke desto mindre berettiger den hidtidige Erfaring til at antage, at det ikke er for stort. Skulde Læreren afgive en Udtalelse efter bedste Skjøn over, hvad der i de 5 Maaneder er naaet, da maa denne lyde saaledes: naar Lærlingerne skulde gjøre Rede for et matematisk Sammenhæng eller føre et matematisk Bevis, da kan dette ofte — maaske i Almindelighed — falde noget tungt; men det viser sig i Keglen, at dette mere skyldes den kortvarige Øvelse i at føre matematisk Tale, end Mangel paa Forstaaelse. Dette giver sig allerede til Kjende, naar Læreren stiller Sagen saaledes, at selve Udtryksmaaden frembyder mindre Vanskeligheder; men især viser det sig ved den Færdighed, som største Delen af Lærlingerne besidder til at anvende det tilegnede ved Opgaveløsningen. Det skjønnes derfor ingenlunde, at man er gaaet for rask frem. Naar man er sikker paa, at Sætningerne er forstaaede, og at man har let ved at anvende dem, er den større Øvelse i at føre nøjagtig og let matematisk Tale noget, som kan erhverves ved fortsat Matematikundervisning. — For dem, der imidlertid i mindre Grad har opnaaet Klarhed — thi i et større Hold af matematisk studerende er der al Tid store Forskjelligheder —, vil det være tilraadeligt, i en følgende Vinter at gjennemgaa de samme Afsnit paa ny, sammen med det yngre Hold.
  Hvad der for øvrigt gjælder om al grundig Kundskabstilegnelse, at dens Værdi beror paa den Sikkerhed og Klarhed, man opnaar, gjælder særligt om de matematisk–naturvidenskabelige Fag. Derfor har Skolen foretrukket næst efter Matematiken kun at medtage et eneste saadant og dertil valgt det, som i Klarhed kommer Matematiken nærmest, nemlig Fysiken. Der anvendes hertil to Dobbelttimer om Ugen, og dette Naturfag behandles saa udførligt, at det strækker sig over 2 Vintre. Saaledes er i indeværende Halvaar kun den mekaniske Fysik bleven gjennemgaaet, og i næste Halvaar vil den kemiske Fysik blive behandlet. Denne Undervisning støttes selvfølgelig af Matematikundervisningen, hvorved, som bekjendt, de fysiske Love i høj Grad vinder i Klarhed.
  Som man ser af det foregaaende, lægges der særlig Vægt paa at bibringe Lærlingerne størst mulig Grundighed i enkelte — hidtil forholdsvis faa — Retninger. Hvad der har ledet dertil, er bl. a. Overbevisningen om, at den, der bar tilegnet sig og lært at føle Tilfredsstillelse ved Grundighed i en enkelt Retning, vil heri have den bedste Anvisning til at lægge sig efter andre Fag.“ —

„Det er Hensigten i Løbet af to Vintre at gjennemgaa Geografien. I Aar er der i tre ugentlige Timer holdt Foredrag over den almindelige Geografi, Asien, Afrika, Rusland, den skandinaviske og de tre sydevropæiske Halvøer; en fjerde Time har været benyttet til at samtale om det gjennemgaaede og at give udførligere Oplysninger om hvad der af Lærlingerne stilledes Spørgsmaal om. Medens ogsaa den almindelige Folkehøjskole–Afdeling har haft Lejlighed til at høre Foredragene, har kun det ældre Hold deltaget i Samtalerne. Det er Meningen til næste Vinter at fortsætte med Foredragene over Evropa, Amerika og Avstralien og fornemmelig at gjøre det i Aar gjennemgaaede til Gjenstand for Samtaler. Det har været forudsat, at Lærlingerne, idet de benyttede Erslevs større Geografi, gjorde sig nogenlunde bekjendte med Lande, Bjærge, Have, Floder o. l, og uden at fremdrage en enkelt Side af Geografien paa det øvriges Bekostning, er det forsøgt at give en Fremstilling, der omfattede saa vel Landenes Overfladeforhold og Klima, deres ejendommelige Dyre– og Planteliv som ogsaa Beboernes Liv og forskjellige Udviklingstrin i Nutid og Fortid, fornemmelig paa de Tider, hvor de har haft særlig Betydning i Historien.
  Ligesom det har været Tilfældet de sidste Aar, at der paa Skolen er bleven holdt en Række Foredrag over Sundhedslæren for at vække Sans for dens Betydning og modarbejde den for Sundhedsplejen almindelige Ligegyldighed, er Eleverne ogsaa i den forløbne Vinter blevne gjorte bekjendte med de Fordringer, der fra et hygiejnisk Synspunkt maa stilles til Boliger, private og offentlige (som Skoler), til Fødemidler og Klædedragt, til Luften og Vandet, som Betingelser for Livet og det legemlige Velvære o. s. V., og hvor det har været nødvendigt til en bedre Forstaaelse heraf, er der givet Oplysning om Menneskets Anatomi og Physiologi.“ —

„Mine Fag paa den udvidede Højskole har været 1) Nordens Historie, 2) gammeltestamentlig Bibelkundskab og 3) Sang; desuden har jeg midlertidig paataget mig 4) Undervisning i Modersmaalet og Islandsk.
  Hvad dette sidste Fag, Modersmaalet, angaar, har jeg paa den udvidede Højskole mere end før følt Savnet af, at Højskolen ikke har Raad til at lønne særskilt en dygtig og grundig Fagmand, der bar tilstrækkelig Øvelse i Undervisning deri; thi Modersmaalet burde jo være et af Skolens Hovedfag. Jeg selv har for største Delen kun ganske almindelig Kjendskab dertil paa anden Haand og har maattet indskrænke mig til at meddele Eleverne de her hen hørende Kundskaber omtrent paa samme Maade, som jeg i sin Tid selv har lært dem, uden at jeg i synderlig Grad har i Forvejen kunnet prøve Rigtigheden af det saaledes meddelte. Dertil har jeg manglet og vil fremdeles mangle den fornødne Tid, naar jeg skal behandle mit egentlige Hovedfag grundigt. Jeg bar i Vinter med Eleverne gjennemgaaet de almindelige grammatiske Begreber i Korthed, saa vel som Bøjningslære og lidt Orddannelseslære. I halvanden Time ugentlig har jeg indøvet dette med Eleverne ved saakaldet grammatisk Analyse, og ved Siden deraf har jeg til Afveksling holdt Læseøvelser, hvorved jeg blandt andet ogsaa har søgt at gjøre dem lidt fortroligere med gammel dansk Sprog, idet jeg har benyttet Flors Haandbog i den danske Literatur, hvor jeg begyndte med Stykkerne af Leonore Christine Ulfeldts Jammersminde og af Clausons og Vedels Oversættelser af Snorre og Sakse og der fra gik trinvis tilbage til de endnu ældre Sprogprøver lige til Brudstykkerne af Middelalderens Lægebøger og Love. Islandsk har jeg den første Del af Vinteren læst med nogle enkelte og dertil brugt Vimmers Læsebog.
  Mit andet Bifag er Sangen. Jeg har indøvet enstemmigt en Mængde Melodier til Højskolesangbøgerne og dertil i Reglen anvendt Begyndelsen af mine Foredragstimer. Ved Siden deraf har en Sangforening blandt Eleverne indøvet nogle firstemmige Sange uden for den egentlige Skoletid, noget, jeg fremdeles ønsker maa fiinde Sted, dels fordi det skærper Øret for Tonernes Renhed, hvilket er en Uddannelse, som heller ikke bør forsømmes, dels fordi saadan Sammensang kan være en god Øvelse i Nøjagtighed og i at faa lidt af, hvad der i Hæren kaldes Appel. Den firstemmige Sang har aldrig her paa Skolen krævet lang Tid, idet jeg ikke har spildt Tiden med først at lære Eleverne Noder, men straks har enkeltvis med hver Stemme indøvet Sangene, dels ved at synge dem for dem, dels ved Brug af Klaveret.
  I gammel–testamenttig Bibelkundskab har jeg som Fortsættelse fra forrige Vinter gjennemgaaet i en Times Foredrag ugentlig: de yngste Skrifter af det gamle Testamente efter deres historiske Tidsfølge, nemlig Ezekiel, Daniel, Esters Bog, Esras Bog, under hvilken er medoptaget Haggais og Zakkarias's Profetier, fremdeles Nehemias's Bog og Malakias's Profeti. Derefter har jeg begyndt med det gamle Testamente forfra og har gjennemgaaet de første Kapitler af første Mosebog. Ved Siden deraf har jeg en Gang ugentlig, halvanden Time ad Gangen, i Samtaleform, ligeledes som Fortsættelse fra forrige Vinter, gjennemgaaet: Dommernes Bøger, Ruths Bog, de to Samuels Bøger, hvor jeg under Davids Historie har medoptaget en Del af hans Salmer paa de Steder i den historiske Fortælling, hvor de efter Tidsfølgen hører hjemme; endelig af første Kongernes Bog Salomos Historie. Disse Samtaler er førte saaledes, at Eleverne har forberedt sig ved Gjennemlæsning i Forvejen; de har da gjenfortalt det, og jeg har besvaret de Spørgsmaal, der opkom, givet adskillige historiske Oplysninger og fremsat de Bemærkninger og Forklaringer, der maatte være Anledning til.
  Med Hensyn til Nordens Historie har jeg ved vor tidligere Højskoleundervisning næsten udelukkende sat det som Opgaven at fremdrage Minderne om forrige Tiders Begivenheder og Personer paa en saadan Maade, at det saa meget som muligt kunde tiltale Lærlingerne og hos dem vække Sansen for og Kjærligheden til alt dygtigt, ædelt, stort og skjønt i Folkelivet. Denne Side af Sagen er det saa langt fra min Mening nu at ville lægge til Side, at jeg tvært imod fremdeles betragter det som en Hovedsag, om end der nu skal komme noget mere til. Derfor har jeg i fem Timer ugentlig som Fortsættelse fra forrige Vinter holdt Foredrag over Nordens Historie fra 1660 til 1864, og har i alt væsentligt behandlet det paa samme Maade som tidligere, kun at jeg noget mere end før maa lægge Vægt paa Sammenhængen, og Udviklingen gjennem hele Nordens Historie, som nu skal i afsluttet Helhed foredrages gjennem to Vinterhalvaar. Men ved den udvidede Højskole maatte der som sagt ved Siden af gjøres noget mere, idet der tillige skulde lægges Vægt paa en grundig og solid Kundskabs–Tilegnelse. Hvad Fremgangsmaade der i den Henseende skulde bruges, for at Maalet kunde naas, maatte blandt andet afhænge af de Forudsætninger, som Eleverne almindelig medbringer. Disse Forudsætninger viser sig for de flestes Vedkommende at være dels en overordentlig kort Udsigt over Fædrelandets Historie i det hele, dels en vidtløftigere, men stundom usikker og ikke al Tid paalidelig Kjendskab til fremragende Personligheder, som det har interesseret dem at høre og læse om. Da jeg førend Halvaarets Begyndelse overvejede denne Sag, var det mig straks klart, at i to Vinterhalvaar, som den udvidede Højskoles Undervisning jo er beregnet paa, vilde det være en Umulighed at bibringe Eleverne en grundig Kundskab i hele Nordens Historie fra først til sidst, saa meget mere som der tillige mangler en efter vor udvidede Højskoles Tarv afpasset Lærebog i Nordens Historie. Jeg har derfor troet, at det i det mindste indtil videre var rettest, at vi i de Timer, der skulde anvendes til en grundig Kundskabstilegnelse angaaende Enkeltheder, holdt os til større Afsnit af de mest betydningsfulde. Det Afsnit, jeg i denne Vinter har valgt, begynder med Kristendommens første Forkyndelse i Norden og ender paa det Punkt, hvor Sakse og Snorre slutter deres Krøniker. Jeg har, ligesom ved gammel–testamentlig Bibelkundskab, til denne Undervisning brugt én Gang ugentlig; halvanden Time; Eleverne har forberedt sig og gjenfortalt, og jeg har givet Oplysninger. Med Hensyn til de Bøger, som Eleverne kunde bruge hertil, har jeg ikke været i Tvivl om, at det for dette Afsnits Vedkommende var tjenligst for Eleverne, at de gik til selve de historiske Kilder, for saa vidt de er oversatte og tilgængelige. Der er jo nemlig til dette Afsnit let tilgængelige Kildeskrifter, der er saa fortrinlige og læselige, at i Grunden alle burde kjende dem. Eleverne har læst Remberts Ansgars Levned oversat af P. A. Fenger, nogle Stykker af Adam af Bremens Bog om Uenigheden i Norden oversat af Christensen, Elnods Knud den hellige oversat af Jakobsen, Knud den hellige efter Knytlinge Saga oversat af Svend Grundtvig, den sidste Halvpart af Svend Ågesens lille Danmarks Krønike oversat af Th. Fenger samt af Sakses Danmarkshistorie oversat af Grundtvig;, nogle Stykker af Snorres Norges Krønike oversat af Grundtvig og af den danske Rimkrønike udgivet af Brandt, endelig ogsaa de til Afsnittet hørende historiske Kæmpeviser efter N. F. S. Grundtvigs Skoleudgave. Enhver af Eleverne har ikke haft alle disse Bøger, kun Sakse har de fleste af dem haft, af de øvrige har nogle haft eller forskaffet sig enkelte, nogle atter haft andre. Jeg har ladet enhver fortælle efter de Kilder, han havde, og naar de samme Begivenheder har været fortalte i flere Kilder, har Eleverne næsten al Tid selv bemærket, hvad der var Uoverensstemmelser eller Modsigelser, og jeg har da gjort dem opmærksomme paa de almindelige Regler, hvorefter man maa gaa for at finde, hvor Sandheden er, ligesom jeg ogsaa anden Steds fra har fremdraget de Oplysninger, der kunde tjene til at retlede. Jeg indser nok paa Forhaand, at der med Hensyn til hele min Fremgangsmaade i denne Henseende kunne siges en Del ikke blot for, men ogsaa imod. Jeg skal imiidlertid i denne korte Redegjørelse ikke indlade mig videre paa her hen hørende Spørgsmaal, men kun bemærke for denne Vinters Vedkommende, at de Resultater, der er naaede, ikke er under, men meget mere over de Forventninger, jeg har gjort mig. Angaaende disse Samtale–Timer kan jeg for næste Vinters Vedkommende endnu ikke med afgjort Sikkerhed sige, hvad eller hvorledes det vil blive taget“ —

  Min Undervisning har omfattet Foredrag, som ogsaa Lærlingerne paa den almindelige Højskoleafdeling har kunnet høre, og Samtaler, som kun har været beregnede paa Deltagerne i den udvidede Skole. Endelig har Flertallet af de sidste leveret mig til Gjennemgyn Afhandlinger, de havde skrevet; de fleste af disse vedrørte Æmner, jeg havde haft for paa Skolen, nogle var byggede paa selvstændig Læsning af større historiske Afhandlinger eller paa Tænkning over, hvad man kunde kalde et filosofisk Spørgsmaal, nogle var kun en udførligere Begrundelse af et Spørgsmaal til mig; kun for en enkelt Lærling var Retskrivningsøvelsen en Hovedsag. Disse Afhandlinger, som er forelagte mig til Gjennemsyn, har i Forening med Redegjørelsen for geometriske Opgavers Løsning været noget nær de eneste skriftlige Øvelser, hvortil Lærlingernes Tid og Lærernes Kræfter i denne Vinter har kunnet række (Sammenlign dog A. Pedersens Bemærkning om Øvelser i at affatte retslige Aktstykker. Ogsaa Nutzhorn har faaet Afhandlinger til Gjennemsyn). Men der vil forhaabentlig for de Lærlinger, der kommer igjen til næste Vinter, kunne gives bedre Lejlighed til Skriveøvelser, som da ogsaa kan ventes at faa størst Betydning for de mest udviklede Lærlinger.
  Fire ugentlige Foredrag, hvert paa en Time, har jeg i Vinter holdt over Nordens Oldtidsdigtning, og derved gjennemgaaet de vigtigste Myter og de betydeligste Sagnkredse. Jeg har forbundet flere Formaal med disse Foredrag. For det første har jeg søgt at gjøre mine Tilhørere bekjendt med Myterne og Sagnene i den Skikkelse eller de forskjellige Skikkelser, hvori de er komne til os; jeg har meddelt dem Prøver af Oversættelser af de gamle Sange og henvist til let tilgængelige Bøger, hvor igjennem de kunde lære dem at kjende. Dernæst har jeg ved stadig at jævnføre det ene Sagn med det andet søgt at paavise, hvordan den samme Opfattelse af Menneskelivet al Tid paa ny vender tilbage i de gamle Nordboers Digtning, og hvordan der da med god Grund kan tales om et nordisk Aandsliv som det, der har affødt den hele Mangfoldighed af Oldkvad. Oftere har jeg dvælet ved det gamle Billedsprogs Benyttelse af Nutidsdigterne; men udførligt har jeg gjennemgaaet Indholdet af den ældste betydelige nordiske Kunstdigtning, Bjovulfsdrapen. Endelig har jeg, naar Lejlighed gaves, til min Tale om Myter og Oldsagn knyttet Oplysninger om, hvorvidt den gamle nordiske Livsbetragtning kunde passe sammen med den kristelige, og derved har da adskillige af Foredragene faaet et Indhold, der, naar det skulde henføres under de almindelige videnskabelige Betegnelser, maatte kaldes Bidrag til Sjælelæren (Psychologien) og til Sædelæren (Ethiken). Det er det ægte Menneskeliv, saaledes som Nordboerne fra deres unge Dage har set det som Maalet for deres Kæmpefærd, og saaledes som vi tør haabe ved Kristentroens Hjælp at virkeliggjøre det i større Fylde og med større Kraft, det er dette Menneskeliv, jeg frem for alt ved disse Foredrag gjærne paa en Gang vilde faa Ungdommen til at elske, saa det blev dem en Hjærtets Trang selv at være med i det, og' til at forstaa, saaledes at de derved havde en Maalestok for, hvad der i Samtiden fortjente deres Agtelse og Beundring.
  Til disse Foredrag over Nordens Oldtidsdigtning knyttede jeg i den Tid af April, der laa forud for Paaske, nogle Udtalelser om de betydeligste Skikkelser, Snorre har fremstillet for os i Hejmskringla: Harald Haarfager, Haakon Adelstensfostre, Haakon Jarl, Olav Trygvason og Olav den hellige. Naar der ventelig næste Vinter med dem, som da vil være det ældre Hold, vil være Anledning til i Samtaler at gjennemgaa den gamle Vølvespaadom og nogle andre Mytekvad, nogle af Heltesangene og af Sakses Oldsagn, da haaber jeg ogsaa udførligere at kunne dvæle ved de mærkeligste norske Kongesagaer, saa at i denne Retning næste Vinters Samtaler kommer til at udfylde, hvad der er kommen frem i dette Aars Foredrag.
  To Timer om Ugen har jeg talt om den nyere Tids store Digtere og Ordførere. Jeg begyndte med Jens Baggesens Optræden i den danske Literatur og fortalte om hans Levned og Skrifter indtil Aar 1800; derefter talte jeg om Adam Øhlenschlægers Barndom og- Ungdom, om Henrik Stejfens's Livsudvikling og om hans Foredrag i Kjøbenhavn, om Øhlenschlægers navnkundige Digtsamlinger fra 1802, 1805 og 1807, og endelig om Baggesens Besøg i Kjøbenhavn 1806 og 1807 og den Digtervirksomhed af ham, som slutter sig dertil. Derpaa talte jeg om Grundtvigs Barndom og Ungdom, om hans Digterliv paa Valkendorfs Kollegium og om hans Færd som Præst og Forfatter til 1814. Fortællingen om Grundtvig har tillige givet Anledning til udførligere Omtale af Sibbern og af J. P. Mynster, og fra dem var der en naturlig Overgang til at dvæle ved Sophie Ørsteds og Karen Margrethe Rahbeks Indflydelse paa deres Samtid.
  Disse literatnr–, kultur– og kirkehistoriske Foredrag om den aandelige Udvikling i Danmark i dette Aarhundrede agter jeg at fortsætte næste Vinter, da jeg ventelig vil komme til at gjennemgaa Tiden indtil noget efter 1850.
  Det følger af sig selv, at jeg i disse Foredragstimer ofte har oplæst Prøver af de Forfatteres Skrifter, som jeg har omtalt, og idet jeg gjør opmærksom paa dette, finder jeg tillige Anledning til at oplyse, at A. Pedersen oftere i Vinter har læst for vore Lærlinger i det mindste af én dansk Forfatter (Paludan–Müller), og at N. Hansen, som ellers har haft en Lærergjerning ved den almindelige Højskoleafdeling, jævnlig uden for den egentlige Undervisningstid (Søndag Aften og andre Aftener), har læst for Lærlingerne af nyere dansk og norsk Skjønliteratur, især Skuespil.
  Naar der derfor af H. Nutzhorn, for øvrigt i god Overensstemmelse med mig, er fremsat det Ønske, at Skolen havde en særlig Lærer i Modersmaalet, da vil man se, at det er den strængt sproglige Side af Undervisningen i Modersmaalet, for hvis Skyld denne Lærer særlig vilde behøves. Tænker man derimod paa den Undervisning i Mytologi og Literaturhistorie, som plejer at være ledet af Læreren i Modersmaalet, da er det saa langt fra, at den savnes her ved Skolen, at den optager en stor Del baade af Nutzhorns og min Tid og delvis tillige beskjæftiger et Par andre Lærere.
  At give paalidelig Oplysning om Ejendommeligheden ved det nordiske Aandsliv i gamle Dage og dets ny Frembrud i dette Hundredaar er den ene Hoved–Opgave, som det skulde være min Sag at løse her ved Skolen. Min anden Hoved–Opgave er at gjøre Rede for hele Menneskeslægtens Levnedsløb igjennem Tiderne. For et Par Aar siden udgav jeg „en lille Verdenshistorie“, hvori jeg søgte dels at vise Gangen i Udviklingen og dels at fremstille de historiske Hovedbegivenheder paa saa anskuelig en Maade som muligt. Denne Bog har jeg i den forløbne Vinter gjennemgaaet i Samtaler med Lærlingerne paa den udvidede Skole. Vi brugte i det mindste 2 Gange halvanden Time om Ugen fra Begyndelsen af November til Midten af April til disse Samtaler, hvorved der forhaabentlig er lagt et godt Grundlag til en omfattende verdenshistorisk Oplysning. Til denne Redegjørelse for de verdenshistoriske Hovedbegivenheder skal slutte sig en mere indgaaende Oplysning om enkelte verdenshistoriske Tidsrum, særlig da om Grækenlands Stortid, Kristendommens Frembrud i Romerriget, Humanismens og Reformationens Tidsrum og den nyeste Tids Begivenheder. Disse Ting skulde behandles i Foredrag til næste Vinter dels af mig dels af midlertidige Lærere. Men til denne nøjere Oplysning om enkelte historisk Tidsrum kan gjærne henføres, hvad jeg i Vinter har haft for paa Skolen af nytestamentlig Bibelforklaring.
  I et ugentligt Eftermiddagsforedrag (paa 1 à 1½ Time), hvortil ogsaa andre end Skolens Lærlinger havde Adgang, har jeg gjennemgaaet Johannes–Evangeliet, og naar jeg oplyser, at jeg ved min Forberedelse dertil særlig har benyttet Godets Fortolkning, da vil Kjendere af denne Forfatter kunne slutte, at jeg har søgt at forbinde den historiske Oplysning med den opbyggelige Udlægning af Evangeliet. En Aften om Ugen har jeg med en snævrere Kreds af Lærlinger i Samtaler gjennemgaaet Apostlen Pavlos' Breve til Romerne, Korinthierne og Galaterne og senere de saakaldte katholske Breve. Ogsaa naar jeg gjennemgaar Apostelbrevene er det mig en Hovedsag at se at hjælpe mine Lærlinger til en historisk Opfattelse af de Menigheders Tilstand, til hvilke Apostlen skriver, og af de Tidsforhold, hvorunder han skriver til dem.

1. Nordens Historie i omfattende Betydning (politisk Historie, Literatur–, Kultur– og Kunsthistorie) meddeles eller agtes meddelt af H. Nutzhorn i fem ugentlige Foredragstimer to Vintre igjennem og i én ugentlig Samtale, ligeledes hver Vinter; fremdeles af L. Schrøder i fire ugentlige Foredrag en Vinter igjennem (om Nordens Oldtidsdigtning), i to ugentlige Foredrag to Vintre igjennem (om de store Digtere og Ordførere i Danmark fra Jens Baggesens Fremtræden i Literaturen), og i én ugentlig Samtale hver anden Vinter (om Nordens Oldtidsdigtning). Til dette Fag kan endelig ogsaa regnes Oplæsninger af dansk og norsk Skønliteratur af A. Pedersen og af Gaardejer og Sogneraadsformand N. Hansen, hvilken sidste ikke har anden Undervisning paa den videre gaaende Skole.


2. Hele Menneskeslægtens Historie (ligeledes omfattende politisk Historie, Literatur–, Kultur– og Kirkehistorie) agtes meddelt af L. Schrøder i fire ugentlige Foredrag hver anden Vinter og i to ugentlige Samtaler den ene Vinter og én ugentlig Samtale den anden Vinter. Til Oplysningen om enkelte Dele af Menneskeslægtens Historie kan henregnes de ugentlige Foredrag og Samtaler, som Nutzhorn holder over det gamle Testamentes, og Schirøder over det oy Testamentes hellige Skrifter, og dertil kan videre regnes saadanne Foredrag, som dem, Sognepræst Helms fra Skjellerup har lovet at holde i den sidste Uge af April over den kirkelige Bygningskunsts Historie, og dem, som Højskoleforstander Jens Nørregaard fra Testrup har stillet i Udsigt, at han vil holde her paa Skolen i en Tid af næste Vinter.


3. Matematik og Fysik. I disse Fag, som P. la Cour har overtaget, vil en Lærling i den første Vinter, han tilbringer paa den videregaaende Skole, faa Undervisning i 6 ugentlige Foredragstimer og et lignende Antal Samtaletimer, og i den næste Vinter i lige saa mange eller noget færre Timer.


4. Kundskab om Lov og Ret meddeles af A. Pedersen dels ved to ugentlige Foredrag, den ene Vinter om Statsforfatningens, den anden om Enkeltmandsrettens historiske Udvikling, dels ved to ugentlige Samtaler, den ene Vinter om Schjørrings og Dahlerups „Lov og Ret“, den anden Vinter om Nyholms „Statsforfatning og Statsforvaltning“.


5. Geografi meddeles af B. Bojesen gjennem Foredrag og Samtaler i omtrent fire ugentlige Timer hver Vinter.
     En mere underordnet Stilling i Undervisningen indtager dels nogle Fag, som ikke kan ventes at faa meget større Betydning paa Skolen, dels et enkelt Fag, som kun paa Grand af ugunstige Forhold endnu ikke er kommen til sin fulde Ret.


6. Sundhedsplejen foredrages i enkelte Timer af B. Bojesen.


7. Sangøvelser ledes af H. Nutzhorn.


8. Legemsøvelser drives daglig under Vejledning af en yngre i Gymnastik og Vaabenbrug indøvet Lærer (i Vinter Seminarist L. Hansen, som i en Aarrække har ledet Øvelserne i en Skyttekreds i Svendborg Amt), der i øvrigt som Lærling deltager i Skolens Undervisning. Den samme Mand leder Øvelserne i Skydning med Salonbøsse og med Remingtonriffel.
     Disse tre Fag ventes ikke at blive optagne i et meget større Omfang, end de nu drives.


9. Modersmaalet ønsker vi derimod behandlet i et adskilligt videre Omfang, end der nu er Tilfældet her paa Skolen. Det forudsættes, at Lærlingerne, som kommer her, ikke trænger til egentlige Retskrivningsøvelser saa lidt som til Skjønskrivnings– og almindelige Regneøvelser. Men derfor kunde der vel være Brug for en stadig og kyndig Vejledning ved Indøvelsen af Modersmaalets Brug i Skrift, som det nu er vanskeligt for Lærerne at yde i større Omfang. Navnlig ved Løsningen af de geometriske Opgaver har der dog været stadig Øvelse i at udtrykke sig i et kort og klart Sprog under la Cours Vejledning, og baade A. Pedersen, H. Nutzhom og L. Schrøder har haft Lejlighed til at gjennemgaa skriftlige Arbejder fra Lærlingerne. Medens der, som det vil fremgaa af det under l anførte, ikke er særlig Trang til en Lærer i dansk Litteratur, er det derimod kun en sparsom Hjælp, vi har kunnet yde til at lære Sprogbygningen og Sproghistorien at kjende. Nutzkorn har en ugentlig Samtale med Lærlingerne derom, og Folkehøjskolelærer, Cand. theol. Kr. Baagø fra Testrup, holder i Aar i to Uger af April daglige Foredrag og Samtaler derom. Men Skolen vilde sætte stor Pris paa at have en fast Lærer i dette Fag, som var særlig udviklet deri.

• hvilken selvstændig Livsstilling, han nu er i eller før 4. November 1878 har været i, eller, især for saa vidt der endnu ikke kan være Tale om en selvstændig Stilling for ham selv, hvilken Livsstilling hans Forsørger nu har eller en Gang har haft;


• hvilket Amt han fra sin Barndom har hjemme i;


• hvor mange Aar han har fyldt i Løbet af Aaret 1878;


• hvordan han har været forberedt til at følge den Undervisning, vi har meddelt, saaledes at det navnlig fremhæves, hvilken Folkehøjskole eller hvilket Seminarium han har benyttet.

1. Gaardmand, Tisted A., 35 Aar. Dalum 1863—64, Børnelærer i nogle Aar.
2. Tjenestekarl, Ringkjøbing A., 35 Aar, Gedved 1876—77 og tildels 77—78 (3 Mdr.)
3. Lærer, Viborg A., 34 Aar, Seminarist fra Gedved.
4. Tjenestekarl, Tisted A., 30 Aar, Askov 1876—77 og 3 Mdr. 77—78.
5. Friskolelærer, Præstø A., 30 Aar, Hindholm 1866—67 og 70—71.
6. Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 30 Aar, Tune 1876—77 og 77—78.
7. Friskolelærer, Odense A., 30 Aar, Askov 1868—69 og Sagatun 72—73.
8. Friskolelærer, Vejle A., omtrent 30 Aar, Seminarist fra Jælling.
9. Styrmand, Haderslev A., 27. Aar, Ryslinge 1875—76 og Askov fra Oktbr, 77 til Oktbr. 78.
10. Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 27 Aar, Galtrup 1872—73 og Askov fra Novbr. 77 til Oktbr. 78.
11. Haandværkersøn, Præstø A., 27 Aar, Brøderup 1875—76 og Skovgaard 77—78 (8 Mdr.)
12. Gaardmandssøn, Maribo A., 27 Aar, Vallekilde 1876—77.
13. Gaardmandssøn, Ribe A., 25 Aar, Askov 1871—72, Mejerist og Vinterlærer.
14. Gaardmandssøn, Viborg A., 25 Aar, Gedved 1872—73.
15. Tjenestekarl, Randers A., 25 Aar, Ebeltoft 1876—77.
16. Tjenestekarl, Randers A., 25 Aar, Askov 1874—75 75—76 og 77—78.
17. Haandværker, Assens Skoleraadskr., 25 Aar, Askov 1877— 78.
18. Fabrikarbejder, Præstesøn, Assens Sk.kr., 25 Aar, Askov 1877—78.
    (Deltog i det hele kun i Undervisningen i de hist. Fag og Bibelforklaring.)
19. Husmandssøn, Island, 25 Aar, Vonheim i Norge 1875—76 og 76—77 og Askov 77—78.
20. Husmandssøn, Vejle A., 25 Aar, Hvejsel 1870—71, Vrigsted 74—75 og Askov 76—77.
21. Gaardmandssøn, Haderslev A., 24 Aar, Vallekilde 1876—77 og Tune 1877—78,
22. Haandværker, Ringkjøbing A, 24 Aar., Galtrup 1874—75 og Hjælpelærer der 1876—77 og 77—78.
23. Gartnerkarl, Hjørring A., 24 Aar, Vallekilde 1873—74, senere paa Tune.
    (Deltog i det hele kun i Undervisningen i de hist. Fag og Bibelforklaring.)
24. Tjenestekarl, Aarhus A., 23 Aar, Testrup 1873—74 (3 Mdr.) og 74—75 og Vallekilde 77—78.
25. Haandværker, Randers A., 23 Aar, Askov 1876—77 og 77—78.
    (Deltog i det hele kun i Undervisningen i de hist. Fag og Bibelforklaring.)
26. Gaardmandssøn, Præstø A., 23 Aar, Karise 1872—73.
27. Gaardmandssøn, Aabenraa A, 22 Aar, Lyngby Landboskole 1876—77 (10 Mdr.).
28. Gaardmandssøn. Ringkjøbing A., 22 Aar, Staby 1875—76.
29. Tjenestekarl, Samsø, Holbek A., 22 Aar, Vallekilde 1875—76 og Askov 76—77.
30. Gaardmandssøn, Sønderborg A., 21 Aar, Karise 1874—75 og Testrup 76—77.
31. Gaardmandssøn, Ribe A, 21 Aar, Askov fra Novbr, 1877 til Oktbr. 78.
32. Gaardmandssøn, Norge, 21 Aar, Sagatun 1875—76 og Testrup i Sommeren 1878.
33. Lærer, Tønder A., 20 Aar, Vel forberedt uden Folkehøjskole.
34. Gaardmandssøn, Norge, 20 Aar, Froste 1877—78.
35. Gaardmandssøn, Haderslev A., 18 Aar, Vel forberedt uden Folkehøjskole.
36. Gartnerlærling, Sønderborg A., 18 Aar, Askov 1877—78.
37. Sømand, Svendborg A,. 16 Aar, Vel forberedt uden Folkehøjskole.

  (Undtagelsesvis deltog endnu en Dreng paa 14 Aar i alle 6 Maaneder i Undervisningen i Mathematik og Naturlære; men da han ikke var med ved de historiske Fag, regnes han ikke med til Skolens egentlige Lærlinger).
  I over fem Maaneder (især fra 4. Novbr. 78 til Paaske 79) havde Skolen end videre følgende 8 Lærlinger:

38. Jærnbane–Entreprenør, Tisted A., 34 Aar, Vallekilde.
39. Friskolelærer, Odense A., 29 Aar, Ryslinge 1873—74 og 74—75.
40. Haandværker, Svendborg A., 28 Aar, V. Skjerninge 1870—71 og Vallekilde 76—77 og 77—78.
41. Lærer, Haderslev A., 28 Aar, Askov 1870—71 og 72—73 (3¹/₂ Mdr.).
42. Underofficer, Skanderborg A., 23 Aar, Askov 1872—73 og 74—75 (2 Mdr.).
43. Gaardmandssøn, Præstø A., 22 Aar, Karise 1873—74 og Askov 1874—75 og 76—77 (1 Md.).
44. Haandværker (Præstesøn), Assens Sk.kr., 20 Aar, Skovgaard 1875—76 (3 Mdr.) og 76—77.
45. Haandværkersøn, Haderslev A., 17 Aar, Vel forberedt uden Folkeliøjskole. —

  I fem Maaneder havde Skolen fremdeles 11 Lærlinger:
46. Tjenestekarl, Ribe A., 34 Aar, Askov 1872—73 og 75—76.
47. Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 26 Aar, Askov 1872—73 og 77—78.
48. Gaardmandssøn, Norge, 25 Aar, en Agronomskole.
49. Gaardmandssøn, Viborg A,, 25 Aar, Gedved 1876—77.
50. Handelsbetjent, Skanderborg A., 25 Aar, Askov fra 1. Juli 1878.
51. Haandværker, Kjøbenhavns A., 24 Aar, Vallekilde 1876—77 og 77—78.
52. Lærer, Sorø A., 24 Aar, Seminarist fra Jælling 1875.
53. Tjenestekarl, Holbek A., 24 Aar, Vallekilde 1874—75 og Dragebjærggaard 75—76.
    (Deltog kun i Undervisningen i de historiske Fag.)
54. Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 23 Aar, Marielyst 1871—72 og Tune 74—75.
55. Friskolelærer, Bornholm A., 23 Aar, Vallekilde 1872—73 og Vrigsted 75—76,
56. Gaardmandssøn, Vejle A., 21 Aar, Vrigsted 1875—76. —

  Til de virkelige Lærlinger kan endnu regnes:

57. Gaardmand, Ringkjøbing A., 25 Aar, Askov 1872—73 og Skovgaard, fra Foraaret 1878, da han havde solgt sin Gaard, til Juleferien 1878. Derpaa kom han her til Skolen, hvor han siden har været og fremdeles agter at blive.
58. En Højskolelærer fra Norge, 23 Aar gammel, som kom her i Begyndelsen af Januar og blev her til ind i Maj. Han havde været paa Vigmarkens Højskole.
59. En Engvandingsmester fra Odense Amt, 23 Aar gammel, som havde været her i Askov 1873—74 og nu deltog med stor Flid i Undervisningen i 4 Maaneder.
60. En Styrmand fra Tisted Amt, 29 Aar, som var i Vallekilde 1876—77, kom her omtrent 1. Marts og siden blev her om Sommeren.

1.   Gaardmand, Tisted A., 36 Aar, Dalum 1863—64, Børnelærer i nogle Aar; her paa Skolen i Vinterhalvaaret 1878—79 (Nr. 1 i Meddelelserne fra 1879) og i Sommeren 1879. Han arbejder nu som Præst i den dansk–amerikanske Missions Tjeneste.


2.   Tjenestekarl, Ringkjøbing A., 35 Aar, Gedved 1876—77 og til Dels 77—78; her paa Skolen 1878 — 79 (Nr. 2 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879. Han arbejder nu som Præst i den dansk–amerikanske Missions Tjeneste.


3.   Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 31 Aar, Tune 1876—77 og 77—78; her paa Skolen 1878—79. (Nr. 6 i M. f. 1879). Han vil ventelig have sin Fremtid som Agerbruger.


4.   Haandværkersøn, Præstø A., 28 Aar, Brøderup 1875—76 og Skovgaard 1877—78; her paa Skolen 1878—79 (Nr. 11 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879. Han har ogsaa været her i Sommeren 1880 og er nu Andenlærer paa en Folkehøjskole.


5.   Gaardmandssøn, Ribe A., 26 Aar, Askov 1871—72, Mejerist og Vinterlærer; her paa Skolen 1878—79 (Nr, 13 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879, da han desuden underviste i praktisk Mejeri. Han har ogsaa været her paa Skolen i Sommeren 1880 og er her fremdeles i Vinteren 1880—81 for at forberede sig yderligere til en Lærergjerning paa en Folkehøjskole.


6.   Gaardmandssøn, Salling, Viborg A. 26 Aar, Gedved 1872—73, her paa Skolen Vinteren 1878—79 (Nr. 14 i M. f. 1879). Han vil ventelig snart sætte Bo som Landmand.


7.   Haandværker, Assens Skoleraadskreds, 26 Aar, her i Askov 1877—78 og paa den udvidede Skole i Vinteren 1878—79. (Nr. 17 i M. f. 1879). Han ønsker at blive Lærer for Børn.


8.   Husmandssøn, Island, 26 Aar, Vonheim i Norge 1875—76 og 76—77, her i Askov 1877—78 og paa den udvidede Skole i Vinteren 1878—79. (Nr. 19 i M. f. 1879). Han er vendt tilbage hertil i Vinteren 1880—81 for at forberede sig yderligere til at blive Højskolelærer blandt sine Landsmænd.


9.   Husmandssøn, Vejle A., 26 Aar, Hveisel 1870—71, Vrigsted 1874—75 og Askov 1876—77; paa den udvidede Skole i Vinteren 1878—79. (Nr. 20 i M. f. 1-879). Han har siden taget fat paa Bygge–Haandværket, som han før har havt med at gjøre.


10.   Gaardmandssøn, Haderslev A., 25 Aar, Vallekilde 1876—77 og Tune 1877—78; her paa Skolen i Vinteren 1878—79. (Nr. 21 i M. f. 1879). Han er vendt tilbage til sin Hjemegn.


11.   Haandværker, Ringkjøbing A., 25 Aar, Galtrup 1874—75 og Hjælpelærer der 1876—77 og 77—78; her paa Skolen i Vinteren 1878—79. (Nr. 22 i M. f. 1879). Han har i Sommeren 1880 arbejdet som Tømrer og vil mulig vedblive dermed hver Sommer, men er i Vinter Andenlærer paa en Folkehøjskole.


12.   Gartnerkarl, Hjørring A., 25 Aar, Vallekilde 1873—74, senere paa Tune; her paa Skolen i Vinteren 1878—79. (Nr. 23 i M. f. 1879). Han er rejst til Nordamerika for at blive Børnelærer imellem de danske og derved støtte den dansk–amerikanske Mission.


13.   Tjenestekarl, Aarhus A., 24 Aar, Testrup 1873—74 og 74—75, Vallekilde 1877—78; her paa Skolen i Vinteren 1878—79. (Nr. 24 i M. f. 1879). Han er Medhjælper i en Børneskole.


14.   Haandværker, Randers A., 24 Aar, Askov 1876—77 og 77—78; paa den udvidede Skole i Vinteren 1878—79. (Nr. 25 i M. f. 1879). Han har rejst nogle Maaneder som Bogbærer, især for at lære sit Fædreland at kjende, men han har taget fat igjen paa sit Haandværk.
    (Han tog ikke Del i hele Undervisningen.)


15.   Gaardmandssøn, Præstø A., 24 Aar, Karise 1872—73; her paa Skolen i Vinteren 1878—79. (Nr. 26 i M. f. 1879). Han var her i Sommeren 1880 og forbereder sig til at komme ind paa Offisersskolen.


16.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 23 Aar, Lyngby 1876—77; her paa Skolen i Vinteren 1878—79 (Nr. 27 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879. Han var her ogsaa i Sommeren 1880 og fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1880—81, men tænker paa at gaa den studerende Vej.


17.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 23 Aar, Staby 1875—76; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 28 i M. f. 1879). Han er Bogbinder og Medhjælper i en Boghandel.
    (Han tog ikke Del i hele Undervisningen.)


18.   Tjenestekarl, Samsø, Holbæk A., 23 Aar, Vallekilde 1875—76 og Askov 1876—77; paa den udvidede Skole 1878—79. (Nr. 29 i M. f. 1879). Han har tjent sit Brød ved Agerbruget baade i Sommeren 1879 og i Sommeren 1880; men han var her paa Skolen igjen i Oktober og begyndte fra November af en Virksomhed som Lærer paa, en Skole for voksne Mennesker.


19.   Gaardmandssøn, Sønderborg A., 22 Aar, Karise 1874—75 og Testrup 1876—77; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 30 i M. f. 1879). Han ønsker at faa sin Fremtid som Agerbruger.


20.   Gaardmandssøn, Norge, 21 Aar, Froste 1877—78; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 32 i M. f. 1879). Han ønsker af blive Lærer for voksne Mennesker.


21.   Gaardmandssøn, Haderslev A., 19 Aar; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 35 i M. f. 1879). Han vil rimeligvis have sin Fremtid som Agerbruger.


22.   Gartnerlærling, Sønderborg A., 19 Aar, Askov 1877—78; paa den udvidede Skole 1878—79. (Nr. 36 i M. f. 1879). Han fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1880—81.


23.   Sømand, Svendborg A., 17 Aar; her paa Skolen i 1878— 79. (Nr. 37 i M. f. 1879). Han forbereder sig til Prøven for Optagelse i Søofftsersskolen.


24.   Haandværker, Svendborg A., 29 Aar, V. Skjerninge 1870—71 og Vallekilde 76—77 og 77—78; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 40 i M. f. 1879). Han har giftet sig som Murer og vil ventelig prøve med sit Haandværk at forene en Vinterskole for Haandværkerlærlinger.


25.   Gaardmandssøn, Præstø A., 23 Aar, Karise 1873—-74, Askov 1874—75 og en Maaned af 1876—77; paa den udvidede Skole i 1878—79. (Nr. 43 i M. f. 1879). Han ønsker at faa sin Fremtid som Agerbruger.


26.   Haandværker, (Præstesøn), Assens Amtsraadskreds, 21 Aar, Skovgaard 1875—76 (3 Mndr.) og 76—77; her paa Skolen i 1878—79. (Nr. 44 i'M. f. 1879). Han agter at blive ved sit Haandværk som Murer.


27.   Haandværkersøn, Haderslev A., 19 Aar; her paa Skolen i 1878—79 (Nr. 45 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879. Han var her ogsaa de første Maaneder af Sommeren 1880. Det er næppe endelig afgjort, hvad der skal være hans Gjerning.


28.   Gaardmandssøn, Viborg A., 25 Aar, Gedved 1876—77; her paa Skolen 1878—79. (Nr. 49 i M. f. 1879). Han vil ventelig have sin Fremtid som Agerbruger.


29.   Gaardmand, Ringkjøbing A., 26 Aar, Askov 72—73 og Skovgaard 1878; her paa Skolen fire Maaneder af 1878—79 (Nr. 57 i M. f. 1879) og i Sommeren 1879. Han var her ogsaa i de første Maaneder af Sommeren 1880, men er derefter rejst til Kjøbenhavn for at forberede sig til Studentereksamen.

    I kortere Tid end 7 Maaneder, men dog saa længe, at vedkommende kan regnes som virkelige Lærlinger paa det ældre Hold, er Undervisningen benyttet af en Del andre, som var i det yngre Hold forrige Aar.

30.   Friskolelærer, Præstø A., 31 Aar, Hindholm 1866—67 og 70—71; her paa Skolen 1878—79 (Nr. 5 i M. f. 1879) og seks Maaneder af 1879—80. Han, har atter faaet en Børnefriskole.


31.   Styrmand, Haderslev A., 28 Aar, Ryslinge 1875—76 og Askov fra Okt, 77 til Okt. 78; paa den udviede Skole i 1878—79 (Nr. 9 i M. f. 1879); havde Hyre som Styrmand i Sommeren 1879 og var saa paa Skolen i omtrent 5¹/₂ Maaned af 1879—80. Hans Ønske er at komme til at føre et Skib, hvor han kunde oplære vordende Sømænd. Men indtil han naar det, tjener han sit Brød paa andre Skibe. I Sommeren 1880 har han faret paa et Godsdampskib mellem England og Aleksandria.


32.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 28 Aar, Galtrup 1872—73 og Askov fra Novb. 77 til Okt. 78; her paa Skolen 1878—79 (Nr. 10 i M. f. 1879), i Newcastle i Sommeren 1879 og atter paa Skolen fire Maaneder af den forløbne Vinter indtil han overtog en Plads som Børnelærer.


33.   Gaardmandssøn, Maribo A., 28 Aar, Vallekilde 1876—77; her paa Skolen i 1878—79, (Nr. 12 i M. f. 1879) og nu i fem Maaneder af 1879—80. Han agter at blive ved Agerbruget.


34.   Tjenestekarl, Randers A., 26 Aar, Ebeltoft 1876—77; her paa Skolen i 1878—79 (Nr. 15 i M. f. 1879) og nu i seks Maaneder af 1879—80. Han agter at blive ved Agerbruget.


35.   Jærnbane–Entreprenør, Tisted A., 35 Aar, Vallekilde; her paa Skolen i 1878—79 (Nr. 38 i M. f. 1879) og nu i fire Maaneder af 1879—80. Han er atter paa Skolen i Vinteren 1880—81.


36.   Lærer, Haderslev A., 28 Aar, Askov 1870—71 og 72—73 i 3¹/₂ Maaneder; paa den udvidede Skole i 1878—79 (Nr. 41 i M. f. 1879) og nu i seks Maaneder af 1879— 80. Han er nu Børnelærer.

    Af de 36 Lærlinger paa det ældre Hold har 16 været helt fritagne for at betale for Undervisning, og 3 har havt halv Friplads.
  Det vil ses, at 22 af de 36 Lærlinger paa det ældre Hold var over 25 Aar gamle; 13 var mellem 18 og 25 Aar og 1 under 18 Aar.
  Blandt dem, der har gaaet Skolen helt igjennem, er der en Nordmand, en Islænding og otte Sønderjyder (5 fra Haderslev Amt, 1 fra Aabenraa Amt og 2 fra Sønderborg Amt). Ordnes de kongerigske Amter efter Tallet af Lærlinger, da kommer Ringkjøbing Amt først med 5, derefter Præstø med 4, Tisted, Randers, Viborg, Odense (egl. Assens Amtsraadskreds) og Svendborg hvert med 2: der har været l Lærling fra hver af følgende Amter: Ribe, Vejle, Aarhus, Hjørring, Holbæk, Gl. Roskilde og Maribo.
  Saa vidt det nu kan oplyses, hvad disse 36 Lærlinger har taget fat paa eller vil tage fat paa, saa er fem af dem vendt tilbage til Skolen for at være her tredje Vinter, og om to af de andre, som begge er Sønderjyder, ved jeg ikke, hvad Bestemmelse de har taget for deres Fremtid. Otte vil fremdeles blive ved Agerbruget og tre udelukkende ved deres Haandværk; to vil med Virksomheden som Haandværkere søge at forene en Lærergjerning; en er Bogbinder og Medhjælper i en Boghandel; en farer som Sømand, men ønsker dermed at forene en Lærergjerning for vordende Sømænd, om det kan lykkes. Fem er blevne eller ønsker at være Børnelærere, tre Højskolelærere. Tre arbejder for vore Landsmænds kristelige og folkelige Oplysning i Amerika, idet de to er Præster og den ene Børnelærer. Endelig er der tre, som andensteds studerer videre, for at kunne faa Adgangseksamen til Universitetet, til Hærens Offisersskole og til Søoffisersskolen.


 

B.    Det yngre Hold.
  Da der var 60 Lærlinger paa det yngre Hold i Fjor, begynder jeg denne Gang Løbenumrene med 61. I syv Maaneder har der været 50:

37.   Friskolelærer, Svendborg A., 50 Aar, Kolds Skole 1859—60.


38.   Tjenestekarl, Tisted A., 33 Aar, Galtrup 1872—73 og Askov 76—77.


39. Gaardmandssøn, Tisted A., 32 Aar, Askov 1874—75 (2 M.)


40. Gaardmandssøn, Aarhus A., 31 Aar, Rødkilde 1873—74 og Askov 74—75.


41. Gaardmandssøn, Ribe A., 31 Aar, Askov 1865—66 (2¹/₂ M.) og 67—68, Tune 75—76.


42.   Friskolelærer, Sorø A., 29 Aar, Askov 1871—72 og 74—75.


43.   Gaardmand, Haderslev A., 29 Aar, Askov 1870—71.


44.   Gaardmandssøn, Vejle A., 28 Aar, Askov 1874—75 og Galtrup 75—76.


45.   Gaardmandssøn, Skanderborg A., 27 Aar, Viby 1876—77 og 77—78 (2 M.).


46.   Friskolelærer, Haderslev A., 27 Aar, Askov 1871—72 (3 M.) og 72—73 (6 M.), Vallekilde 74—75.


47.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 27 Aar, Ryslinge 1872—73.


48.   Friskolelærer, Præstø A., 27 Aar, Brøderup, Askov 73—74.


49.   Gaard– og Mølleejersøn, Ringkjøbing A., 26 Aar, Gedved 1869—70, Askov 70—71, 74—75 og 75 — 76.


50.   Friskolelærer, Sorø A., 26 Aar, Vallekilde 1873—74 og 74—75.


51.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 26 Aar, Aagaard 1872—73.


52.   Seminarist, Norge, 26 Aar.


53.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 25 Aar, Voldby 1875—76.


54.   Haandværker, Salling, Viborg A., 25 Aar, Askov 1877—78.


55.   Friskolelærer, Svendborg A., 25 Aar, Ryslinge 1875—76.


56.   Friskolelærer, Odense A., 25 Aar, Vallekilde 1875—76 og 76—77.


57.   Seminarist, Norge, 25 Aar.


58.   Friskolelærer, Aarhus A., 24 Aar, Testrup 1875—76.


59.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 24 Aar, Gedved 75—76 og Askov 77—78.


60.   Gaardmandssøn, Odense A., 24 Aar, Ryslinge 1876—77.


61.   Haandværker, Randers A., 24 Aar, Galtrup 1876—77.


62.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 23 Aar, Lundby 1875—76 og 78—79.


63.   Friskolelærer, Haderslev A., 23 Aar, Askov 1875—76.


64.   Gaardmandssøn, Svendborg A., 23 Aar, Askov 1874—75, Vallekilde 1876—77 og 77—78, Hjælpelærer ved Folkehøjskolen i Høng 1878—79.


65.   Gaardmandssøn, Samsø, Holbæk A., 23 Aar, Vallekilde 1873—74.


66.   Møllersøn, Svendborg A., 22 Aar, Vejstrup 1875—76, 76—77 og 77—78.


67.   Skolelærersøn, Randers A., 22 Aar, Testrup 1873—74.


68.   Gaardmandssøn, Odense A., 22 Aar, Vejstrup 1876—77 og 78—79.


69.   Gaardmandssøn, Maribo A., 22 Aar, Brøderup 1872—73 og Abed 1875—76 (2 M.).


70.   Seminarist, Norge, 22 Aar.


71.   Gaardmandssøn, Odense A., 21 Aar, Testrup 1876—77.


72.   Husmandssøn, Holbæk A., 21 Aar, Vallekilde 1877—78.


73.   Gaardmandssøn, Salling, Viborg A., 21 Aar, Galtrup 1878—79.


74.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 21 Aar, Brønderslev 1875—76 og 78—79.


75.   Husmandssøn, Ribe A., 21 Aar.


76.   Gaardmandssøn, Frederiksborg A., 20 A., Frerslev 1878—79.


77.   Husmandssøn, Odense A., 20 Aar.


78.   Lærer, født i Ribe A., men i 4¹/₂, Aar i Amerika, 20 Aar.


79.   Husmandssøn, Svendborg A., 20 Aar, Ryslinge 1876—77 og 78—79.


80.   Værtshusholdersøn, Ribe, 20 Aar.


81.   Gaardmandssøn, Frederiksborg A., 20 Aar, Emdrupborg 1877—78.


82.   Gaardmandssøn, Frederiksborg A., 19 Aar, Galtrnp 1878—79.


83.   Husmandssøn, Frederiksborg A., 19 Aar, Vejstrup 1878—79


84.   Gaardmandssøn, Maribo A., 19 Aar.


85.   Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 18 Aar.


86.   Gaardmandssøn, Skanderborg A., 18 Aar.


87.   Gaardmandssøn, Assens Amtsraadskreds, 16 Aar.

    I seks eller noget over seks Maaneder har der været 9:

88. Friskolelærer, Odense A., 31 Aar, Galtrup 1870—71, Sagatun, 73—74, Lærer ved Galtrup Højskole 1874—75 og 75—76.


89.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 25 Aar, Vallekilde 1874—75 og 76—77.


90.   Boelsmandssøn, Holbæk A., 24 A., Ryslinge 1876—77.


91.   Gaardmandssøn, Haderslev A., 22 Aar.


92.   Gaardmandssøn, Norge, 20 Aar, Sagatun 1875—76.


93.   Gaardmandssøn, Skanderborg A., 19 Aar.


94.   Gaardmandssøn, Salling, Viborg A., 19 Aar, Oddense.


95.   Gaardmandssøn, Vejle A., 17 Aar, Ryslinge.


96.   Præstesøn, Tisted A., 17 Aar.

    Til Lærlingerne maa endnu regnes 2, som var her i 5 Maaneder.

97.   Lærer, Maribo A., 25 Aar, Skovgaard, og i 1876—77 og 78—79 en kort Tid Askov.


98.   Gaardmandssøn, Randers A., 19 Aar.

1.   Nordens Historie (H. Nutzhorn).


2.   Verdenshistorie (L. Schrøder).


3.   Mathematik (P. la Cour).


4.   Gl. testamentlig Bibelforklaring (H, Nutzhorn).


5.   Ny testamentlig Bibelforklaring (L. Schrøder).


6.   Naturlære (P. la Cour).


7.   Modersmaalet og dets Literatur (A. Pedersen og H. Nufzhorn eller A. Pedersen og L. Schiøder).


8.   Vejrlære (P. la Cour).


9.   Tegning (P. la Cour og en Assistent).

1.   Povl Pedersen, Gaardmandssøn fra Bjerge, Ølgod Sogn i Ribe Amt, født 1853, Lærling i Askov 1871—72, senere Mejerist og Vinterlærer, indtil han kom her paa Skolen i Efteraaret 1878 og blev her Vinter og Sommer tre Aar igjennem (d. æ. Holds Nr. 5 i M. f. 1880). Han har ordnet Skolens Bogsamling, aifattet en Fortegnelse over den (et Seddel–Katalog) og forestaaet Udlaanet fra den. I Vinteren 1881—82 har han paataget sig en Plads som Andenlærer paa Uldum Folkehøjskole.


2.   Gudmundur Hjaltason, Husmandssøn fra Island, født 1853, Lærling paa Vonheim Folkehøjskole i Norge 1875—76 og 1876 — 77 og her i Askov 1877 — 78. Han har været Lærling paa den udvidede Folkehøjskole i de tre Vintre, den har bestaaet, medens han om Sommeren for det meste har tjent sit Brød ved legemligt Arbejde. (Æ. H. Nr. 8 i M. f. 1880). Han har i fem Maaneder af Vinteren 1880—81 holdt et ugentligt Foredrag over Islands Historie og har desuden undervist især en Del af de ældre Lærlinger i gammel–islandsk Sprog. Under sit Ophold i Norge har han set sig vidt omkring i Landet. Han har ogsaa set sig godt om i Danmark og her fra gjort en Udflugt til Sverige. Først i Juni 1881 rejste han sammen med en Kammerat her fra over Esbjerg og Harwich til London, hvor han opholdt sig i et Par Uger og især havde sin Glæde af Britisk Musæum. Derpaa tog han til Edinburgh, hvor fra han 29. Juni gik med et engelsk Skib til Island. Det er hans Agt at virke som Folkehøjskolelærer iblandt sine Landsmænd, fra hvem han nu har været skilt i 6 Aar, medens han forberedte sig til sin Gjerning. Han har vundet mange Venner i Norge og Danmark, som vil følge hans Fremtidsarbejde med hjærtelig Deltagelse.


3.   Gaardmandssøn, Aabenraa Amt, 24 Aar, Lyngby 1876—77. Han har nu været her i 3 Aar, Vinter og Sommer (æ. H. Nr. 16 i M. f. 1880), og agter at fortsætte sin Uddannelse her endnu i Vinteren 1881—82.


4.     Gaardmandssøn og Gartnerlærling, Sønderborg Amt, 20 Aar, Askov 1877—78. Han har været paa den udvidede Skole i de tre Vintre, den har bestaaet, (æ. H. Nr. 22 i M. f. 1880), og har i Sommeren 1881 faaet Undervisning i Plantelære hos en anset Fagmand, Lærer Nielsen i Ørsløv.

37.   Gaardmandssøn, Tisted A., 33 Aar, Askov 1874—75 (2 Mndr.); her i 1879 —80 (Nr. 63 i M. f. 1880) og i 1880 —81 samt i Sommeren 1881. Han er atter paa Skolen i Vinteren 1881—82.


38.   Friskolelærer, Haderslev A., 28 Aar, Askov 1871—72 (3 M.) og 72 — 73 (6 M.), Vallekilde 74—75; her i 1879—80 (Nr. 70 i M. f. 1880) i Sommeren 1880, og i 1880—81. Han overtog derefter en Friskole i Kolding–Egnen. ).


39.   Gaard– og Mølleejersøn, Ringkjøbing A., 27 Aar, Gedved 1869—70, Askov 70—71, 74—75 og 75—76; paa den udvidede Højskole i 1879—80 (Nr. 73 i M. f. 1880) og i 1880—81. Han har senere overtaget sine Forældres Ejendom og er derved bleven en større Jordbruger.


40.   Friskolelærer, Sorø A., 27 Aar, Vallekilde 1873—74 og 74—75; her i 1879—80 (Nr. 74 i M. t 1880) og 1880—81. Han er senere igjen bleven Friskolelærer paa Sjælland.


41.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 27 Aar, Aagaard 1872—73; her i 1879—80 (Nr. 75 i H. f. 1880) og 1880—81. Han har taget fat paa sin tidligere Gjerning ved Agerbruget.


42.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 26 Aar, Voldby 1875—76; her i 1879—80 (Nr. 77 i H. f. 1880) og 1880—81. Han har taget fat paa sin tidligere Gjerning ved Agerbruget.


43.   Friskolelærer, Odense A., 26 Aar, Vallekilde 1875—76 og 1876—77; her i 1879—80 (Nr. 80 i 11. f. 1880) og 1880—81 og i Sommeren 1881. Han er atter paa Skolen i Vinteren 1881—82.


44.   Haandværker, Randers A., 25 Aar, Galtrnp 1876—77; her i 1879—80 (Nr. 85 i M. f. 1880) og 1880—81. Han fortsætter sin tidligere Gjerning, men søger samtidig i Forening med en Arbejdsfælle at oplære Drenge til dygtige Haandværkere.


45.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 24 Aar, Lundby 1875—76 og 78—79; her i 1879—80 (Nr. 86 i M. f. 1880) og i Sommeren 1880 og 1880—81. Han er senere blevet Lærer paa Lundby Folkehøjskole.


46.   Friskolelærer, Haderslev A, 24 Aar, Askov 1875—76, paa den udvidede Højskole i 1879—80 (Nr. 87 i M. f. 1880) og 1880—81. Han er rejst til Amerika; men det er ventelig kun for at opholde sig der ovre i nogle Aar.


47.   Gaardmandssøn, Svendborg A., 24 Aar, Askov 1874—75, Vallekilde 1876—77 og 77—78, Hjælpelærer ved Folkehøjskolen i Høng 1878—79; paa den udvidede Højskole i 1879—80 (Nr. 88 i H. f. 1880) og 1880—81. I Sommeren 1881 var han Huslærer i Sønderjylland og er nu bleven Lærer paa Folkehøjskolen i Vallekilde.


48.   Gaardmandssøn, Odense A., 23 Aar, Vejstrup 1876—77 og 78—79; her i 1879—80 (Nr. 92 i H. f. 1880) og i 1880—81. Foruden at være Lærling har han været Skolens Gymnastiklærer. I Sommeren 1881 har han været Huslærer paa Fyn og er nu bleven Lærer ved Folkehøjskole« i Mellerup.


49.   Gaardmandssøn, Salling, Viborg A, 22 Aar, Galtrup 1878—79; her i 1879—80 (Nr. 97 i M. f. 1880) og i Sommeren 1880, i 1880—81 og i Sommeren 1881. Han er rejst til Kjøbenhavn for at forberede sig til Studentereksamen.


50.   Husmandssøn, Odense A, 21 Aar; her i 1879—80 (Nr. 101 i M. f. 1880) og i 1880—81. Han har haft Tjeneste hos en Gaardmand i Sønderjylland i Sommer, men er atter paa Skolen i Vinteren 1881—82.


51.   Fiskersøn, Ribe A., 21 Aar, i 4^1//₂ Aar i Amerika, Vinterlærer i Ribe A., her i Sommeren 1879 og i Vinteren 1879—80 (Nr. 102 i M. f. 1880); fremdeles i Sommeren 1880, i Vinteren 1880—81 og i Sommeren 1881; han er atter paa Skolen i Vinteren 1881—82.


52.   Husmandssøn, Frederiksborg A., 20 Aar, Vejstrup 1879—80 ; her i 1879—80 (Nr. 107 i M. f. 1880) og i Vinteren 1880—81. Han har haft Tjeneste hos en Gaardmand i Sønderjylland i Sommer, men er atter paa Skolen i Vinteren 1881—82.

  I over seks, men ikke fuldt syv Maaneder har følgende været Lærlinger paa det ældre Hold.


53.   Gaardmandssøn, Sorø A., 30 Aar, Askov 1871—72 og 1874—75, Friskolelærer i flere Aar; paa den udvidede Højskole 1879—80 (Nr. 66 i II. f. 1880). Nu er han Friskolelærer paa Sjælland.


54.   Gaardmandssøn, Aarhus A., 28 Aar, Viby 1876—77 og 77—78 (2 M); her i 1879—80 (Nr. 69 i M. f. 1880).


55.   Friskolelærer, Svendborg A., 26 Aar, Ryslinge 1875—76; her i 1879—80 (Nr. 79 i H. f. 1880). Nu er han Friskolelærer i det nordlige af Jylland.


56.   Husmandssøn, Holbæk A., 22 Aar, Vallekilde 1877—78; her 1879—80 (Nr. 96 i H. f. 1880), i Sommeren 1880 og over 6 Maaneder af Vinteren 1880—81.


57.   Gaardmandssøn, Frederiksborg A., 21 Aar, Frerslev 1878—79; her i 1879—80 (Nr. 100 i M. t. 1880), i Sommeren 1880 og 6¹/₂ Maaned af Vinteren 1880—81. Han er senere rejst til Amerika, hvor han havde Lyst til at være Præst i en dansk Menighed; men han vilde lære Forholdene at kjende, inden han tager fat paa en egentlig Forberedelse til denne Gjerning. Efter hvad han har skrevet hjem, synes han at ville opgive Tanken om at blive Præst. Dersom han da, som det er sandsynligt, vender hjem for at blive Gaardmand paa Sjælland, saa vil hans Historie kunne oplyse, at det vil v«re rigtigt at være varsom med at udsende Mænd til at være danske Præster i Amerika, der selv er ukjendte med Forholdene der ovre og ukjendte for de danske der ovre, medens der kan være al Grund til at understøtte saadanne Mænds Uddannelse, som er kjendte og anbefalede af danske Menigheder i Amerika og har Mod paa at forsøge en Gjerning, de har foreløbig Kjendskab til, og — i anden Række — at hjælpe saadanne, som synes at være skikkede til Præstegjerningen, men er villige til at opgive Tanken om den, dersom de efter at have opholdt sig et halvt Aars Tid i danske Menigheder enten selv finder det rigtigt at trække sig tilbage eller ikke opnaar Kald. Man maa da ikke regne den anvendte Understøttelse for spildt. Derimod havde den gjort Skade, om den havde hjulpen en Mand ind i Præstestillingen, som ikke passede til den.

  I seks Maaneder var her:


58.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 27 Aar, Ryslinge 1872—73; her 1879—80 (Nr. 71 i M. f. 1880).

  I 4¹/₂ Maaned var her:

59.   Gaardmandssøn, Vejle A., 29 Aar, Askov 1874—75 og Galtrup 1875—76; paa den udvidede Højskole 1879—80 (Nr. 68 i M. f. 1880), i Sommeren 1880 og til ind i Februar 1881, da han forlod Skolen for at gaa til Amerika. Om ham gjælder noget lignende som om Nr. 57.

  I fire Maaneder var her:


60.   Friskolelærer Kristian Anker, Odense A., 32 Aar, Galtrup 1870—71, Sagatun 73—74, Lærer ved Galtrup Højskole 74—75 og 75—76; her i 1879—80 (6 M.), i Sommeren 1880 og i Vinteren 1880—81 til 1. Februar, da han forlod Skolen for at afgaa til Amerika, hvor han nu er Præst i Chicago (Sydsiden).

123.   Husmandssen Rasmus Nielsen fra Odense A., 32 Aar, Ryslinge 1876—77, Børnelærer i Racine, Wisconsin i Nordamerika, til 1880, da han kom hertil for at uddannes til Præst. Han blev her paa Skolen i Sommeren 1881 og er nu Præst i Nordamerika.


124.   Husmandssøn, Aarhus A., 30 Aar, Galtrup 1876—77; Friskolelærer.


125.   Gaardmandssøn, Kjøbenhavns A., 30 Aar, Hindholm 1871—72.


126.   Lærer, Gausdal, Norge, 29 Aar, Vonheim i fire Vintre fra 1869—70, derefter Friskolelærer i Vallekilde 1879—80.


127.   Graardmandssøn, Haderslev A., 27 Aar, Askov 1871—72, Gaardmand.


128.   Gaardmandssøn, Randers A., 27 Aar, Testrup 1870—71, Askov 72—-73 og Tune.


129.   Gaardmandssøn, Præstø A., 26 Aar, Karise 1874—75.


130.   Husmandssøn, Helsingland i Sverige, 26 Aar, Vallekilde 1879—80. Han havde fri Undervisning.


131.   Haandværkersøn, Odense A., 25 Aar, Vester–Skjerninge 1877—78.


132.   Tømrersøn, Sorø A., 25 Aar, Tømrer, Vallekilde 1879—80.


133.   Gaardmandssøn, Frederiksborg A., 25 Aar, Kongens Lyngby 1875—76.


134.   Sømand, Iowa, Nordamerika, 25 Aar, Elk–Horn 1877—78 og 78—79. Ogsaa paa anden Maade har han begyndt en Uddannelse til at blive Præst, som han ønsker at afslutte under et længere Ophold her paa Skolen.


135.   Haandværker, Svendborg A., 25 Aar, Ryslinge 1874—75 og teknisk Skole i Odense. Han havde fri Undervisning imod at hjælpe til ved Undervisningen i Tegning.


136.   Friskolelærer, Odense A., 25 Aar, Vejstrup og Vrigsted.


137.   Indsiddersøn, Ribe A., 25 Aar, Askov 1875—76, 76—77 og 2 M. i 77—78.


138.   Gaardmandssøn, Haderslev A., 25 Aar, Askov 1872—73, 2 M. af 75-—76 og Vinteren 76—77.


139.   Husmandssøn, Randers A., 24 Aar, Thorup Landbrugsskole.


140.   Lærer, Søndermøre, Norge, 23 Aar, Seminarist.


141.   Gaardmandssøn, Freebom co., Minnesota, Nordamerika, 22 Aar, i Elk–Horn 1877—78 og 78—79, hvor han ogsaa begyndte den Forberedelse til Præstegjerningen, som han ønsker at afslutte under et længere Ophold her paa Skolen.


142.   Haandværkersøn, Kjøbenhavn, 22 Aar, Testrup 1878—79, Billedskjærer.


143.   Gaardmandssøn, Viborg A., 22 Aar, Testrup 1876—77.


144.   Gaardmandssøn, Thrøndelagen i Norge, 22 Aar, paa Foosnæs' Højskole i 10 Maaneder.


145.   Gaardmandssøn, Lister i Norge, 21 Aar, paa en højere Almueskole i to Aar.


146.   Gaardmandssøn, Gausdal i Norge, 21 Aar, Vonheim 1878—79.


147.   Husmandssøn, Præstø A., 21 Aar, Rødkilde 1874—75.


148.   Gaardmaudssøn, Aalborg A., 21 Aar, Lundby 1875—76.


149.   Søn af en Lokomotivfører, Ribe A., 21 Aar, Bogbinder. Han tog Del i Undervisningen i Sommeren 1881.


150.   Gaardmandssøn, Odense A., 21 Aar, Testrup 1879—80.


151.   Husmandssøn, Præstø A, 21 Aar, Brøderup 1877—78 og 78—79.


152.   Gaardmandssøn, Viborg A., 20 Aar, Gedved 1877—78.


153.   Præstesøn, Vejle A., 19 Aar, Haandværker.


154.   Gaardmandssøn, Vejle A., 17 Aar, Vrigsted 1878—79. Han deltog i Undervisningen i Sommeren 1881.

   I over seks, men ikke fuldt syv Maaneder har der været 3:


155.   Friskolelærer, Aarhus A, 36 Aar, Testrup 1871—72 og 72—73.


156.   Gaardmandssøn, Maribo A., 19 Aar, Karise 1877—78 og Gedved 1878—79.


157.   Gaardmandssøn, Vejle A., 18 Aar.

  I seks Maaneder har der været 8:


158.   Højskolelærer, Vejle A., 35 Aar, Vester–Skjerninge og Askov 1873—74.


159.   Friskolelærer, Tisted A., 28 Aar, Galtrup 1871—72 og 77—78.


160.   Gaardmandssøn, Aarhus A, 28 Aar, Klank 1870—71 og Kongens Lyngby 1872—73.


161.   Gaardmandssøn, Præstø A., 27 Aar, Karise og Tune, Gaardejer.


162.   Skolelærersøn, Vejle A., 22 Aar, Billedskjærer, Askov 1876—77. Friskolelærer.


163.   Gaardmandssøn, Haderslev A., 20 Aar, Ryslinge 1876—77.


164.   Gaardmandssøn, Præstø A., 18 Aar, Brøderup 1877—78.


165.   Gaardmandssøn, Aarhus A., 18 Aar, Viby 1878—79.

  Fremdeles kan til Skolens Lærlinger regnes 9:


166.   Gaardmandssøn, Aarhus A., 43 Aar. Dalum 1865—66. Her i 5³/₄ Maaned.


167.   Husmandssøn, Viborg A., 26 Aar, Askov 1876—77. Engmester. Paa den udvidede Højskole i 5¹/₂, Maaned.


168.   Lærer, Aalborg A, 24 Aar, Fjellerad, Skelund. Her i 5¹/₄ Maaned. Han deltog i Undervisningen i Sommeren 1881.


169.   Skolelærersøn, Aalborg A., 21 Aar, Sønderholm 1878—79. Gartner. 5 Md.


170.   Gaardmandssøn, Sønderborg A., 21 Aar, Vinding, Skovgaard, Jelling: Seminarium, 5 M.


171.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 17 Aar, 4 M.


172.   Gaardmandssøn, Odense A., 28 Aar, Lumby 1869—70 og 70—71, Galtrup 1878--79. 3 M.


173.   Gaardmandssøn, Svendborg A., 23 Aar. Testrup 1874—75, og Tune 1876—77. 3 M.


174.   Gaardmandssøn, Aarhus A., 19 Aar, Skovgaard 1876—-77 og Askov 1877—78. 3 M.

Kr. 43,775

— 6,500

— 2,505,11

Kr. 52,780,11

........... Kr. 8,279,23

........ — 5,842,39,

....... — 3,400  

........ — 13,312,10
Kr. 30,833,72

— 21,946,39

Kr. 52,780,11

   Askov den 16. Januar 1882

Ludvig Schrøder.

„Rede har Fuglen og Ræven har Grav,
Gefion gamle kun Pose og Stav!
Dronningen tigger for hver Mands Dør,
Marken var hendes med Ager og Eng,
Arvingen lever, den liden Smaa–Dreng,
ham gjenner ingen'af Vangen med Staal,
kunde han bare sit Moders–Maal!“

„Der er en Løvsal i dit Kongerige,
i Sjællands Hjærte ved den blanke Sø,
lad der i Mag den yndige bestige
sit grønne Dronninge–Sæde under Ø,
med Hynde blødt af venlige Kærminder,
som blaane lyst, saa længe Blodet rinder,
og Hjærtet banker hos vor Moders Børn!


Hvor Aksel blunder under hvalte Bue,
og Danmarks Adel bar sin Vaaben–Krans,
lad Folket der sin gamle Dronning skue,
forynget skjønt i Nytaarstidens Glans!
Lad sammensmelte der paa Danmarks Tunge
de gamle Hjærte–Toner med de unge,
til Dronningens og Danner–Kongens Pris.“

1.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 25 Aar, Lyngby, 1876—77. Han har nu været her i fire Aar, Vinter og Sommer (Nr. 3 blandt de ældste Lærlinger i Meddelelserne fra 1881) og fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1882—83. Han havde fri Undervisning.

5.   Graardmandssøn, Tisted A., 34 Aar, Askov 1874—75 (2 Mndr.) Han har nu været her i tre Vinterhalvaar (Nr. 37 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra 1881 og to Sommerhalvaar (1881 og 82) og fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—83.


6.   Hans Jørgen Nielsen fra Odense A. (22 Aar), som nu midlertidig bestyrer en fri Børneskole paa Sjælland, men del foruden har haft Tilbud om en Plads som Højskolelærer i Vinter, har, medens han var Lærling her den tredje Vinter (Nr. 50 bl. anden Vinters Lærlinger i Medd. f. 1881), tillige ledet Gymnastikundervisningen.


7.   Andreas Skands Hansen fra Ribe A. (22 Aar), som havde været i Amerika i 4¹/₂ Aar og været Vinterlærer i Varde–Egnen, inden han kom her paa Skolen i Begyndelsen af Sommeren 1879, har nyttet Skolens Undervisning i det hele i fire Sommerhalvaar og tre Vinterhalvaar (Nr. 51 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra 1881), men rejste i Avgust 1882 atter til Amerika, hvor han nu er Lærer paa Folkehøjskolen i Elk–Horn. Han havde fri Undervisning.

8.   Peder L. K. Hansen fra Vesterby, Odense Amt (27 Aar), som havde været paa Vallekilde 1875—76 og 1876—77, og derefter undervist i en Friskole, inden han kom her paa Skolen, hvor han har været i tre Vinterhalvaar og et Sommerhalvaar (Nr. 43 iblandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra 1881). I April 1882 forlod han Skolen for at gaa til Amerika, hvor han siden er bleven ordineret til dansk Præst i Syd–Chicago. Han havde fri Undervisning.


9.   Jens Peder Sundbo fra Frederiksborg Amt (21 Aar), som havde været paa Vejstrup Skole 1878—79, men nu i tre Vintre har benyttet Skolen i Askov (Nr. 52 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. for 1881) for at forberede sig til en Lærergjerning. Han havde fri Undervisning.
   

    

   ---

   
   

   
     Højskolelærer Povl Pedersen i Uldum, som tidligere havde været her paa Skolen i tre Aar, Vinter og Sommer (Nr. 1 blandt tredje Vinters Lærlinger i Medd. fra 1881), var her ogsaa i Oktober og April af Vinteren 1881—82; i Sommeren 1882 har han undervist noget paa Pigeskolen i Askov, samtidig med at han her har fortsat sin egen Uddannelse. — Ogsaa Jens Johansen, der fra November 1881 overtog en Lærerstilling ved Mellerup Højskole, men som tidligere havde været her i to Vintre (Nr. 48 iblandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra 1881), var her igjen i Oktober Maaned 1881. Han havde ikke været ret længe i Mellerup — men dog længe nok til at vinde Anerkjendelse som Lærer og til at vinde deres Kjærlighed, der kjendte ham —, inden han blev angrebet af Brystsyge. Han døde den 2. Desember 1882 paa Korsika, hvor han var rejst ned for at prøve at vinde sin Helbred. — Kristian Hübschmann, som midlertidig blev Lærer paa Mellerup Højskole, da Jens Johansen blev syg, og som har været Læriling i Askov i to Vintre (Nr. 21 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd fra 1880), var her i April 1882.
   

    

   ---

   
   
   B     Anden Vinters Lærlinger.

   
     Da der tidligere har været i alt 60, som har benyttet Skolens Undervisning i to Vinterhalvaar, begynder Løbe–Nummerne nu med 61.
   
   I syv Maaneder har der været 21:
   
   61.   Engmester Jens Kristian Poulsen, Viborg A., 27 Aar, Askov 76—77, paa den udvidede Højskole i 5¹/₂ Maaned af Vinteren 1880—81 (Nr. 167 i Medd. for 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   62.   Friskolelærer, Hjørring A., 27 Aar, Vallekilde 1874—75 og 1876—77, i Askov i 6 Maaneder af 1879—80 (Nr. 113 i Medd. for 1880) og 1 Maaned af 1880—81 samt i Sommeren 1881. Han var her i Sommeren 1882 og er atter paa Skolen i Vinteren 1882—83. Han havde fri Undervisning.
   
   
   63.   Per Johan Olson fra Helsingland i Sverige, 27 Aar, Vallekilde 1879—80, i Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 130 i Medd. f. 1881), lærte Mejeri paa Ladelundgaards Landboskole i Sommeren 1881. Da han tog her fra ved Slutningen af April 1882, blev han Fodermester hos Gaardejer og Fabrikant Johannes Lauridsen i Vejen og er nu paa Tune Landbrugsskole. Han havde fri Undervisning.
   
   
   64.   Haandværkersøn Jørgen Nielsen, Odense A., 26 Aar, Vester Skjerninge 1877—78, i Askov i 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 131 i Medd. for 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   65.   Haandværker Jørgen Madsen, Sorø A., 26 Aar, Vallekilde 1879—80, i Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 135 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   66.   Haandværker Anton Hansen, Svendborg A., 26 Aar, Ryslinge 1874—75 og teknisk Skole i Odense, i Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 135 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning, men hjalp saa til ved Undervisningen i Tegning.
   
   
   67.   Friskolelærer Peder Pedersen, Odense A., 26 Aar, Vejstrup og Vrigsted, i Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 136 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   68.   Husmandssøn, Randers A., 25 Aar, Thorup Landboskole, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 139 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning. Han er igjen paa Skolen i Vinteren 1882—83.
   
   
   69.   Lærer Niels Markussen, Aalborg A., 25 Aar, Fjellerad, Skelund, Askov i 4¹/₂ Maaned af 1880—81 (Nr. 168 i Medd. fra 1881) og i Sommeren 1881. Han havde fri Undervisning.
   
   
   70.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 23 Aar, Brønderslev 1875—76 og 78—79, Askov 7 Maaneder i 1879—80 (Nr. 88 i Medd. fra 1880) og Sommeren 1880, fremdeles i to Maaneder af 1880—81 og i Sommeren 1881. Han havde fri Undervisning. Han fortsatte sin Uddannelse her paa Skolen i Sommeren 1882 og er her ogsaa i Vinteren 1882—83.
   
   
   71.   Billedskærer Johannes Sofus Bennike fra Kjøbenhavn, 23 Aar, Testrup 1878—79, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 142 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   72.   Billedskærer Karl Jørgensen fra Vejle Amt, 23 Aar, Askov 1876—77, Lærer i nogle Aar og senere atter Haandværker, paa den udvidede Højskole i Askov i 6 Maaneder af 1880—81 (Nr. 162 i Medd. fra 1881) og derefter Soldat, Han havde fri Undervisning.
   
   
   73.   Husmandssøn Anders Pedersen Holm, Ribe A., 23 Aar, Askov 7 Maaneder i 1879—80 (Nr. 99 i Medd. fra 1880) og i Sommeren 1881. Han fik Afslag i Betalingen for Undervisningen.
   
   
   74.   Gartner Anders Jørgensen fra Møen, Præstø A., 22 Aar, Rødkilde 1874—75, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 147 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning.
   
   
   75.   Bogbinder, Ribe A., 22 Aar, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 149 i Medd. fra 1881) og i Sommeren 1881. Han havde fri Undervisning. Han fortsatte sin Uddannelse her i Sommeren 1882 og er her ogsaa i Vinteren 1882—83.
   
   
   76.   Husmandssen, Præstø A., 22 Aar, Brøderup 1877—78 og 1878—79, Askov i 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 151 i Medd. fra 1881). Han havde fri Undervisning. Han er igjen paa Skolen i Vinteren 1882—83.
   
   
   77.   Gaardmandssan, Viborg A., 22 Aar, Gjedved 1877—78, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 152 i Medd. fra 1881). Han er igjen paa Skolen i Vinteren 1882—83.
   
   
   78.   Lærer Kristian Hansen Skourup, Haderslev A., 21 Aar, Ryslinge 1876—77, Askov 6 Maaneder af 1880—81 (Nr. 163 i Medd. fra 1881) og Sommer 1881. Han havde fri Undervisning. Han er nu Lærer paa Jandernp Højskole.
   
   
   79.   Haandværker Aage Brummer, Vejle A., 20 Aar, Askov 7 Maaneder af 1880—81 (Nr. 153 i Medd. fra 1881).
   
   
   80.   Gaardmandssøn Niels Nielsen Bundgaard, Vejle A., 19 Aar, Askov 7 Maaneder 1880—81 (Nr. 157 i Medd. fra 1881).
   
   
   81.   Gaardmandssøn, Vejle A., 18 Aar, Vrigsted 1878—79, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 154 i Medd. fra 1881) og i Sommeren 1881. Han fortsatte sin Uddannelse i Sommeren 1882 og er her ogsaa i Vinteren 1882—83.
   
   
         l seks Maaneder var her to:
   
   82.   Knud Klausen Bodholdt fra Waterloo, Jowa i Nordamerika, 26 Aar, Elk Horn 1877—78 og 1878—79, i Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 134 i Medd. fra 1881) og i Sommeren 1882. Han havde fri Undervisning. Han brød op ved April Maaneds Begyndelse for at holde Bryllup og rejse til Amerika, hvor han nu er dansk Præst i Marquette, Hamiiton Go., Nebraska.
   
   
   83.   Hans Kristoffersen Strandskov fra Alden, Freeborn Co., Minnesota, Nord–Amerika, 23 Aar, Elk Horn 1877—78 og 1878—79, Askov 7 Maaneder i 1880—81 (Nr. 141 i Medd. fra 1881) og til Dels i Sommeren 1881. Han brød op fra Skolen samtidig med Bodholdt og den foran nævnte Peder L. K. Hansen og er nu dansk Præst i Ludington i Michigan i Nord–Amerika.
   
     Gaardejer Mads Pedersen fra Lille Vejlegaard v. Taastrup, som tilbragte 6 Maaneder som Lærling her paa Skolen i Vinteren 1880—81 (Nr. 161 i Medd. fra 1881), var her i to Maaneder af Vinteren 1881—82, men regnes ikke med blandt de egentlige Lærlinger.
   

    

   ---

   
   
   C     Første Vinters Lærlinger.

   
     I 7 Maaneder var her 25 og i 6¹/₂ Maaned 2. Disse 27 er følgende:
   
   175.   Arbejdsmands Søn fra Thisted A., 31 Aar, Vallekilde 1876—77, Aekov 1877—78, Gartner. Han deltog i Undervisningen i Sommeren 1882 og er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   176.   Friskolelærer fra Thisted A., 30 Aar, Galtrup 1875—76 og 1877—78. Han er atter paa Skolen i denne, Vinter.
   
   
   177.   Friskolelærer fra Vejle A., 29 Aar, Vallekilde 1875—76 og 1876—77. Hjælper ved Gymnastikundervisningen. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   178.   Gaardmandssøn fra Sorø A., 29 Aar. Hindholm 1870—71 og Vallekilde 2 Maaneder i 1874.
   
   
   179.   Gaardmandssøn fra Randers A., 29 Aar, V. Skjerninge 2 Maaneder i 1870—71 og 3 Maaneder i 76—77. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   180.   Tømrer, gl. Roskilde A., 27 Aar, Vallekilde 1880—81. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   181.   Tømrer, Sorø Amt, 26 Aar, Vallekilde 1876—77, 1877—78 og 1880—81. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   182.   Seminarist Edvard Egeberg, Skanderborg A., 26 Aar.
   
   
   183.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 26 Aar, Staby i Sommeren 1879. Han var her i Sommeren 1882 og atter i denne Vinter.
   
   
   184.   Husmandssøn, Svendborg A., 25 Aar, Vallekilde 1878—79. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   185.   Tømrer, Sorø A., 25 Aar, Vallekilde 1876—77. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   186.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 24 Aar, Tune 1875—76. Hjælper ved Gymnastikundervisningen. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   187.   Mejerist, Skanderborg A., 24 Aar, V. Skjerninge 1875—76, Askov 3 Maaneder af 1877—78. (Han kom først midt i Oktober).
   
   
   188.   Gaardmandssøn, Viborg A., 23 Aar, Lundby 1877—78.. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   189.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 23 Aar, Vallekilde 1878--79. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   190.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 23 Aar.
   
   
   191.   Landbrugskandidat Lars Kristoffersen, Svendborg A., 22 Aar, Testrup 1876—77 og 77—78, Landbohøjskolen Avg. 1878 til Oktober 1880, Lærer paa Ladelundgaards Landbo– og Folkehøjskole 1880—81. Som Lærling fulgte han det meste af de ældre Læreres Undervisning, men holdt selv nogle Foredrag over Naturhistorie. Han er her atter i denne Vinter. Men nu betragtes hans Lærergjernirig som Hovedsagen.
   
   
   192.   Gaardmandssøn, Skanderborg A., 21 Aar, Gjedved 1876—77, Tune 1877—78, Favrbogaard. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   193.   Polyteknisk studerende Hans Jessen Hansen, Ribe A., 21 Aar. Han er atter paa Skolen i denne Vinter, og baade i Fjor og i Aar hjælper han lidt til ved Mathematik–Undervisningen.
   
   
   194.   Gaardmandssøn, Sorø A., 21 Aar, Karise 1879—80 og-1880—81. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   195.   Typograf, Hjørring A., 20 Aar. Han var her paa Skolen i Sommeren 1882 og er her atter i denne Vinter.
   
   
   196.   Gaardmandssøn, Holbæk A., 2O Aar, Favrbogaard 1878—79.
   
   
   197.   Gaardmandssøn, Viborg A., 20 Aar, Oddense 1877—78 og Gjedved 1879—80.
   
   
   198.   Handelsbetjent, Frederiksborg A., 20 Aar, Rødkilde 1879—80, Han var her i Sommeren 1882 og er her atter i denne Vinter.
   
   
   199.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 18 Aar. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   200.   Skolelærersøn, Randers A., 16 Aar. Han kom først midt i Oktober og fandtes at være for ung til at have tilstrækkeligt Udbytte af Undervisningen.
   
   
   201.   Gaardmandssøn, Thisted A., 29 Aar, Askov i 3 Maaneder i 1872—73 og 3 Maaneder i 1873—74. Han anføres sidst, fordi han ikke tog Del i hele Undervisningen, i det han til Dels tjente Opholdet ved at tærske. Han er her atter i denne Vinter paa samme Maade.
   
   
   I seks Maaneder var her 14:
   
   202.   Seminarist Anders Madsen, Svendborg A., 29 Aar, Blaagaard Seminarium til 1878.
   
   
   203.   Husmandssøn, Randers A., 29 Aar, Mellerup 1880—81. Han er her atter i denne Vinter.
   
   
   204.   Gaardmandssøn, Sønderborg A., 28 Aar, Sandbjerg 1873—74.
   
   
   205.   Seminarist Søren Frederiksen, Aalborg, 28 Aar, Lyngby 1876—77, Gjedved Seminarium, Vallekilde 1880—81. Friskolelærer i Værslev.
   
   
   206.   Mejerist, Frederiksborg A., 27 Aar, Arresødal 1869—70, Tune 1877—78.
   
   
   207.   Gaardmandssøn, Aalborg A., 27 Aar, Skelund 3 Maaneder i 1880—81.
   
   
   208.   Gaardmandssøn, Svendborg A., 26 Aar, Lyngby 1875—76, Avisforvalter.
   
   
   209.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 26 Aar, Hammerum 1871—72, Gausdal og Sagatun 1875—76. Han er nu Medarbejder af et sønderjydsk Blad.
   
   
   210.   Gaardejersøn, Frederiksborg A., 25 Aar, Vallekilde 1873—74 og Tune 1876—77. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   211.   Gaardmandssøn, Viborg A., 22 Aar, Gjedved 6 Maaneder i 1880—81.
   
   
   212.   Husmandssøn, Hjørring A., 22 Aar, Stenum i 1878—79, 1879—80 og 1880—81. Han tik nogen Undervisning i Sommeren 1882 og er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   213.   Husmandssøn, Præstø A., 20 Aar, Emdrupborg 1879—80 og 1880—81. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   214.   Husmandssøn, Svendborg A., 20 Aar, Ryslinge 1879—80.
   
   
   215.   Gaardejersøn, Sønderborg A., 19 Aar. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   I fem Maaneder var her 3:
   
   216.   Maskinbygger, Odense Amt, 32 Aar, Vallekilde 1871—72. Han er atter paa Skolen i denne Vinter.
   
   
   217.   Gaardmandssøn, Sorø A., 31 Aar, Vejstrup i 1878—79.
   
   
   218.   Gaardmandssøn, Sorø A., 30 Aar, Vallekilde 1872—78 og Tune i 2 Maaneder 1878—79.
   
   I fire Maaneder var her 3:
   
   219.   Gaardmandssøn, Norge, 27 Aar, Selgjord.
   
   
   220.   Gaardmandssøn, Præstø A., 22 Aar, Rødkilde 1877—78.
   
   
   221.   Seminarist Thue Jensen fra Vejle Amt, 21 Aar, som kun delvist fulgte Skolens Undervisning, da han samtidig hjalp til i en Børneskole.
   
   Til Skolens Lærlinger regner jeg endnu:
   
   222.   Gaardmandssøn, Odense A., 29 Aar, Odense Landvæsensinstitut. Han var her i Sommeren 1881 og 3 Maaneder af Vinteren.
   
   
   223.   Gaardmandssøn, Maribo Amt, 26 Aar, Testrup 1878—79, som var her fra Nytaar til 1. April.
   
   
     Fire andre har været her hver i tre Maaneder, tre i hver omtrent to Maaneder og to i en Maaned, uden at jeg tør regne nogen af disse ni for virkelige Lærlinger.
     Skolen har altsaa haft

   paa fjerde	Vinter	1	Lærling,
   paa tredje	—	5	Lærlinger,
   paa anden	—	23	—
   paa første	—	49	—
   		eller i alt 78	Lærlinger

   
   foruden at 14 andre har været her i tilsammen 26 Maaneder.
     Til Sammenligning anføres, at Skolen den første Vinter, den meddelte en udvidet Undervisning til to Hold Lærlinger, nemlig 1879—80, havde 36 Lærlinger paa anden Vinter og 62 paa første Vinter og i 1880—81 havde

   paa tredje	Vinter	4	Lærlinger
   paa anden	—	24	—
   paa første	—	52	—
   		eller i alt 80	Lærlinger

   
     Fra 1879—80 er der en Nedgang baade i det ældre og i det yngre Hold. Fra 1880—81 til 1881—82 er der Fremgang i Tallet paa ældre Lærlinger (fra 28 til 29) og Nedgang i Tallet paa yngre Lærlinger (fra 52 til 49), i hele Tallet en Nedgang af 2 Lærliuger. Med Hensyn til Vinteren 1882—83 er det ikke muligt endnu at give nøjagtige Oplysninger, da det jo kan tænkes, at nogle af de Lærlinger, som nu er paa Skolen, kan falde fra. Men saa vidt det nu kan ses, vil der blive en betydelig Opgang i alle Aldere. Af tredje og anden Vinters Lærlinger har vi foruden de oven for omhandlede: Nr. 21 af ældre Hold i Beretningen for 1879—80 og Nr. 103, 104—109 af yngre Hold i Beretningen for 1879—80.
   
     Saaledes har vi da nu:

   paa femte	Vinter	1	Lærling,
   paa fjerde	—	1	—
   paa tredje	—	8	Lærlinger,
   paa anden	—	28	—
   		eller i alt 38	ældre Lærlinger

   
     Af første Vinters Lærlinger har vi vistnok nu omtrent 70.
     Saaledes ser det da ud til, at denne Vinter skal blive den hvori den udvidede Folkehøjskole i Askov samler det største Tal Lærlinger, den nogen Tid har haft.
   

    

   ---

   
   
     Af Lærlingerne paa fjerde, tredje og anden Vinter i 1881—82, var der 13 over 25 Aar, 16 mellem 18 og 25 Aar. — Der var 2 fra Amerika, 2 fra Sønderjylland og 1 fra Sverige. Ordnes de kongerigske Amter efter Tallet af Lærlinger, da kommer Vejle og Odense Amter først med hver 4, derefter Ribe med 3, Viborg, Hjørring og Præstø med 2, og følgende med hver 1: Thisted, Randers, Aalborg, Svendborg, Sorø, Frederiksborg og Staden Kjøbenhavn. — Af de 29 Lærlinger fortsætter 9 deres Uddannelse paa Skolen; af de øvrige er vel Halvdelen Lærere (deriblandt 4, som virker blandt vore Landsmænd i Amerika, de tre som Præster).
     Af Lærlingerne paa første Vinter var 27 over 25 Aar, 21 mellem 18 og 25 Aar, og 1 under 18 Aar. — Der var 1 fra Norge og 2 fra Sønderjylland. Ordnes de kongerigske Amter efter Tallet af Lærlinger paa dette Hold, da kommer Sorø først med 6, Svendborg derefter med 5, saa Hjørring med 4, Skanderborg, Randers, Aalborg, Thisted, Viborg, Ringkjøbing og Frederiksborg med hver 3, Vejle, Odense og Præstø med hver 2, Ribe, Holbæk, Roskilde og Maribo Amt med hver 1. — Af disses fortsætter 25 deres Uddannelse i denne Vinter. — Af Lærlingerne paa det yngre Hold havde ikke mindre end 12 før været paa Vallekilde, 5 paa Tune, 3 paa Gjedved, 2 paa Askov (i sin gamle Skikkelse), 2 paa Testrup, 2 paa V. Skjerninge, 2 paa Lyngby, 2 paa Rødkilde, 2 paa Favrbogaard, 1 paa Gralttup, 1 paa Mellerup, 1 paa Stenum, 1 paa Lundby, 1 paa Oddense, 1 paa Staby, 1 paa Skelund, 1 paa Hammerum, 1 paa Ryslinge, 1 paa Vejstrup, 1 paa Hindholm, 1 paa Emdrupborg, 1 paa Karise, 1 paa Avresedal, 1 paa Sandbjerg, 2 paa norske Højskoler og 3 paa Seminarier.
   

    

   ---

   
   
     I Sommerundervisningen 1882 deltog af de her omhandlede Lærlinger: Fjerde Vinters Nr. 1, tredje Vinters Nr. 5 og 7, anden Vinters Nr. 62, 70, 75, 81, første Vinters Nr. 175, 183, 195, 198 og 212, desuden Højskolelærer Povl Pedersen, en fra Amerika hjemkommen ældre Lærling af Skolen, som ventelig vil blive Præst der ovre, og til Dels en anden Lærling, som ellers har begyndt sin Skolegang her fra Oktbr. 1882.
   

    

   ---

   
   

   III.
   Skolens Undervisning i Vinteren
   1882—83.
   Meddeleren af denne Beretning, Kand. theol. L. Sckrøder, Forstander for Rødding Højskole fra Oktbr. 1862 til 1864 og for Skolen i Askov fra dens Begyndelse i 1865, holdet, 1) Mandag, Tirsdag og Onsdag Kl. 11¹/₂—12³/₄ Foredrag over det nordiske Sindbilledsprog til Oplysning om Sjælelæren og om Ejendommeligheden ved det nordiske Aandsliv. 2) Torsdag og Fredag fra Kl. 5¹/₄—6¹/₂ holder jeg Foredrag over Aandslivets og Literaturens Historie i den nyere Tid i Danmark og i Udlandet; før Jul havde jeg kun et ugenligt Foredrag af denne Slags. 3) Onsdag Eftermiddag Kl. 5¹/₄—6¹/₂ holder jeg Foredrag til Oplysning af Evangelierne (især Johannes–Evangeliet) og Apostlen Pauls Breve; før Jul havde jeg to ugentlige Foredrag dertil. 4) Tirsdag Eftermiddag Kl. 5¹/₄—6¹/₂ gjennemgaar jeg den af mig udgivne „lille Verdenshistorie“; før Jul havde jeg to Timer dertil, men venter at kunne blive færdig paa en ugentlig Time i Resten af Vinteren. Ved denne Gjennemgang af Bogen tilsigtes for de ældres Vedkommende at opfriske Hovedtrækkene i den forrige Vinters udførlige verdenshistoriske Foredrag og for de yngres at forberede dem til at høre saadanne næste Vinter. 5) Fredag fra KL 4—5 holder jeg for en Del af de ældre Lærlinger Foredrag til Oplysning af Spørgsmaal, vedrørende den kristelige Sædelære. En Del af dem, navnlig da de, der tænker paa at blive Præster i Amerika, læser Martensens Ethik, og det er det i Ugens Løb af dem gjennemlæste Stykke, der giver Æmnet til mit Foredrag. Martensens Bøger har vunden saa stor Berømmelse hjemme og ude, at det maa anses for at være i sin Orden, at en dansk Præst kjender dem. Særligt indeholder hans Ethik saa mange Bidrag til at oplyse Ejendommeligheden hos navnkundige verdenshistoriske Forfattere, at den alene af den Grund er et rigt Hjælpemiddel for en, der ønsker at have en omfattende Oplysning. Mine Foredrag knytter sig dels til disse literære Oplysninger, dels tilsigter de historisk at oplyse de Spørgsmaal af større Betydning, som Martensen har behandlet, 6) Det er fremdeles med særligt Hensyn til de vordende amerikanske Præster, at jeg i den sidste Del af Vinteren har to ugentlige Samtale–Timer med en mindre Kreds af Lærlinger over nytestamentlig Bibelforklaring. 7) Mit kirkelige Foredrag Søndag Eftermiddag Kl. 5 plejer ikke blot at samle Flertallet af Skolens Lærlinger, men ogsaa mange af den nærmere Omegns Beboere.
     Kand. theol, H. Nutzhorn, Lærer paa Rødding Højskole fra September 1862 til 1864 og paa Skolen i Askov fra November 1865, holder 1) de fem sidste Ugedage fra Kl. 8—9¹/₄ Foredrag over Nordens Historie“, sidste Halvdel (fra Kristian den fjerde i Danmark—Norge og Karl den niende i Sverige). Han er nu kommen til Kristian den sjætte og Frederik af Hessen og venter ved Halvaarets Slutning at faa Fortællingen ført ned til vore Dage. 2) Med det ældre Hold gjennemgaar han i en Ugentlig Samtale–Time den sidste Halvdel af Nordens Historie. 3) Med det yngre Hold har han haft en, men faar mulig efterdags to Samtale–Timer om den første Halvdel af Nordens Historie. 4) Med en Del Lærlinger af begge Hold har han ugentlig haft en Samtale–Time om det gamle Testamentes Profeter, saa vidt mulig efter historisk Tidsfølge, Jonas, Joel, Amos, Hoseas, Micha, Esaias, hvilken sidste for Øjeblikket læses. Efterdags vil der ventelig blive brugt to ugentlige Timer til disse Samtaler. 5) Med Lærlinger af begge Hold har han i 5 eller 6 halve Timer om Ugen indøvet flerstemmig Korsang. (En af Skolens Lærlinger, Typograf Sofus Madsen, indøver Korsang med en enkelt Kvartet.)   6) Endelig gjennemgaar han i et Par ugentlige Aftentimer Harmonilære med tre Lærlinger.
     Kand. mag. Poul la Cour, Lærer i Askov fra 1. November 1878, holder 1) Mandag, Tirsdag og Onsdag Kl. 9¹/₂—10¹/₂ Foredrag og Øvelser i Mathematik med yngre Hold. Fremgangsmaaden er ligesom i de senere Aar historisk. Da Udtrykket „historisk Mathematik“ imidlertid jævnlig forveksles med „Mathematikens Historie“, og der hertil ofte bemærkes, at man dog først maa kjende selve Mathematiken, før man kan forstaa dens Historie, kan maaske følgende Bemærkning være paa sin Plads her: Udtrykket „historisk Mathematik“, der tillige er bleven Navnet paa den Bog, som la Cour har ladet trykke til Brug ved Skolen, danner en Modsætning til „systematisk Mathematik“, som er den, der drives andensteds. I Stedet for nemlig at meddele denne Kundskabsgren i den „færdige“, men fra Menneskelivet løsrevne Skikkelse, hvori den ellers gives, meddeler la Cour, hvad der vides, at Oldtidsfolkene har bidraget tii Udklaring og Behandling af Tal, Rum og Størrelsesforhold. Under denne Oplysning, der ledsages af mange Opgaver til „Hjemmeløsning“ saavelsom i Samling, tilegnes selve den elementære Mathematiks Grundsætninger og Tankegang paa naturlig Maade. Tillige ydes der herved et Bidrag i sit Slags til Skildringen af Oldtidsfolkene. — I en særlig Time (Torsdag 2—3) holdes Regneøvelser, tildels knyttede hertil. — Med ældre Hold, som forrige Aar paa lignende Maade er blevet fortrolig med mathematisk Tænkning, gaas derimod systematisk til VærKs, men det er i Reglen et mindre Tal af Lærlingerne, der ønsker at føres videre ind i Mathematiken. Hertil bruges mest Julius Petersens Bøger, Torsdag, Fredag og Lørdag Kl. 9¹/₂—10¹/2   2) Af Naturlæren har la Cour plejet at tage Bevægelseslære (med Astronomi) og kemisk Fysik (med Vejrlære) skiftevis hver anden Vinter. I Aar har han gjort et Forsøg paa ligeledes at tage Bevægelseslæren historisk og befinder sig vel derved. Det synes at stadfæste sig, at man ved at følge Udviklingen fra Grækerne (Arkimedes) gjennem Araberne og Norditalienerne (Galilæi) til Nordevropæerne (Newton) er i Stand til at give en, ikke blot historisk, men tillige fysisk sammenhængende Fremstilling af Naturlovene. Tillige gives herved et Bidrag til Skildring af denne Slags Tankeliv og Tankearbejde i Midalderen og den nyere Tid, hvor der ikke kan være Tale om paa Skolens nuværende Stade at følge den mathematiske Udvikling, da denne naar langt udenfor, hvad vi her kan beskjæftige os med. Torsdag og Fredag Kl. 11¹/₂—12¹/₂ holder la Cour Foredrag over Bevægelseslæren. — 3) Om Mandagen Kl. 5¹/₄—61/₂ giver la Cour ved Fortælling og Oplæsning Meddelelse om Italiens Natur, Folke– og Kirkeliv. — 4) Om Tirsdagen og Onsdagen Kl. 2—4 holder la Cour i Forening med en Assistent Tegneøvelser. Naar undtages nogle enkelte af Lærlingerne, der ønsker Vejledning i særlige Ting, saasom Maskintegning. Jordarbejder og nogle flere i Frihaandstegning, lader det til, at Perspektivtegningen samler de fleste, hvorfor denne mere og mere tages op som Hovedsagen i disse Timer.
     Kand, juris A. Pedersen, Lærer i Askov fra November 1874, holder 1) hver Mandag Kl. 8—-9 et Foredrag om Statsret. I de forløbne tre Maaneder har han fremstillet den nugjældende engelske Statsforfatning og derefter dennes Historie i det attende Hundredaar med den ældre Pitt som Hovedmand. Danmarks gjældende Grundlov forudsattes kjendt; men en Del af dens Indhold er omtalt i en af Timerne. Han har 2) med omtrent 20 ældre Lærlinger gjennemgaaet den danske Familieret i tre ugentlige Timer i Oktober, i 1 Time om Ugen fra November Maaneds Begyndelse. Han har 3) med omtrent 20 Lærlinger, som alle er Landbrugere, gjennemgaaet dansk Landboret i 2 Eftermiddagstimer fra November Maaneds Begyndelse. Han underviser 4) det andet Aars Lærlinger hver Mandag, Tirsdag og Onsdag fra Kl. 9¹/₂—10¹/₂ i dansk Sætningslære under Oplæsning og Samtale. Ved Siden heraf er jævnlig skriftlige Hjemmearbejder gjennemsete for en Snes af Deltagerne i denne Undervisning. Endelig har han undervist mindre Hold af Lærlinger i Tysk, Græsk og Latin i 9 Timer.
     Landbrugskandidat L. Kristoffersen holder 1) Foredrag over Kemi Mandag og Fredag Kl. 2—3 og 2) Foredrag over Naturhistorie Lørdag Kl. 2—3. Han leder dernæst i 13 ugentlige Eftermiddagstimer, som falder samtidig mod Undervisningstimer, hvori vedkommende Lærlinger ikke tager Del, Øvelser i at arbejde i det kemiske Laboratorium. Der er omtrent 50 Tilhørere ved Foredragene over Kemi og 30, som tager Del i de praktiske Øvelser i dette Fag.
     Kand. theol. Jakob Knudsen, Lærer paa Skolen fra November 1881, holder 1) hver Tirsdag fra Kl. 4—5 et Foredrag over dansk Spiog og Literatur; i denne Vinter dvæler han især ved Middelalderens Folkedigtning; 2) hver Lørdag fra Kl. 5¹/₄—6¹/₂ oplæser han siden Nytaar Stykker af den nyere Tids danske og norske Forfattere; 3) Torsdag, Fredag og Lørdag fra Kl. 9¹/₂—10¹/₂ underviser han de fremmeligere af første Aars Lærlinger i dansk Læsning og Sproglære og i skriftlig Brug af Modersmaalet; om de skriftlige Udarbejdelser kan Lærlingerne tale med ham ogsaa uden for disse Timer. Desuden underviser han i ni ugentlige Timer (mest om Aftenen) i Engeisk (15 Lærlinger), Fransk (8 Lærlinger) og Græsk (3 Lærlinger).
     Kand. theol, Holger Begtrup, Lærer i Askov fra Oktbr. 1882, holder 1) hver Mandag Kl. 4—5 et Foredrag om Religion, Skjaldskab, Literatur og dagligt Liv hos de gamle Islændere og fortæller derhos Egils Saga, Nials Saga, Olav Trygvasons Saga m. fl. 2) Hver Lørdag Kl. 4—5 taler han om og oplæser af nyere svenske Forfatteres Skrifter; særlig dvæler han ved Runeberg og fortæller til Oplysning om „Fänrik Stål“ den finske Krigs Historie. 3) Med de af første Aars Lærlinger, som staar længst tilbage, har han, Torsdag, Fredag og Lørdag fra Kl. 9¹/₂—10¹/₂ dansk Læsning og Sproglære og vejleder dem i skriftligt Brug af Modersmaalet; han har hver Dag en Time ledig til Samtale om de skriftlige Arbejder med de enkelte. 4) I to ugentlige Timer læser han Islandsk med Begyndere og i tre med videre komne. Desuden læser han i tre ugentlige Timer Latin med to Lærlinger.
     Kand. med. Bo Bojesen, der er Skolens Læge, holder hver Lørdag Kl. 10¹/₂—11¹/₂ Foredag over Menneskets Liv fra Natursiden, særligt til Oplysning om Sundhedsplejen (om Hudens Bygning, Fordøjelsen, Aandedrættet, Blodomløbet o. s. v.) og et ugentligt Foredrag om Geografi; i Aar dvæler han ved Amerika, Afrika og Evropa. Mulig vil i de tre sidste Vinter–Maaneder begge Timer blive brugt til Geografi.
     En af Skolens Lærlinger, der har taget Adgangsprøven til den polytekniske Læreanstalt, hjælper la Cour ved Undervisningen i Mathematik og Tegning.
     To af Skolens Lærlinger leder i Forbindelse med Gaardejer Rasmus Hessellund Undervisningen i Legemsøvelser.
     Sognepræst L. Wagner fra Seest har holdt fire Foredrag over den ostindiske Mission. Gaardejer Niels Hansen holder lejlighedsvis Oplæsninger, især om Søndag Aften. Højskoleforstander J. Nørregaard og Højskolelærer C. Baagøe fra Testrup har stillet i Udsigt, at de vil holde Foredrag her paa Skolen i April Maaned. I den sidst forløbne Vinter har Baagøe ydet os en saadan Hjælp i April Maaned.
   

    

   ---

   
   

   IV.
   Skolens Formueforhold.
     Til Oplysning om Skolens Formues forhold skal jeg tørst give et Uddrag af det sidste Aars Regnskab, i det jeg først meddeler, hvilke Indtægter og Udgifter, Skolen har haft, som vedkommer dens Drift i Regnskabsaaret fra 1. Oktober 1881 til 1. Oktober 1882.
   
   Sognepræst Trojel, Honorar for en Afhandling i Nord. Mndskr
   

   Indtægt.
   Undervisning af Karle paa den udvidede Højskole	Kr.	5321,72
   Pigeskolen i Sommeren 1882	—	3333,50
   Efterbetalinger fra tidligere Aars Lærlinger	—	157,25
   			10049,42
   Møder og offentlige Foredrag paa Skolen	—	1236,95
   Gaver fra to Kvinder Kr. 100 og Kr. 4	Kr.	104
   —	6,25
   			110,25
   Tilskud af Sore Akademis Midler til den udvidede Højskole for Karle	Kr.	5000
   til Pigeskolen	—	500
   			15659,67
   Udgift.
   Lønninger af faste og midlertidige Lærere og Lærerinder	Kr.	12900
   Opvarming, Belysning og Rengjøring af Skolens Rum, Kjørsler i Skolens Ærende, Lægehonorar, Leje af Værelser, Avispenge, Porto, Bekjendtgjørelser m. m.	—	2156,64
   			15056,64
   Brandforsikring og Skat	Kr.	66,41
   Renter af Laan	—	981,93
   			1048,34
   			16104,98

   
     Udgiften overstiger da Indtægten med Kr. 445,31. Der kan gjøres den Indvending, at Renter af Laan ikke hører til Drifts–Udgiften i snævreste Forstand. Men saa kunde der igjen til Drifts–Udgiften være regnet, hvad der er udgivet til Vedligeholdelse af Bygninger, Boskab og Hjælpemidler ved Undervisningen, nu vil ses.
   
   

   Til Ejendommen er udgivet:
   Bygninger og Boskab	Kr.	1791,49
   Bogsamlingen	—	417,45
   Fysiske Instrumenter.	—	215,70
   Et kemisk Laboratorium	—	360,14
   Gymnastikapparater og en Riffel	—	104,25
   	Kr.	2889,03

     Bygningerne har modtaget en væsentlig Forbedring, idet der er lagt Skifertag paa Gymnastikhuset i Stedet for det opraadnede Spaantag og samtidig er der kommen en tæt Beklædning under Taget af sammenpløjede Panel brædder, der bag efter er ferniserede.
     Udgiften til Gymnastikapparater vilde have været større, dersom Skolen ikke havde haft en lille Indtægt, især ved et Gymnastikmøde, som var trukken fra dens samlede Udlæg. Fra den anførte til Ejendelenes Forbedring og Vedligeholdelse medgaaede Sum maa endnu trækkes 200 Kr., som Skolen har modtaget fra Ministeriet for Kirke– og Undervisningsvæsenet til fysiske Instrumenter. Tilbage bliver da som Udgift til Ejendommen Kr. 2689,03. I det jeg regner, at Vedligeholdelsen af Undervisnings–Apparaterne har kostet lidt mere end det, der af Ministeriet er skjænket, og at Vedligeholdelsen af Bygningerne vil beløbe sig til Kr. 689,03, bliver Værdi–Forøgelsen paa Ejendommen Kr. 2000.
     „Dansk Højskoleforening“ har ved sit Tilskud i Aarets Løb dækket:
   
   

   det anførte Drifts–Underskud paa	Kr.	445,31
   Udgiften til Ejendommen (efter at Ministeriets Tilskud til fys. Instrumenter er trukken fra)	—	2689,03
   og af Skolens Gjæld	—	3154,72
   	Kr.	6289,06

   
     Tidligere har Skolen modtaget fra „Dansk Højskoleforening“ som i sidste Beretning anført, Kr. 13312.10, der er satte i Bygninger og Boskab, og Kr. 2408,84, der er anvendt til de løbende Udgifter, altsaa i alt Kr. 15720,94. Naar dertil lægges, hvad Skolen i det sidst forløbne Aar har modtaget, bliver det hele Tilskud fra „Dansk Højskoleforening“ Kr. 22010,00. Dette vil findes at stemme med, hvad der i Bestyrelsens Regnskaber er meddelt om dens Tilskud til Skolen, i det der
   

   efter	første	Aarsberetn. er	udbetalt	den	Kr.	6310
   —	anden	—	—	—	—	5500
   —	tredje	—	—	—	—	4800
   —	fjerde	—	—	—	—	5400
   				Tilsammen	Kr.	22010

   
     Skolen har foruden ved „Højskoleforeningens“ Tilskud faaet sin Gjæld formindsket ved en Gave fra en ældre Gaardmand. Denne, som ikke ønsker at nævnes, har i sin Tid haft en Datter paa Skolen i Askov. Hun er senere død. Men fordi hun havde faaet Kjærlighed til Skolen, har hendes Forældre ønsket, at der til et Minde om hende aarlig skulde uddeles en Friplads til en Lærling paa Pigeskolen. Skolen har med Glæde taget imod en Gave paa 2000 Kroner, imod at den paatager sig den Forpligtelse, at give en Pige frit Ophold (Kost, Bolig og fri Undervisning) i de tre Maaneder, Pigeskolen varer. Stifteren af denne Friplads kan, saa vidt han ønsker det, selv besætte Pladsen.
     Efter de her givne Oplysninger, sammenlignede med Opgjørelsen i sidste Aarsberetning, vil Skolens Formuesforhold nu kunne samles under følgende Oversigt:
     Skolens Ejendom bliver, med den Værdi–Forøgelse, der i Aarets Løb har fundet Sted (se ovenfor) bogført med Kr. 51780. Deraf falder paa
   
   

   Bygningerne, hvad de er assurerede for efter   Polise af 14. Oktober 1882 .........	Kr.	44775,00
   Boskab og Undervisningsbjælpemidler .......	—	7500,00
   Byggegrund, Gaardsplads og Have ........	—	2505,11
   	Kr.	54780,11

   
     Denne Sum er tilvejebragt ved 1) Gaver, 2) et indtil videre rentefrit Laan, 3) den omtalte Pengesum, som forrentes med en Friplads til en Pige og 4) Laan og Forskud, som for Størstedelen forrentes:
   
   
   

   1.   Flors oprindelige Indsamling	Kr.	8279,23
   Gaver indkomne især fra 1868 til 1878 ......	—	5842,39
   „Dansk Højskoleforenings“ Bidrag, saa vidt det ikke er medgaaet til Driften.	—	18466,82
   			Kr.	32588,44
   2.   Forstanderens rentefri Indskud i Skolen			—	3400,00
   3.   Fripladsen paa Pigeskolen			—	2000,00
   4.   Gjæld til forskjellige			—	16791,67
   			Kr.	54780,11

   
   
     Sammenligningen mellem dette Aars og det forrige Aars Opgjørelse vil vise en glædelig Fremgang. Og denne vil da ogsaa styrke Modet til yderligere Udvidelser af Bygningerne, som kan blive nødvendige, dersom den Forøgelse af Lærlingernes Tal, som finder Sted i Vinter, viser sig at bero paa andet end tilfældige Forhold.
   
   

   ---

   
     Skolens Lærere takker sluttelig gjennem mig for den Opmuntring, der er givet dem til Forsøget paa at føre Folkehøjskolesagen videre, dels ved Understøttelsen af Sorø Akademis Midler, dels ved „Dannk Højskoleforenings“ Tilskud og ved den ovenommeldte Gave til en Friplads for en Pige, dels ved de Gaver, der er indkomne til at hjælpe fattige Lærlinger til ikke blot at faa fri Undervisning, men ogsaa til Dels fri Kost paa Skolen, og som kommer flere til Gode i Vinter, dels endelig ogsaa ved Forøgelser af Skolens Samlinger.
   

   Askov, den 13. Januar 1883.

   Ludvig Schrøder.

   
   
   

   ---

   ---

   ---

    

   Meddelelser
   
   fra
   
   den udvidede Højskole
   
   i Askov.
   
   af
   
   L. Schrøder.
   
   
   

   ---

   
   VI.
   
   Januar 1884.
   
   (Særtryk af „Dansk Højskoleforening“s Aarsberetning for 1882—83.)
   
   

   ---

   
   
   
   Kolding.
   
   »Højskolebladet«s Bogtrykkeri ved J. P. Løye.
   
   1884.

    

   ---

    

   
   

   Meddelelser
   
   fra
   
   den udvidede Højskole
   
   i Askov.
   
   af
   
   L. Schrøder.
   
   Januar 1884.
   
   

   
   

   ---

   
   I.

   
   
     Siden jeg skrev min sidste Aarsberetning, er Hundredaaret for N. F. S. Grundtvigs Fødsel fejret. Det gav Anledning til, at der i de første Dage af September blev holdt et fælles nordisk Folkehøjskole–Møde i Testrup. Deri deltog fra Norge Højskoleforstander O. Arvesen fra Sagatun med Søn, Højskoleforstander V. Ullmann med to af hans tidligere Lærlinger fra Telemarken, Højskoleforstander Kulöj med Hustru og Svigerinde samt Højskoleforstander L. Bendtsens Hustru tra Trøndelagen, Højskoleforstander Dahl fra Sognefjord med Søster, Storthingsmand Rinde og endnu en norsk Gaardbruger, og fra Sverige: Højskoleforstanderne Dr. L. Holmström fra Hvilan i Skaane, J. P. Velander fra Ebbetorp og G. A. Aldén fra Sødra Vi i Smaaland, H. Odhner fra Lunnevad i Ostergötland, F. Holmbery fra Tärna i Vestmanland, P. Tonning fra Stora Tuna i Dalarne og Dr. G. A. Magnusson fra Upsala, fremdeles de seks førstnævntes Hustruer og Højskolelærer H. E. Larson fra Hvilan. Alle disse Mænd og Kvinder, som hører til Bærerne og Støtterne af Højskolesagen i de to nordiske Brødreriger, gjorde, (paa en enkelt nær, der for sit Helbreds Skyld maatte holde sig tilbage) efter Testrup–Mødets Slutning en tre Dages Rejse for efter Indbydelse at besøge Grejs–Dalen, Vinding Højskole, Frederits, Askov, Skibelund Krat, Skamlingsbanke, Hejls og Højskolehjemmet i Kolding. Vore Venner, der hjalp os med at modtage disse Gjæster, kjøre for dem, give dem Natteleje, vise dem omkring og bespise dem, fra deres Ankomst her til Skolen og til deres Opbrud fra Kolding, har lige som vi her i Askov — og, kan jeg trøstig tilføje, lige som de andre Højskolers Lærere, de har gjæstet under deres Danmarksfærd — haft stor Glæde af dette Besøg. De Meddelelser om Rejsen, som er blevne mig tilstillede, og som svenske Højskolelærere har skreven i Breve til „Aftonbladet“, „Sydsvenska Dagbladet“, „Snällposten“, „Svensk Folktidning“, „Göteborgs Handels– och Sjøfarts–Tidning“ og „Svensk Läraretidning“

   (I „Oplandenes Avis“ har O. Avesen skreven en Beretning „fra Danmarksrejsen“, som er bleven Skolen tilsendt, og i hvilken hans gamle Vennesind mod dan Kreds, han færdedes i hernede, tydelig kjendes.)

   , har været os et Vidnesbyrd om, at vore Gjæster har haft det Udbytte af deres Rejse, som vi maatte ønske dem, at de har brugt deres Øjne godt, og at det har været dem en Hjærtesag at meddele deres Folk de Indtryk, de modtog ved at fældes i Egne, som minder om Kampen for det danske Modersmaal, og ved at mødes med Mænd og Kvinder, der den Dag i Dag staar midt i denne Kamp. Forhaabentlig vil dette Møde mellem norske, svenske og danske Folkehøjskolers Lærere og Lærerinder føre til, at den Vekselvirkning, som allerede er gammel mellem norske og danske Folkehøjskolelærere, ogsaa vil blive udstrakt til Sverige. Under Samlivet i September 1883 blev der allerede truffen Aftale om, at en norsk Højskoleforstander skulde holde flere Foredrag paa en svensk Højskole, og om, at to af Lærerne i Askov skulde se at komme til at tale hver en Gang paa den sydligste svenske Skole, inden Vinteren var gaaet til Ende, og af saadanne Aftaler kan der maaske være flere.
     Paa Island virker Gudmundur Hjaltason, der har modtaget en væsentlig Del af sin Uddannelse her i Askov, som Højskolelærer, og efter en Aftale, som var truffen, inden han forlod Danmark, rejste en af hans Kammerater her fra Skolen, Samsingen Jens Johansen, som har været Lærer paa Ladelund Landbo– og Folkehøjskole i et Par Aar, sidste Sommer til lsland for at hjælpe ham. Men Kaarene for den islandske Folkehøjskole har desværre vist sig for smaa, til at den knude have to Lærere, og det ser ud, som Jens Johansen ikke skal naa det Maal, han nærmest tilsigtede. Derfor vil der dog sikkert alligevel komme noget godt ud af hans Rejsefærd, som han har gjort af Kjærlighed til Island og til Dels med Understøttelse af danske Højskolevenner især i Koldiing–Egnen. J. Fink havde lovet sin islandske Ven, at vi nok skulde hjælpe J. Johansen til at komme op for at være hans Medlærer, og det Løfte maatte Finks danske Venner holde.
     I Nord–Amerika er flere Lærlinger fra Folkehøjskolen i Askov i Virksomhed paa Skolerne i Elk–Horn og Ashland (Kr. Anker, Skinvik og A. Sk. Hansen i Elk Horn, Kr. Østergaard i Ashland); en af vore Lærlinger. Sønderjyden M. Holst udgiver i Forening med en anden Bladet „Dannevirke“, som i sin Tid blev stiftet af O. Kirkeberg og som nu udkommer hver Uge med et stort, dobbelt Ark i Cedar Falls (Jowa). Blandt de Præster, der hører til Samfundet „den danske Kirke i Amerika“, er der foruden Kr. Anker og A. Sk. Hansen mindst ni andre, som har faaet en væsentlig Del af deres Uddannelse her i Askov. Et andet Tilknytningspunkt til de nordamerikanske Fristater har Skolen i Aar faaet derved, at Professor Barker, der er født i Amerika og hører til en engelsk Slægt, i indeværende Vinter har taget Ophold her for at lære det danske Sprog og danske Forhold at kjende, samtidig med, at han meddeler større og mindre Kredse af Skolens Lærlinger og andre Beboere Undervisning i engelsk Sprog, hvad der dog ikke medfører nogen Indskrækning i den Undervisning, som en af Skolens faste Lærere giver i Engelsk.
     Noget nyt i Skolens egen Virksomhed, som skulde have en mere blivende Betydning end Mr. Barkers Engelsk–Undervisning, er i den indeværende Vinter begyndt af Lærer Povl Pedersen (Bjerge), der i sin Tid har været Skolens Lærling og senere har virket som Lærer ved Uldum Højskole i to Vinter–Halvaar, men fra Foraaret 1883 er vendt tilbage til Askov tor dels at arbejde som Lærer paa Skolen, dels at forestaa dens Bogsamling, dels endelig at overtage en Del af de stadigt voksende Skriverier, der følger med Skolens Drift. Jeg har længe tænkt paa og lejlighedsvis talt om, at Folkehøjskoler, som tillige tog Hensyn til vordende Kjøbmænds særlige Uddannelse, vilde være et hensigtsmæssigt Middel til at drage unge Mennesker fra Kjøbstæderne med ind i Folkehøjskole–Bevægelsen og derved tillige til at udjævne den uheldige Kløft mellem Land og By.

   (Forhaabentlig vil Højskolehjemmene i Byerne tjene til Fremme af det samme Maal, særligt ogsaa naar de, som det i Kolding, tager Aften–Undervianing for Ungdommen med op imellem sine Formaal.)

   Men da jeg ikke godt kan lide at tale meget om en Ting uden selv at gjøre noget for den, saa besluttede jeg at gjøre et Forsøg i den Retning. Om det end nærmest vil være i Byer, at der bør oprettes „Handels– og Folkehøjskoler“, saa kan der ogsaa paa Landet gjøres noget for at bøde paa Savnet af et Sted, hvor man paa en Gang kan faa nogle for en Handelsmand nyttige Kundskaber og tillige opnaa den almenmenneskelige og folkelige Oplysning, som det har været Folkehøjskolernes Opgave at meddele. Da det desuden næppe har været almindeligt, at der i Fagskolerne paa Landet for Landmænd og Haandværkere bliver meddelt videre Undervisning i den baade for Landmanden og Haandværkeren højst nødvendige Bogføring, saa har jeg antaget, at en hel Del af de Lærlinger, der allerede søger vor Skole, og som ikke vil være Lærere, vilde sætte Pris paa det, om der kunde blive meddelt en god Undervisning i Bogholderi. Jeg foreslog da Povl Pedersen, at han skulde tage til Kjøbenhavn og gjennemgaa en ordentlig Undervisning i dette Fag hos en erfaren Lærer, saa at han kunde blive skikket til at vejlede baade Landmænd og Haandværkere og vordende Handelsmænd deri, i det jeg gjorde Regning paa, at et udviklet Menneske og en øvet Lærer paa en forholdsvis kort Tid kunde vinde det nødvendige Herredømme over Faget. Han har nu gjennemgaaet en tre Maaneders Undervisning af den nævnte Slags hos det forenede Dampskibsselskabs Overbogholder, Hr. Fr. Hald, og har faaet hans Vidnesbyrd for Dygtighed i Bogholderi og for, at han er i Stand til at vejlede andre deri. Det har vist sig, at der er god Lyst til at benytte Undervisningen, som han fra Nytaar af har begyndt i en Time daglig; thi han har som Deltager deri omtrent 30 af Skolens Lærlinger og desuden 3 Lærlinger og Svende fra den Haandværkerskole, som Tømmermester Niels Pedersen har begyndt paa sin Ejendom i Skolens Nærhed (midt imellem Askov og Vejen Station).

   (Lige som jeg venter mig meget godt af denne Skole paa Dalhus pr. Vejen Station, saaledes haaber jeg ogsaa, at det skal blive til Gavn, at Gartner Ole .lensen og Landbrugskandidat Brink vil begynde en Havebrugsskole her i Sognet paa Frederiksminde pr. Vejen St.)

   Der er imellem disse Lærlinger kun en, som tænker paa at blive Handelsmand. Men det er venteligt, at navnlig en Del af dem, der vil være Kjøbmænd paa Landet, i Fremtiden vil drage Nytte af denne Undervisning i Bogholderi. For øvrigt vil Povl Pedersens Fag paa Skolen blive Regning og Geografi, da praktiserende Læge B. Bojesens Helbred har vist sig for skrøbeligt til, at han kunde vedblive at være fast Lærer i det sidstnævnte Fag.
     Lærer Povl Pedersen, som har udarbejdet den Fortegnelse over Skolens Lærlinger i sidste Vinter, som neden for vil blive meddelt, har ogsaa forfattet et Seddel–Katalog over Skolens Bogsamling. Da denne især paa Grund af den Tilvækst, den har faaet ved afdøde Sognepræst Østergaards betydelige Bogsamling, slet ikke kunde rummes i den Stue, som hidtil er bleven brugt dertil, og da der desuden var god Brug for denne Stue til Opstilling af Skolens Hjælpemidler til Undervisningen i Naturlære, er der i Aar, i Hjørnet mellem Foredragssalen og Gymnastiksalen med Indgang fra den sidste, bleven opført en Biblioteks–Bygning med Jærnbjælker, flade murede Hvælvinger og fladt Tag af Beton og Asfalt. Det inderste og største Rum er forsynet med en Jærndør og opvarmes kun ved en Varmlufts–Ledning fra Kakkelovnen, som staar i Stuen foran. Det egentlige Bogsamlingsværelse er paa denne Maade gjort saa godt som brandfrit, hvad der vil være meget heldigt, dersom Skolen efterhaanden skulde komme til at eje sjældne Bøger eller Haandskrifter, der burde sikres imod Tilintetgjerelse. Stuen foran er bestemt til Udlaansværelse og til Opstilling af andre Hjælpemidler ved Undervisningen. Endelig er der et lille Pakrurn.
     Efter en anden af vore trofaste Venner, der ligesom Præsten Chr. Østergaard er bortkaldt i det forløbne Aar, Præsten Dr. Ludvig Helveg i Odense, har Skolen modtaget en Arv af anden Slags end Bøger, men en saadan, som den ikke mindre maa sætte Pris paa. Der blev i sin Tid tegnet fire store Kultegninger, som blev brugte ved de kirkelige Vennemøder i Odense til at pryde Forsamlingsrummet; det var Billeder af Grundtvig, Lindberg, Kold og Peder Larsen fra Dons. Helveg, som var den egentlige Bærer af Mødet, fik disse fire Billeder hjem i sin Bolig til Minde om Mødet. Men da jeg besøgte ham i Avgust, ikke mange Uger før hans Død, sagde han til mig, at jeg ved hans Opbrud fra Odense skulde have dem over til Askov. De vil nu ved festlige Sammenkomster pryde Væggene i Gymnastiksalen. Langt mere Værdi end disse fire Billeder har dog det store Maleri af Dalsgaard, som blev givet til Helveg og hans Hustru af en større Vennekreds til deres Sølvbryllup. Det fremstiller „Haddings Rejse til Livets Land“, som er et af de hos Sakso bevarede Oldsagn, vi paa Højskolen har mest Glæde af, og som baade Ingemann og Grundtvig har fremdraget i deres Digtning. Dette Maleri har Helvegs to Sønner, Havebrugskandidat og hidtilværende Assistent ved den kongelige Landbohøjskole, Leopold Helveg og polyteknisk studerende Regner Helveg, skjænket til Højskolen, hvor det har faaet den bedste Plads, vi kunde give det i Foredragssalen, som forøvrigt er prydet med „den første Undervisning“, en Gruppe i Terracotta af Billedhugger Borch, som Baron H. Stampe har skjænket til Skolen, og med nogle Billeder, der er udførte af Kunstnere i Kjøbenhavn, med hvem Xylograf Hendriksen har truffen Aftale derom. Indtil 1883 havde vi Billeder af Øehlenschlæger som ung og af Henrik Steffens, begge skjænkede til Skolen af dens Lærlinger. I Efteraaret har vi faaet en ypperlig Tegning efter Dalagaards Maleri af „Blicher paa Heden“, skjænket af Skolepiger i 1882, og et Billede af N. F. S. Grundtvig, som han saa ud i sine bedste Aar, skjænket af mandlige Lærlinger i Vinteren 1882—83.

   (I Skolens Læsestue findes (i Gibs) Evens Statuetter af Grundtvig og Sakso og Steins Brystbillede af Flor aamt Thorvaldsens Basrelieffer af Evangelisterne. Skolen ejer ogaaa Bissens Brystbillede af Grundtvig.)

     Om andre Gaver til Skolens Samlinger skal der neden for blive gjort Rede. Derimod skal der allerede her nævnes, at jeg atter i Aar har haft den Glæde at modtage en Del Penge til at hjælpe fattige Lærlinger med, som Skolen giver fri Undervisning, men som alligevel har svært ved at udrede Kostpengene. I min sidste Aarsberetning har jeg anført som givet udtrykkelig dertil 360 Kr.; senere modtog jeg fra en gammel Lærling, som i sin Tid havde haft fri Undervisning, 20 Kr., som jeg skulde anvende til en fattig Lærling. I alt er der brugt 400 Kroner til Kostpenge i 20 Maaneder, i det en fik Kosten frit i 6, en anden i 5, en i 3¹/₂, en i 3, en i 1¹/₂ og en i 1 Maaned. I Aar har jeg modtaget 100 Kroner fra Brygger Johansen i Aalborg, 100 Kroner fra en Veninde af Skolen, 50 Kroner fra Kjøbmand Bech i Aarhus og 50 Kroner fra Gaardejer S. Svejstrup paa Sandergaard, altsaa i alt 300 Kroner, som vil blive brugte til Kostpenge for fattige Lærlinger. Mulig vil Beløbet for en mindre Pengegave, vi fik i Fjor, og af en lignende i Aar fra en af Skolens Veninder, ogsaa blive brugt til Kostpenge for fattige Lærlinger.
     At vi i høj Grad maa skjønne paa de Gaver, der kommer til at lette fattige Lærlinger Opholdet paa Skolen, vil man let forstaa, naar jeg oplyser, at vi har fundet det rigtigt at eftergive Skolepenge for mandlige Lærlinger i Vinteren 1882—83 og i Sommeren 1883 til et saa stort Beløb, at det, i Forening med, hvad der ved Regnskabets Afslutning skyldes af Lærlinger fra samme Tid for Kost og Skole, naar op til omtrent 4500 Kroner, altsaa paa 500 Kroner nær den Sum, som er tilstaaet den udvidede Højskole i Askov paa indeværende Aars Finanslov. I Betalingen for de kvindelige Lærlinger er der for øvrigt ogsaa eftergivet af Skolepenge omtrent den samme Sum, som af Sorø Akademis Midler er ydet Pigeskolen.
     Naar vi ikke godt har kunnet undlade at strække os meget vidt med Fritagelse for at betale for Undervisningen, da staar det i Sammenhæng med, at der ved Understøttelsen af fattige Højskolelærlinger gjennem Amts–Skoleraadene ingenlunde al Tid tages Hensyn til, at der er langt større Trang til Hjælp, naar en fattig Karl skal være her i to paa hinanden følgende Vintre og 7 Maaneder i hver, end naar han kun tager Ophold paa en anden Skole i fem Maaneder. I Mellemtiden mellem de to Vintre vil han vanskelig kunne tjene mere end til Klæder, Bøger, Skrive– og Tegnesager. Jeg skal anføre de for Vinteren 1882—83 og 1883—84 givne Understøttelser, der er komne Lærlinger her paa Skolen til gode, i det jeg derhos minder om, at den almindelige Betaling for Kost, Undervisning og Bolig paa et Tremands Kammer med Kakkelovn i 7 Maaneder er 254 Kroner.
     Understøttelse fra Amterne 1882—83:

   Vejle 2 a 161 Kr.
   Roskilde 1 a 157.
   Svendborg 4 a 150.
   Præstø 1 a 140.
   Kjøbenhavn 1 a 130.
   Sorø 5 a 120 og 1 (3 Maaneder) 60.
   Holbæk 1 a 110.
   Odense 1 a 100.
   Ringkjebing 1 a 100.
   Skanderborg 1 a 100.
   Aalborg 1 a 100.
   Viborg 1 a 100.
   Hjørring 1 a 100.
   Thisted 1 a 80.
   Randers 3 a 80, 1 a 60 og 2 a 40.

   En Lærling fra Aarhus Amt fik kun en Part af det, der var tilataaet ham, fordi han kun blev her i en Del af Skoletiden. Han er ikke medtaget i Tallet.
     Understøttelse fra Amtet 1883—84, forsaavidt der foreligger Oplysninger derom:

   Roskilde 1 a 22¹/₂ Kr. maanedlig.
   Sorø 1 a 150.
   Vejle 3 a 140.
   Maribo 1 a 140.
   Kjøbenhavn 1 a 130.
   Frederiksborg 1 a 120.
   Skanderborg 3 a 100.
   Randers 2 a 100.
   Viborg 2 a 100.
   Assens 2 a 100.
   Odense 4 a 100.
   Hjørring 2 a 90.
   Aarhus 2 a 80.
   Ribe 1 a 50.

   Det er da 30 (eller 31) af vore Lærlinger i Fjor og 26 af dem i Aar, som Amts–Skoleraadene har fundet trængende til Hjælp; der er adskillige andre, som sikkert trængte haardt og ikke har kunnet faa nogen Understøttelse. Men af de Lærlinger fra i Fjor, der fik Hjælp gjennem Amts–Skoleraadet har kun 8 faaet Kostpengene eller lidt mere. I Aar er det Tilfældet med 6.
     Medens der her til Lands gives Understøttelse til dem, der vil tage en Modenhedsprøve, gives der ingen særlig Understøttelse til saadanne unge Mennesker, som vil vinde en nogenlunde fyldig Oplysning uden at tage Eksamen.
     En gammel Lærling af Skolen, hvem det ligger paa Sinde, at vi sørger godt for Undervisningen i Kemi, har i Vinter skjænket Skolen 200 Kroner til Fremme af dette Fag.
     Som man vil se af de følgende Oplysninger, har Skolen været meget godt besøgt i Fjor Vinter, og det samme var Tilfældet med Pigeskolen sidste Sommer. I Vinter vil Tallet paa Lærlinger vel omtrent blive som i Fjor.
     Der er bleven holdt godt besøgte Møder i Efteraaret fra 23. til 29. September og ved Nytaarstid den 3. og 4 Januar 1884. Derimod havde vi ingen Lærersamling i Avgust. For at tilfredsstille den Trang, der dels kunde være hos Lærere og Lærerinder til en Tid at høre Foredrag her paa Skolen, dels kunde findes hos ældre Mennesker, der trængte til et Stød til Selvarbejde, har tre af Skolens Lærere indrettet deres Foredrag i Dagene fra 6. til 20. Oktober saaledes, at de saa vidt muligt paa en Gang kunde passe for Skolens Lærlinger og for saadanne mere udviklede Tilhørere. Noget lignende agter vi at gjøre i Dagene fra 1. til 9. April dette Aar.
   

    

   ---

   
   

   II.
   Skolens Lærlinger i Vinteren
   fra 6. Oktober 1882 til 28. April 1883.
   
   
   A     Lærlinger, som tidligere havde været mindst to Vintre paa Skolen.
   

    

   1.     Lærling paa femte Vinter i 7 Maaneder.
   
   1.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 26 Aar. Lyngby 1876—77. Han har nu været her i fem Aar, Vinter og Sommer (Nr. 1 blandt de ældste Lærlinger i Meddelelserne fra Januar 1883) og fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—84. Han havde fri Undervisning.
   
   2.     Lærling paa fjerde Vinter i 7 Maaneder.
     Da der før har været en Lærling i fire Vintre, begyndes nu med Løbe–Nummeret 2.
   
   2.   Kristjan Frøkjær Stentoft, Thisted A., 35 Aar, Askov 1874—75 (2 Maaneder). Han har nu været her i fire Vinterhalvaar (Nr. 5 blandt de ældste Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883) og to Sommerhalvaar (1881 og 82). Han havde fri Undervisning.
   
   3.     Lærlinger paa tredje Vinter.
     Da der tidligere har været i alt 9, som har benyttet Undervisningen i tre Vinter–Halvaar, begynder Løbe–Numm. nu med 10.
   
   10.   Friskolelærer Karl Frederik Ernst Jessen fra Hjørring A. Vallekilde 1874—75 og 1876—77, i Askov i 6 Maaneder af 1879—80 og 1 Maaned af 1880—81 og hele Vinteren 1882—83, (Nr. 62 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883) og Somrene 1881 og 82. Han havde fri Undervisning.
   
   
   11.   Husmandssøn, Randers A., 26 Aar, Thorup Landboskole. Han har nu været her i tre Vinterhalvaar (Nr. 68 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning. Han fik Kosten i 3 Maaneder for dertil givne Penge. Han er igjen paa Skolen i Vinteren 1883—84.
   
   
   12.   Jens Kristjan Jensen Vibe fra Hjørring A., 24 Aar, Brønderslev 1875—76 og 1878—79. Askov 7 Maaneder i 1879—80, to Maaneder af 1880—81 og 7 Maaneder i 1881—82 og 1882—83 (Nr. 70 blandt andet Aars Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883) og Somrene 1880, 81 og 82. Han havde fri Undervisning. Han fortsætter sin Uddannelse i Kjøbenhavn.
   
   
   13.   Karl Kristjan Lyneborg Falk, Bogbinder fra Ribe A., 23 Aar. Han har været her i tre Vinterhalvaar (Nr. 75 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883) og i tre Sommerhalvaar (1881, 82 og 83). Han havde fri Undervisning. Han er rejst til Kjøbenhavn for der at afslutte sin Uddannelse til en Stilling som Præst i Amerika.
   
   
   14.   Kristjan Pedersen fra Præstø A., 23 Aar, Brøderup 1877—78 og 1878—79. Han har nu været her i tre Vinterhalvaar (Nr. 76 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning. Han fik Kosten for dertil givne Penge. Han er nu Højskolelærer paa Ladelund.
   
   
   15.   Niels Jensen Tang fra Viborg A., 23 Aar, Gjedved 1877—78. Han har nu været her tre Vinterhalvaar (Nr. 77 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning. Han er nu Huslærer hos Pastor Brummer, Egtved.
   
   
   16.   Højskolelærer Kristjan Hybschmann fra Haderslev A., 22 Aar, Askov 1878—79 og 79—80 (Nr. 21 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Desbr. 1880). Han var Højskolelærer i Mellerup i en Del af Vinteren 1881—82 og Sommeren 1882. Han fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—84.
   
   
   17.   I fire Maaneder var her en Gaardmandssøn, Vejle A., 19 Aar, Vrigsted 1878—79. Askov 1880—81 og 1881—82 (Nr. 81 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Jan. 1883). I de tre Maaneder var han Højskolelærer i Vrigsted. Han var her i Sommeren 1882. I Sommeren 1883 gjorde han en Rejse i Norge. Han fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—84.
   
     Gaardbestyrer Peder Olsen Ølgaard fra Ribe A., 28 Aar, Voldby 1875—76, Askov 1879—80 og 1880—81 (Nr. 42 blandt anden Vinters Lærlinger i Medd. fra Desbr. 1881), blev af Sygdom forhindret i at være her hele Tiden. Han var her kun i to Maaneder og regnes derfor ikke med blandt de egentlige Lærlinger.

    

   ---

   
   B     Anden Vinters Lærlinger.

   
     Da der tidligere har været i alt 83, som har benyttet Skolens Undervisning i to Vinterhalvaar, begynder Løbe–Nummeret nu med 84.
   
   I 7 Maaneder har der været 21:
   
   84.   Maskinbygger Niels Hansen fra Odense A., 33 Aar, Vallekilde 1871—72, Askov 5 Maaneder 1881—82 (Nr. 216 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   85.   Arbejdsmandssøn fra Thisted A., 32 Aar, Vallekilde 1876—77, Askov 1877—78, paa den udvidede Højskole 1881—82. (Nr. 175 i Medd. fra Jan. 1883). Sommeren 1882 Gartner. Han havde fri Undervisning. Han fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—84.
   
   
   86.   Friskolelærer Jens Madsen fra Thisted A., 31 Aar, Galtrup 1875—76 og 1877—78, Askov 1881—82 (Nr. 176 i i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   87.   Friskolelærer Hans Lund fra Vejle A., 30 Aar, Vallekilde 1875—76 og 1877—78, Askov 1881—82 (Nr. 177 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning for at være Hjælper ved Gymnastikundervisningen.
   
   
   88.   Søren Peder Nielsen fra Randers A., 30 Aar, Mellerup 1880—81, Askov 6 Maaneder 1881—82 (Nr. 203 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   89.   Gaardmandssøn, Randers A., 30 Aar, V. Skjerninge 2 Maaneder i 1870—71 og 3 Maaneder i 76—77, Askov 1881—82 (Nr. 179 i Medd. fra Jan. 1883). Han fortsatte sin Uddannelse her i Sommeren 1883 og er her ogsaa i Vinteren 1883—84. Han havde fri Undervisning.
   
   
   90.   Anders Nielsen Holm fra Thisted A., 30 Aar, Askov i 3 Maaneder i 1872—73, og i 3 Maaneder 1873—74, paa den udvidede Skole 1881—82 (Nr. 201 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   91.   Tømrer Niels Nielsen fra gl. Roskilde A., 28 Aar, Vallekilde 1876—77, 1877—78 og 1880—81, Askov 1881—82 (Nr. 180 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   92.   Jens Nielsen Jersild fra Ringkjøbing A, 27 Aar, Staby i Sommeren 1879, Askov 1881—82 (Nr. 183 i Medd. fra Jan. 1883) og Somrene 1882 og 83. Han er nu rejst til Kjøbenhavn for der at afslutte sin Uddannelse til en Stilling som Præst i Amerika. Han havde fri Undervisning.
   
   
   93.   Tømrer Niels Peder Olsen fra Sorø A., 26 Aar, Vallekilde 1876—77, Askov 1881—82 (Nr. 185 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   94.   Husmandssøn, Svendborg A., 26 Aar, Vallekilde 1878—79. Hos Friskolelærer Knud Rasmussen i Sødinge, Askov 1881—82 (Ni. 184 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning. Han fortsætter sin Uddannelse her i Vinteren 1883—84.
   
   
   95.   Gaardmandssøn, Hjørring A., 25 Aar, Tune 1875—76, Askov 1881—82 (Nr. 186 i Medd. fra Jan. 1883). I Sommeren 1883 var han Assistent hos P. Nielsen i Ørslev, og i Vinteren 1883—84 fortsætter han sin Uddannelse her. Han havde fri Undervisning for at være Hjælper ved Gymnastikundervisningen.
   
   
   96.   Erik Jensen fra Hjørring A., 23 Aar, Stenum i 1878—79, 1879—80 og 1880—81, Askov i 6 Maaneder 1881—82 (Nr. 212 i Medd. fra Jan. 1883). Han fik nogen Undervisning her i Sommeren 1882 og var her i Sommeren 1883. Han er nu Huslærer hos Pastor N. Lindberg i Kjerteminde. Han havde fri Undervisning og fik Kosten i 3¹/₂ Maaned for dertil givne Penge.
   
   
   97.   Hans Povlsen fra Svendborg A, 23 Aar, Ryslinge 1876—77 og 1878—79, Askov 1879—80 (Nr. 103 i Medd. fra Desbr. 1880). Han agter at være Missionær blandt Karénerne i Bag–Indien. Han havde fri Undervisning. Han fortsatte sin Uddannelse her i Sommeren 1883 og er her ogsaa i Vinteren 1883—84.
   
   
   98.   Peder Jensen Thisted fra Viborg A., 23 Aar, Gjedved 6 Maaneder i 1880—81, Askov 6 Maaneder i 1881—82 (Nr. 211 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   99.   Lars Peder Hansen fra Sorø A., 22 Aar, Karise 1879— 80 og 1880—81, Askov 1881—82 (Nr. 194 i Medd. far Jan. 1883).
   
   
   100.   Polyteknisk studerende Hans Jessen Hansen fra Ribe A., 21 Aar. Askov 1881—82 (Nr. 193 i Medd. fra Jan. 1883). Han har begge Vintre været Hjælper ved Mathematik–Undervisning.
   
   
   101.   Frans Fransen fra Gl. Roskilde A., 21 Aar, Askov 1879—80 (Nr. 109 i Medd. fra Desbr. 1880.
   
   
   102.   Lærer Hans Hendriksen fra Frederiksborg A., 21 Aar, Rødkilde 1879—80, Askov 1881—82 (Nr. 198 i Medd. fra Jan. 1883). Hjælper ved Tegneundervisningen. Han var her i Somrene 1883 og 83 samt i Oktober Maaned 1883. Han er nu Højskolelærer paa Skals Folkehøjskole. Han havde fri Undervisning for den nævnte ydede Hjælp.
   
   
   103.   Typograf, Hjørring A., 21 Aar. Askov 1881—82 (Nr. 195 i Medd. fra Jan. 1883) og Sommeren 1882. Han fortsatte sin Uddannelse her i Sommeren 1883 og er her atter i Vinteren 1S83—84. Han havde fri Undervisning. Han ledede en Sangforening paa Skolen.
   
   
   104.   Kristen Olsen fra Ringkjøbing A., 19 Aar, Askov 1881—82 (Nr. 199 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   I 6 Maaneder har der været 7:
   105.   Søren Nørmark fra Hjørring A., 24 Aar, Vallekilde 1878—79, Askov 1881—82 (Nr. 189 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   106.   Peter Anton Hansen fra Viborg A., 24 Aar, Lundby 1877—78, Askov, 1881—82 (Nr. 188 i Medd. fra Jan. 1883). Han havde fri Undervisning.
   
   
   107.   Engmester Peder Lavridsen Smidt fra Ribe, 23 Aar, Askov 1879—80 (Nr. 104 i Medd. fra Desbr. 1880).
   
   
   108.   Hans Peder Hansen, Nørre Mølle fr. Sønderborg A., 20 Aar, Askov 6 Maaneder 1881—82 (Nr. 215 i Medd. fra Jan. 1883). Han rejste tilbage til sit Hjem.
   
   
   109.   Bygmester Niels Pedersen fra Sorø A., 27 Aar, Vallekilde 1876—77, 1877—78 og 1880—81, Askov 1881—82 (Nr. 181 i Medd. fra Jan. 1883). Han har nu en Haandværkerskole i Vejen. Han havde fri Undervisning.
   
   
   110.   Honoratus Bonnevie fra Frederiksberg A., 26 Aar, Vallekilde 1873—74, Tune 1876—77. Askov i 6 Maaneder, 1881—82 (Nr. 210 i Medd. fra Jan. 1883).
   
   
   111.   Husmandssøn, Præstø A., 21 Aar, Emdrupborg 1879—80 og 1880—81. Askov i 6 Maaneder 1881—82 (Nr. 213 i Medd. fra Jan. 1883). Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
     I 5 Maaneder har der været 1:
   
   112.   Niels Møller Jensen fra Skanderborg A., 23 Aar, Gjedved 1876—77, Tune 1877—78, Favrbigaard, Askov 1881— 82 (Nr. 192 i Medd. fra Jan. 1883).
   
     I 4 Maaneder har der været 1:
   
   113.   Haandværker Povl Adolf Würtz fra Skanderborg A. Askov i godt 2 Maaneder 1881—82. Han havde fri Undervisning
   
     Anders Andersen Hald fra Frederiksborg A.. 32 Aar, Galtrup 1878—79, Askov 1879—80 (Nr. 106 i Medd. fra Desbr. 1881) var her i 1¹/₂, Maaned men regnes ikke med blandt de egentlige Lærlinger.

    

   ---

   
   C     Første Vinters Lærlinger.

   
     Da der tidligere i alt har været 223 Lærlinger paa det yngre Hold, begynder Løbe–Nummeret nu med 224.
   
   I 7 Maaneder var her 45:
   224.   Friskolelærer Kristen Rasmussen, Ubberup, Holbæk A., 33 Aar, Vallekilde 1868—69 og 1871—72.
   
   
   225.   Højskolelærer Lars Peder Fredriksen fra Odense A., 33 Aar, Dalum og Gjedved.
   
   
   226.   Mejerist Povl Lystbæk fra Ringkjøbing A, 32 Aar, Staby 1868—69, Askov 1874—75 og Tune fra Novbr. 1878 til Avg. 1879. Han havde fri Undervisning.
   
   
   227.   Friskolelærer Jørgen Hansen fra Vejle A., 31 Aar, Gjedved Seminarium 1869—72, Friskolelærer i Haraldssted ved Ringsted fra 1872—77 og i Værslev ved Kallundborg fra 1877—82. I Maj 1883 rejste han til Uldum for under Pastor A. Andersens Vejledning at afslutte sin Uddannelse til en Stilling som Præst i Amerika. Han havde fri Undervisning.
   
   
   228.   Haandværker, Haderslev A., 30 Aar, Stenum 1878—79. Han fortsatte sin Uddannelse her i en Del af Sommeren 1883 og er her ogsaa i Vinteren 1883—84. Han havde fri Undervisning.
   
   
   229.   Friskolelærer, Odense A., 28 Aar, Askov 1875—76 og Vallekilde 1878—79. Han er her atter paa Skolen i 1883—84.
   
   
   230.   Gaardmandssøn, Vejle A., 27 Aar, Emdrupborg 3 Maaneder i 1875—76. Han deltog ikke i al Undervisningen. Han havde Undervisningen for halv Betaling.
   
   
   231.   Lærer, Gl. Skanderborg A., 27 Aar, Gjedved i 3 Aar.
   
   
   232.   Haandværker, Præstø A., 27 Aar, Rødkilde 1881 — 82. Han er her atter paa Skolen i Vinteren 1883—84.
   
   
   233.   Gaardmandssøn, Holbæk A., 26 Aar, Ondløse og Tune 1876—77.
   
   
   234.   Gaardmandssøn, Svendborg A., 26 Aar, Askov 1877—78. Han er her atter paa Skolen i Vinteren 1883—84.
   
   
   235.   Husmandssøn, Thisted A, 25 Aar, Galtrup i 3 Maaneder 1880—81 og 1881—82. Han er her atter paa Skolen i Vinteren 1883—84. Han havde fri Undervisning.
   
   
   236.   Højskolelærer Hans Bach Frandsen fra Vejle A, 25 Aar, Seminarist, Højskolelærer i Vinding 1880—81, hvilken Gjerning kan tog op igjen Novbr. 1883.
   
   
   237.   Landbrugskandidat Niels Anton Hansen, Aalborg A., 25 Aar, Tune 1876—77, Landbohøjskolen 1877—79, hos Godsejer Lawaetz Sommeren 1879, Lærer paa Tune 1879—82. Han havde Stipendium fra Landhusholdningsselskabet til en Rejse i Holland og Tyskland i Sommeren 1883. Han er her atter paa Skolen i Vinteren 1883—84.
   
   
   238.   Gaardmandssøn, Præstø A., 25 Aar, Frederik VII's Minde 1875—76 og Tune 1878—79.
   
   
   239.   Seminarist Andreas Naavik, Frosten, Norge, 25 Aar. Han ejer nu sin Faders Gaard og er Lærer tillige.
   
   
   240.   Gaardmandssøn, Præstø A, 25 Aar, Brøderup 1876—77 og Hjørlunde 1881—82. Han fortsatte sin Uddannelse her i Sommeren 1883 og er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   241.   Lærer Karl Frederik Jensen, Præstø A., 24 Aar, Ryslinge 1874—75, Lærer paa Stenum Højskole 1879—81. Friskolelærer paa Lolland.
   
   
   242.   Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 24 Aar, Emdrupborg 1878—79.
   
   
   243.   Husmandssøn, Gl Skanderborg A., 24 Aar, Hellerup 1880—81 og 1881—82. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   244.   Friskolelærer, Gl. Skanderborg A., 24 Aar, Friskolelærer i V. Hæsinge. Han var her en Maaned i Sommeren 1883, gjorde derpaa en Hejse i Norge og er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   245.   Lærer, Viborg A., 24 Aar, Seminarist, Vallekilde 1881—82. Han deltog ikke i al Undervisningen. Han havde fri Undervisning.
   
   
   246.   Boelsmandssøn, Viborg A, 23 Aar, Testrup 1879—80, 1881— 82. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   247.   Gaardmandssøn, Odense A., 23 Aar, Vejstrup 1876—77 og Lyngby 1877—78.
   
   
   248.   Husmandssøn, Hjørring A, 23 Aar, Vallekilde 1878—79. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   249.   Urmager, Ringkjøbing A., 22 Aar, Vallekilde 1878—79. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   250.   Haandværker, Ribe A., 22 Aar, Vallekilde 1880—81 og 1881—82. Han er her atter i Vinteren 1883—84. Han havde fri Undervisning.
   
   
   251.   Gaardmandssøn, Præstø A., 22 Testrup 1878—79.
   
   
   252.   Lærer Clemens Chr. Monrad Nielsen (Søn af Digteren Knud, Skytte) Aarhus A., 22 Aar, Seminarist.
   
   
   253.   Gaardmandssøn, Viborg A., 21 Aar, Testrup 1879—80. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   254.   Husmandssøn, Odense A., 21 Aar, Vesterdal 1881—82. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   255.   Husmandssøn, Præstø A., 20 Aar, Rødkilde 1881—82. Han er her atter i Vinteren 1883—84. Han havde Undervisningen for halv Betaling.
   
   
   256.   Gaardmandssøn, Viborg A., 20 Aar, Borgerskolen i Skive.
   
   
   257.   Søn af en Teglværksejer, Aarhus A., 20 Aar, Vallekilde 1881—82. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   258.   Skolelærersøn, Vejle A., 20 Aar, Sømand. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   259.   Husmandssøn, Vejle A., 20 Aar, Vinding 1881—82. Han fik Kosten i en Maaned for dertil givne Penge.
   
   
   260.   Arbejdsmandssøn, Hjørring A., 18 Aar. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   261.   Husmandssøn, Odense A., 18 Aar, Vesterdal. Han er her atter i Vinteren 1883—84. Han havde Undervisning for halv Betaling.
   
   
   262.   Skolelærersøn, Vejle A., 17 Aar.
   
   
   263.   Præstesøn, Haderslev A., 16 Aar. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   264.   Husmandssøn, Haderslev A., 16 Aar. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   265.   Præstesøn, Ribe A. 16 Aar.
   
   
   266.   Skolelærersøn, Hjørring A., 16 Aar, Vallekilde 1880—81. Han havde fri Undervisning og fik Kosten i 5 Maaneder for dertil givne Penge.
   
   
   267.   Præstesøn, Ribe A., 15 Aar.
   
   
   268.   Husmandssøn, Odense A, 20 Aar, Vesterdal 1880—81. Han var her kun i 6¹/₂ Maaned.
   
   
     I 6 Maaneder var her 15:
   269.   Dykker, Ringkjøbing A, 38 Aar.
   
   
   270.   Friskolelærer Søren Jensen, Skafteløv, Sorø A., 29 Aar, Askov 1870—71, 1871—72 og 1874—75.
   
   
   271.   Gartner, Kjøbenhavn, 29 Aar, Lundby, Vallekilde.
   
   
   272.   Gaardmandssøn, Skanderborg A., 19 Aar, Klank 1881—82.
   
   
   273.   Peder Vig, Ribe A., 28 Aar, Askov 1872—73, 1874—75 og 1875—76. Han har siden været en Tid i Amerika. Han er rejst til Kjøbenhavn for at afslutte sin Uddannelse til en Stilling som Præst i Amerika. Han havde fri Undervisning.
   
   
   274.   Gaardmand, Vejle A., 27 Aar. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   275.   Gaardmandssøn, Tinsted A., 26 Aar.
   
   
   276.   Gaardmandssøn, Ribe A, 25 Aar, Askov 1876—77. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   277.   Gaardmandssøn, Ringkjøbing A., 25 Aar, Hammerum 1875—76 og 1880—81.
   
   
   278.   Gaaidmandssøn, Frederiksborg A., 24 Aar, Lyngby 1880—81.
   
   
   279.   Husmandssen, Hjørring A., 23 Aar, Vallekilde 1879—80.
   
   
   280.   Gaardmandssøn, Odense A., 23 Aar, Lundby 1875—76 og 1876—77. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   281.   Gaardmandssøn, Randers A., 23 Aar, Mellerup 1880—81. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   282.   Bomuldsvæver, Ringkjøbing A, 22 Aar, Hammerum 1879—80 og 1880—81. Han havde Undervisningen for halv Betaling.
   
   
   283.   Gaardmandssøn, Ribe A., 18 Aar, Sømand.
   
   
   I 5¹/₂ Maaned var her 4:
   284.   Gaardmandssøn, Aabenraa A., 25 Aar, Søgaard 1878—79.
   
   
   285.   Højskolelærer Oddmund Vig, Vikør, Hardanger, Norge, 24 Aar, Seminarist og stud. art., Højskolelærer i Telemarken 1877—82, hvilken Gjerning han atter har optaget. Han havde fri Undervisning og fik Kosten i 1¹/₂ Maaned for dertil givne Penge.
   
   
   286.   Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A., 24 Aar, Marielyst 1873—74 og Tune 1876—77.
   
   
   287.   Præstesøn, Aarhus A., 17 Aar, havde taget Realeksamen.
   
   I 5 Maaneder var her 6:
   288.   Gartner, Holbæk A., 29 Aar, Vallekilde 1874—75. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   289.   Gaardmandssøn, Viborg A., 24 Aar, Testrup 1876—77.
   
   
   290.   Arbejdsmandssøn, Odense A., 21 Aar, Søborg. Han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   291.   Gaardmandssøn, Ribe A., 18 Aai, Haandværker. Han er her atter i Vinteren 1888—84.
   
   
   292.   Præstesøn fra Norge, 17 Aar. Havde taget Middelskoleeksamen i Kristiania.
   
   
   293.   Gaardmandssøn, Aarhus A., 21 Aar.
   
   
   I 4 Maaneder var her 2:
   294.   Gaardmandssøn, Ribe A., 34 Aar, Askov 1867—68, har i længere Tid været ansat i Jærnbanens Tjeneste, han er her atter i Vinteren 1883—84.
   
   
   295.   Gaardmandssøn, Gl. Roskilde A, 23 Aar, Rødkilde 1878—79, gik paa Døckers Kursus 1879—80 og 1880—81. Han var her i Sommeren 1882.
   
     Fem andre har været her hver i 3 Maaneder og 3 i hver 2 Maaneder, men regnes ikke med blandt de egentlige Lærlinger.   Skolen har altsaa haft

   paa femte	Vinter	1	Lærling,
   paa fjerde	—	1	—
   paa tredje	—	8	Lærlinger,
   paa anden	—	30	—
   paa første	—	72	—
   		eller i alt 112	Lærlinger,

   
   foruden at 12 andre har været her i tilsammen 28¹/₂ Maaned.
   
     Til Sammenligning mellem Lærlinge–Antallet i de forskjellige Vintre, hvori der er bleven meddelt en udvidet Undervisning, kan følgende Tavle tjene.
   
   

   	1878—79.	1879—80.	1880—81.	1881—82.	1882—83.
   5. Vinter	"	"	"	"	1
   4. Vinter	"	"	"	1	1
   3. Vinter	"	"	4	5	8
   2. Vinter	"	36	24	23	30
   1. Vinter	60	62	52	49	72
   I alt	60	98	80	78	112

   
     Lærlinge–Antallet i denne Vinter er omtrent saaledes:
   

   paa sjette	Vinter	1	Lærling,
   paa fjerde	—	3	—
   paa tredje	—	9	Lærlinger,
   paa anden	—	33	—
   paa første	—	70	—

   
   

    

   ---

    

     Af Lærlingerne paa femte, fjerde, tredje og anden Vinter i 1882—83 var der 18 over 25 Aar og 22 mellem 18 og 25 Aar. — Der var tre fra Sønderjylland. Ordnes de kongerigske Amter efter Tallet af Lærlinger, da kommer Hjørring Amt først med 6, derefter Tisted med 4, Ribe, Randers, Viborg og Sorø hver med 3, Vejle, Ringkjøbing, Skanderborg, Svendborg, Gl. Roskilde, Frederiksborg og Præstø hver med 2 og Odense med 1. Af de 40 ældre Lærlinger fortsætter 13 deres Uddannelse paa Skolen.
     Af Lærlingerne paa første Vinter var 28 over 25 Aar, 21 mellem 18 og 25 Aar og 8 under 18 Aar. — Der var 3 fra Norge og 4 fra Søndeijylland. Ordnes de kongerigske Amter efter Tallet af Lærlinger paa dette Hold, da kommer Ribe og Odense Amter først hver med 8, derefter Vejle med 7, Præstø 6, Ringkjøbing, Gl. Skanderborg og Viborg hver med 5, Aarhus og Holbæk hver med 4, Hjørring og Gl. Roskilde hver med 3, Thisted med 2 og Randers, Aalborg, Svendborg, Frederiksborg og Staden Kjøbenhavn hver med 1. — At disse fortsætter 32 deres Uddannelse her i denne Vinter. — Af Lærlingerne paa det yngre Hold havde 48 været paa Højskole før, 5 var Seminarister, 2 havde taget forskjellige Eksaminer og 1 var Landbrugskandidat. Da flere af de 48 Lærlinger, der før har været paa Højskole, har været der flere Vintre og nogle af dem paa forskjellige Højskoler, anføres her, hvor mange Vintre de i alt har opholdt sig paa de forskjellige Højskoler: Vallekilde 10 Vintre, Askov (i sin gamle Skikkelse) 8, Hammerum 6, Testrup 5, Tune 4, Gjedved Seminarium, Lundby, Rødkilde og Vesterdal hver 3, Gjedved Højskole, Lyngby og Mellerup hver 2, Brøderup, Dalum, Emdrupborg, Frederik VIIs Minde, Galtrup, Hjørlunde, Klank, Marielyst, Ondløse, Ryslinge, Staby, Stenum, Søborg, Søgaard, Vejstrup og Vinding hver 1.
   

    

   ---

    

     I Sommerundervisningen 1883 deltog af de her omhandlede Lærlinger: Femte Vinters Nr. 1, anden Vinters Nr. 89, 92, 96, 97, 102 og 103 og første Vinters Nr. 228, 240, 254 og 294; Nr. 228 og 294 var her ikke hele Tiden. Desuden var Nr. 244 her 1 Maaned.
   

    

   ---

    

   
   
   III.
   Skolens Samlinger.
   
     I Aarets Løb er Højskolens Bogsamling bleven meget forøget ved, at afgaaet Præst Chr. Østergaard har overdraget hele sin betydelige Bogsamling til denne. Hans Bogsamling er en smuk Samling, Bøgerne er for en Del vel indbundne, og Sjældenheder findes der iblandt dem. Selv har han ordnet dem efter følgende saglige Inddeling:
   

   Samlinger af forskjelligt Indhold	404 Bind
   Historie og Geografi . . . . . . . . .	351 Bind
   Sprogstudium . . . . . . . . . . . . . .	89 Bind
   Filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	37 Bind
   Theologi . . . . . . . . . . . . . . . . . .	330 Bind
   Jurisprudentsen . . . . . . . . . . . .	32 Bind
   Mythologi og Arkæologi . . . . . . .	7 Bind
   Naturvidenskaberne . . . . . . . . .	38 Bind
   Lægevidenskab . . . . . . . . . . . . .	7 Bind
   Poesi og Æstetik . . . . . . . . . . . .	185 Bind
   Forskjelligt . . . . . . . . . . . . . . . .	226 Bind
   Tilsammen	1302 Bind

     Flere af disse Bind omfatter Samlinger af Smaaskrifter, sa Skrifternes Antal vil blive betydelig større end ovennævnte Antal Bind. Som noget af det betydeligste i Samlingen kan nævnes:
   
   En Samling af Grundtvigs Skrifter i
   
   40 Bind, alle indbundne i stærkt Læderbind. Heri findes alt, hvad Grundtvig har skrevet og udgivet særskilt med Undtagelse af „Græsk og Nordisk Mytholog“ 1847, enkelte Smaaskrifter fra 1848 og en enkelt fra Begyndelsen af hans Forfattervirksomlied; men saa findes her til Gjengjæld et Bind Afskrifter af hans utrykte eller i Tidskrifter spredte Arbejder.
   
   De Tidsskrifter, hvori Grundtvig har
   
   skrevet en Del: Theologisk Maanedsskrift, udgivet af Grundtvig og Rudelbach 1825—28, Brage og Idun, udgivet af Frederik Barfod 1839—43, Nordisk Tidsskrift, udgivet af P. Chr. Kierkegaard, 1840—52, Kirkelig Samler, udgivet af Kragballe, 1855—62, Nordisk Kirketidende og dens Fortsættelse Dansk Kirketidende fra 1846 til nu.
   
   Samlinger af Ingemanns og Øehlen–
   
   schlægers Arbejder i første Udgave.
   
   Henrik Steffens' samlede Fortæl–
   
   linger, 21 Bind, Kjøbenhavn 1834—45 o. fl. af hans Skrifter.
   
   Herders sämmtliche Werke. Theil
   
   1—23. Stuttgart und Tübingen 1827—30.
   
   Uebersetzung der Algemeinen Welt–
   
   historie, die in England durch eine Geselschaft von Gelehrten ausgefertiget worden, Theil. I—XXXVIII, Kvart. Halle 1744—56.
   
   Christoph Starke. Kurtzgefaszter
   
   Auszug der grundlichsten und nutzbarsten Auslegungen über alle Bucher, altes und Neues Testaments. Theil I—V und I—III, Kvart Leipzig 1845—46.
   
   Johan David Michaelis. Mosaiske Ret,
   
   Del I—III, Oversættelse af det gamle Testamente, Del I—VII, Indledning til det ny Testamente, Del I—III og Oversættelse af det ny Testamente, Del I—IV: Kbhvn. 1780—97.
   
   En god Samling til Grønlands Historie
   
   og Beskrivelse.
   
   Følgende har i Aaret 1883 givet Bøger til Bogsamlingen:
   
      Gjennem „Udvalget for Folkeoplysningens Fremme“ har Skolen modtaget fra Udgiveren:
   John Lothrop Motley. Opstanden i
   
   Nederlandene og Grundlæggelsen af den hollandske Republik. Bind I—III. Oversat fra Engelsk. Udgiven af F. Meldahl. Kjøbenhavn 1881.
   
   Boghandler Bertel Andersen i Askov:
   
   Nyere dansk Malerkunst. Et Billedværk. Hæfte I—II. (Resten følger) og fl.
   
   Missionær Nik. Ed. Balle:
   
   En Bog paa grønlandsk, trykt og indbunden af Grønlændere.
   
   Birkedommer, Avditør H. Dahlerup:
   
   Hans Bog „Mariager Kloster og Bys Historie“. Kbhvn. 1882.
   
   Sognepræst H. V. Feilberg:
   
   Særtryk af hans kulturhistoriske Afhandlinger.
   
   Styrmand Hagedorn:
   
   Magna Carta Regis Johannis (Faceimile).
   Mary Queen of Scots Warrant to execute. A. D. 1587 (Faccimile).
   United States of Amerika. The unanimous Declaration of the thirten. In Congres July 4, 1776 (Faccimile).
   
   Gehejmearkivar A. D. Jørgensen i Kjøbenhavn:
   
   Flere af hans historiske Afhandlinger i Særtryk.
   
   Dueholms Diplomatorium. Udgiven af
   
   O. Nielsen. Med 4 stentrykte Afbildninger. Kbhvn. 1872.
   
   Diplomatarium Vibergense. Udgiven
   
   af Heise. Med 9 Afbildninger. Kbhvn. 1879.
   
   Dansk Magazin. Tredje Række,
   
   Bind I—VI, og fjerde Række l—II, 3 Hæfte. Kbhvn. 1843—69.
   
   E. Nyerup. Efterretninger om Kong
   
   Frederik den Tredje. Kbhvn. 1817.
   
   Kirke–Kalender for Slesvig Stift,
   
   udgivet af Imm. Barfod og Holger Rørdam. Aargang I—II. Kbhvn. 1862—64.
   
   E. C. Werlauf. Det kongelige danske
   
   Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Kbhvn. 1847. Med Tillæg.
   
   C. Paludan–Müller. 4 historiske
   
   Smaaskrifter.
   
   Meddelelser om demitterede fra
   
   Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til 1875, samlede af Alberth Leth og G. L. Wad. Næstved 1857. O. fl.
   
   Etatsraad F. Meldahl:
   
   Særtryk af hans Foredrag om; „Ere udækkede Jordgulve under Beboelsesrum skadelige for Beboernes Sundhed“, der holdtes i Selskabet for Sundhedsplejen d. 10. December 1880.
   
   Lars Peder Pedersen, Nørre Starup,
   Lærling paa Skolen:
   
   S. Ankjær. Geografisk–Statistisk Haandbog. Bind I—IL (Smukt og stærkt indbunden i fire Bind). Kbhvn. 1858—63.
   
   Fru Ebba de Ramsey:
   
   Treasures of tlie snow. Eight flowers from the collected during Swedish Polar expeditions.
   
   Desuden Højskoleforstander Gustaf A. Aldén fra Smaaland, Sognepræst Jocob Holm i Vadum, Redaktør Konrad Jørgensen, Artillerikaptejn Fr. Wagner, Højskolelærer Oddmund Vik fra Norge, Højskoleforstander J. P. Velander og Lærerne ved Skolen H. Begtrup, H. Nutzhorn, Anders Pedersen, Povl Pedersen og L. Schrøder.
   
   Boghandler Chr. Jensen, Holstebro,
   
   har indbunden flere Bind uden Betaling.
   
   En Del Blade og Aviser bliver Skolen
   
   tilsendt. Af disse har Kolding Folkeblad og Fyns Tidende optaget Skolens Kundgjørelser uden Betaling.
   
     Oldsagssamlingen, der foreataas af H. Begtrup, er i Løbet af Aaret bleven forøget med 65 Nr. 20 Nr. er givet af Honoratus Bonnevie, Lærling paa Skolen, 6 af Gartner Ole Jensen, Askov, 5 af Nikoline Frederiksen, Lærling paa Sommerskolen, 2 af Lærer M. Nielsen, Malstrup. Chr. Christensen, Vestervang, Hans Ebbesen, Askov Mark, Skrædder Ole Lauritsen, Askov, Sognefoged Ebbe Madsen, Maltbæk og Fru Augusta Pedersen har givet hver et Nr.
   
     Ogsaa Fuglesamlingen, der forestaaes af L. Kristoffersen, har modtaget en Del Gaver. Godsejer Lautrup, Estrup, har saaledes velvilligt givet Tilladelse til, at der bliver skudt Fugle i hans Skove til Samlingen. Lars Frederiksen fra Syd–Fyn, Enevold Terkelsen, Skolens Lærling, og Olav Schrøder har hver givet en eller flere udstoppede Fugle til Samlingen, og flere har givet firfødede Dyr eller Fugle, som Skolen saa kunde lade udstoppe.
   

    

   ---

    

   
   
   IV.
   Skolens Undervisning i Vinteren 1883—84.
   
     Meddeleren af denne Beretning, Kand. theol. L. Schrøder, Forstander for Rødding Højskole fra Oktober 1862 til 1864 og for Skolen i Askov fra dens Begyndelse i 1865, holder i indeværende Vinter:
     1) Mandag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag Eftermiddag fra Kl. 5¹/₄ til 6¹/₂ Foredrag over Verdenshistorien. I det jeg henviser til den af mig udgivne „lille Verdenshistorie“, dvæler jeg ved de historiske Begivenheder, som deri er omhandlede, men meddeler derhos en stor Del Bidrag til Aandslivets Historie, som ligger uden for, hvad der er fortalt i Bogen. Jeg har saaledes dvælet ved Kaldæernes og Ægypternes Gudesagn, ved Persernes og Hellenernes Heltesagn og ved den oldgræske Literatur og Kunst. Jeg har søgt at oplyse Ejendommeligheden hos Homer, de græske Tragødieskrivere, Aristofanes og Plato, og oplæst Brudstykker af deres Værker. Hvad jeg havde at sige om græske Kunstværker, af hvilke Afbildninger har været ophængte i Lærlingernes Læsestue, knyttede jeg især til Fortællingen om de vedkommende Sagn. I det jeg fortalte om Kristenmenighedens ældste Historie, gav jeg tillige udførlige Oplysninger om de forskjellige Dele af Apostelskriften. Jeg har sagt at oplyse Udviklingen i Kirkebygningens Historie, i det jeg ogsaa med Hensyn til denne Sag har haft gode Afbildninger at henvise til. Sidst i Januar er jeg naaet til Aar 1200 e. Kr. Jeg venter i den Tid, der er tilbage, at kunne medtage en Del Oplysninger om Dante, om de store italienske og nederlanske Malere, om Shakspeare og om Goethe.
     2) Onsdag og Fredag Aften fra Kl. 8¹/₄ til henad 10 har jeg Samtaler over Evangelierne med en Del af Lærlingerne. Vi har gjennemgaaet Matthæos' og Markos' og det meste af Lukas' Evangelium, saa der er Udsigt til, at vi naar Maalet at faa alle fire Evangelier gjennemgaaede. Det forudsættes, at de, som virkelig tager Del i disse Samtaler, i Forvejen har gjort sig omhyggeligt Rede for Indholdet af de Kapitler, der hver Gang bliver gjennemgaaede, og Gerlachs Bibelforklaring er bleven anbefalet dem til Gjennemlæsning. Nogle Lærlinger er kun Tilhørere ved disse Samtaler.
     3) Torsdag Aften fra Kl. 8¹/₄ til hen ad 10 har jeg en Samtale med de samme Lærlinger om Martensens Fremstilling af den kristelige Ethik. Under disse dvæler jeg især ved den historiske Oplysning om de Spørgsmaal, der af Martensen er fremdragne.
     4) Søndag Eftermiddag Kl. 5 bliver der i Reglen af mig holdt et kirkeligt Foredrag, som en Del andre end Skolens Lærlinger hører.
     Kand. theol. H. Nutzhorn, Lærer paa Rødding Højskole fra September 1862 til 1864 og paa Skolen i Askov fra November 1865, har
     1) Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag 8—9¹/₄, holdt Foredrag over Nordens Historie fra dens Begyndelse, i det han denne Gang har dvælet noget længere ved Nordens Forhistorie og ved Normannertiden, end Tilfældet har været de foregaaende Aar. Han vil ventelig ved Halvaarets Slutning kunne være naaet et Stykke forbi Reformationstiden.
     2) Med det ældre og det yngre Hold under ét har han Tirsdag 5¹/₄—6¹/₂, holdt Samtaler om Nordens Historie efter Aar 1660, og han antager at kunne naa i det mindste ned til Midten af dette Aarhundrede.
     3) Et Par Elever har efter eget Ønske faaet Anvisning af ham paa et mere i det enkelte gaaende Selvstudium af et mindre Afsnit af Danmarks–Historien.
     4) Med en mindre Afdeling Elever, i alt 16 i Tallet, blandt hvilke de er, som forbereder sig til Præstegjerningen i Amerika, har han i tre ugentlige Timer gjennemgaaet det gamle Testamentes Skrifter forfra og venter at blive færdig i Vinter med Mosebøgerne og maaske Josva og Dommernes Bog.
     5) Hver Formiddag fra Kl. 9¹/₄— 9³/₄ har han med en større Flok af Eleverne indøvet flerstemmige Sange, i det han i Vinter særlig dertil har valgt trestemmige Sange, medens en Dobbelt–Kvartet har indøvet firstemmige Sange under Vejledning af en Elev, hvilken sidstnævnte tillige ved Nutzhorns Hjælp har øvet sig i det forløbne Aar i musikalsk Komposition (Tonedigtning).
     Kand. mag. Poul la Cour, Lærer i Askov fra November 1878, holder
     1) Mandag, Tirsdag og Onsdag Kl. 10³/₄—12 Foredrag over Naturlære. Ogsaa de i Aar meddelte Grene af Naturlæren: Magnetisme og Elektricitet, Lydlære og Lyslære, Varme og Vejrlære meddeler han i historisk Sammenhæng, hvorved det mere og mere bliver hans Overbevisning, at der vindes i grundig Forstaaelse af selve Naturlærens Enkeltheder og Væsen, samtidig med, at det meddelte indeholder kulturhistoriske Bidrag.
     2) Torsdag og Fredag Kl. 10³/₄—12 holder la Cour Foredrag, væsentlig for yngre Hold, over historisk Mathematik, i det han herved bruger sin „Historisk Mathematik“, som han har skrevet i dette Øjemed.

   (Faas i Boghandelen i Askov.)

   Ved hertil knyttede skriftlige Hjemmeopgaver søges det meddelte bedre tilegnet og klaret.
     3) Mandag, Tirsdag og Onsdag Kl. 2—3 underviser la Cour (mest ældre Hold) i systematisk Mathematik, efter Julius Petersens Lærebøger, dels ved Foredrag, dels ved Øvelser i Timen og Hjemmeevelser. Det har hidtil vist sig, at det Grundlag, der i forrige Vinter er bleven lagt ved den historiske Mathematik, i Forening med den store Læreævne, som Højskoleelevers Lærelyst gjærne følges med, gjør det muligt at naa temmelig vidt i den forholdsvis korte Tid. Skjønt der atter begyndes forfra, er det hidtil lykkedes at faa gjennemgaaet Julius Petersens Geometri, Algebra, 1. og 2. Del, samt Stereometri og Trigonometri. Disse sidste Fag er dog meddelte i kortere Skikkelse end i Julius Petersens Lærebøger og ikke saa meget sigtende paa at forberede den højere Mathematik som paa at sætte Eleverne i Sland til at anvende Stereometri og Trigonometri paa mere dagligdags Tilfælde.
     4) Torsdag, Fredag og Lørdag Kl. 1—2 holder la Cour Øvelser i Tegning, navnlig Perspektivtegning.
     Kand. juris Anders Pedersen, Lærer i Askov fra November 1874, holder i Vinter
     1) Mandag og Tindag fra Kl. 8—9 og Lerdag fra Kl 11—12 Foredrag over dansk Rettergang og Grundlovens Tilblivelse.
     2) Underviser han i de første fem Hverdage fra 9³/₄—10³/₄ de ældre Lærlinger i Modersmaalet. Han har desuden
     3) tre Aftentimer i Tysk og
     4) seks ugentlige Timer med 3 videre komne i Græsk og Latin.
     Landbrugskandidat Lars Kristoffersen har
     1) holdt 3 Foredrag om Ugen, i Oktober over Plantelære, siden over Kemi indtil Midten af Januar, fra hvilken Tid den ene Time er brugt til Dyrelære; i Begyndelsen af Marts vil ventelig Foredragene over Kemi være sluttede, og da vil alle tre Timer blive brugte til Foredrag over Geologi og Naturhistorie,
     2) Han har i Begyndelsen af Vinteren i tre, men fra Midten af Januar i seks ugentlige Timer ledet Øvelserne i Skolens kemiske Laboratorium.
     Kand. theol, Jakob Knudsen, Lærer paa Skolen fra November 1881, underviser
     1) i seks ugentlige Timer (hver Formiddag fra 9³/₄—10³/₄) Halvdelen af de yngre Lærlinger i Modersmaalet. Hver anden Dag har han mundtlige, hver anden Dag skriftlige Øvelser. De mundtlige bestaar i Oplæsning, Grammatik, Sætnings–Opløsning, Ordforklaring, Sammenstilling af Ord, hvis Betydning ligger nær hinanden. Flors Haandbog i den danske Literatur og Lefoliis „kortfattede danske Sproglære“ benyttes. De skriftlige Øvelser har mest bestaaet i Gjenfortælling af en oplæst eller fortalt Historie eller en Beskrivelse af et eller andet. I Undervisningstimerne har han selv oplæst Digtninger af Holberg, J. L. Heiberg og H. Ibsen,
     2) I tre ugentlige Timer underviser han Begyndere i Engelsk og
     3) i tre andre ugentlige Timer videre komne i samme Sprog; Dickeng „Childs history of England“ benyttes som Læsebog. Han har
     4) holdt en Række Foredrag over H. C. Andersen og vil senere paa Vinteren ventelig komme til at tale over Ibsen og over Goldschmidt. Endelig har han
     5) læst Græsk med fire Lærlinger.
     Kand. theo!. Holger Begtrup, Lærer i Askov fra Oktbr. 1882, underviser
     1) I seks ugentlige Timer (hver Formiddag fra 9³/₄—10³/₄) den dygtigere Halvdel af det yngre Hold i Modersmaalet (Oplæsning, Literatur og Sproghistorie, Sproglære og Stil).
     2) I tre ugentlige Timer (4—5) underviser han Begyndere i Oldnordisk (Wimmers Læsebog og Sproglære) og
     3) i tre ugentlige Timer (4—5) videre komne i samme Sprog (Gunløgs Saga, den ældre Edda, Wimmers Sproglære).
     4) For hele Skolen har han holdt nogle Foredrag over Vølvens Spaadom.
     5) I seks agentlige Timer underviser han 1 eller 2 Lærlinger i Mathematik, Latin og Tysk.
     Lærer Povl Pedersen, om hvem der henvises til de almindelige Bemærkninger foran, har siden Januar Maaneds Begyndelse haft
     1) Bogholderi en Time daglig (4—5). Det er det dobbelte eller italienske Bogholderi, som han har tænkt at gjennemgaa i Maanederne Jan.—Marts, saaledes at Lærlingerne kommer til at føre de Bøger, der hører til et saadant Bogholderi. Samtidig gjennemgaar han Læren om Veksler og Kurser m. m. med dem og lader dem efterhaanden udarbejde det gjennemgaaede skriftligt, ligesom han har tænkt at lade dem udfærdige forskjellige Veksler, Forretningsbreve o. 1. Ved Bogholdereriet er der rig Lejlighed til Øvelser i Regning; desuden anvendes en af Timerne ugentlig nærmest til Regning. Senere har han tænkt at gjøre Lærlingerne kjendt dels med det enkelte Bogholderi, dels med de forskjellige Bibøger, som navnlig Landbruget kræver.
     2) I Løbet af Vinteren agter han at holde en Række (omtrent 12) Foredrag over de ikke–historiske Landes (Øst–Asien, Syd–Afrika, Amerika, Avstralien og Polarlandene) Opdagelse, Overflade Forhold og Folkenes Kultur– og Statsliv.
     I de sidste Vintermaaneder vil ventelig nogle af de Timer, da Lærlingerne er bleven underviste i Modersmaalet i tre Hold, falde bort, og dels derved og dels ved at benytte Timer, der bliver ledige ved Hindringer for en af de Lærere, der holder Foredrag for den samlede Skole, vil der vindes Tid dels til de omhandlede geografiske Foredrag af Povl Pedersen, de literær–historiske af Knudsen og mulig ogsaa til nogle flere Foredrag for den samlede Skole af Begtrup.
     To af Skolens Lærlinger leder Undervisningen i Legemsøvelser.
   

    

   ---

    

   
   
   V.
   Skolens Formuesforhold.
   
     1.  Driftsregnskab for Regnskabsaaret 1. Oktober 1882 til 1. Oktober 1883:
   
   
   

   Indtægt.
   Undervisning af Karle paa den udvidede Højskole Vint. 1882—83	Kr.	6064,00
   Undervisning af Karle i Sommeren 1883	—	135,00
   Pigeskolen i Sommeren 1883	—	3623,00
   Efterbetalinger fra tidligere Aars Lærlinger	—	131,50
   Møder og offentlige Foredrag paa Skolen	—	872,26
   Leje af Værelser i Vinteren 1882—83*	—	822,28
   			11648,04
   Gaver til Skolen fra forskjellige**	Kr.	70,00
   Honorar for to Artikler i Nordisk Maanedsskrift, skjænket Skolen af Forf., Sognepræst F. V. Trojel	—	28,75
   			98,75
   Tilskud af Sore Akademis Midler til den udvidede Højskole for Karle	Kr.	5000.00
   til Pigeskolen	—	475,00
   			17221,79
   Udgift.
   Lønninger af faste og midlertidige Lærere og Lærerinder	Kr.	15033,00
   Opvarming, Belysning og Rengjøring af Skolens Rum, Kjørsler i Skolens Ærende, Lægehonorar, Leje af Værelser, Avispenge, Porto, Bekjendtgjørelser m. m.	—	2153,96
   Brandforsikring og Skat	Kr.	61,65
   			17248,61

   
   
   
   *)   I Regnskabet for i Fjor var Lejen af Værelser regnet med under Betalingen fra Lærlingerne.
   **)   Heri er ikke medtaget de 400 kroner, som er brugte til Kostpenge for fattige Lærlinger i Vinteren 1882—83. S. foran S. 8.
   
     Trækkes den anførte Indtægt fra denne Udgift, da giver Skolens Drift — afset fra, hvad der er medgaaet til Bygninger og Boskab — et Underskud af Kr. 26, 1882.
   

    

   ---

    

   
     2.  Til Vedligeholdelse og Udvidelse af Ejendommen samt til Forrentning af Gjæld paa samme er udgivet:
   

   Bygninger og Boskab	Kr.	3824,58
   Bogsamling	—	245,09
   Naturhistoriske Saml. og kemisk Laboratorium	—	283,49
   Gymnastik– og Sang–Undervisning med Fradrag af Overskud fra Gymnastikmødet	—	23,80
   Renter af Gjæld	—	891,00
   	Kr.	5267,96

   
     Dansk Højskoleforening har for Aaret 1882—83 ydet et Tilskud af Kr. 4800. Ejendommens Udgift overstiger dette Tilskud med Kr. 467,96, og hele Underskudet bliver Kr. 494,78.
     Efter forrige Aars Regnskab havde Dansk Højskoleforening i alt støttet Skolen med Kr. 22010,00 og deraf var Kr. 18466,82 sat i Ejendommen, medens Resten var medgaaet til løbende Udgifter. Af de Penge, Skolen i Aar har modtaget, er til de løbende Udgifter brugt:
   
   

   1. Underskud paa Driftsregnskabet	Kr.	36,82
   2. Forrentninger af Gjælden	—	891,00
   3. Den Del af Udgiften til Bygning og Boskab, som er regnet til Vedligeh. og Amortisation	—	857,07
   			1774,89

   
   Resten af Højskolef.s Tilskud Kr. 3025,11 er sat i Ejendommen.
   
     3.  Ejendommens Værdi.

   Efter sidste Aars Regnskab var Ejendommen bogført for			Kr.	54780,11
   Til Ejend. Udvidelse og Vedligeh. er 1882—83 udgivet	Kr.	4376,96
   Derfra drages til Vedligeholdelse og Amortisation	—	857,07
   Værdiforøgelsen bliver da			—	3519,89
   Hertil kommer Præsten Østergaards Bogsamling, som er vurderet til			—	2000,00
   			Kr.	60300,00
   Bygningerne er eft. Brandpolice af 24. Decbr. 1883 vurderede til	Kr.	46800,00
   Boskab og Bøger er brandforsikrede for	—	10500,00
   Byggegrunde, Gaardsplads og Have m. Drivhus o. s. v. regnes til	—	3000,00
   			Kr.	60300,00

     Disse Penge er bragte til Veje ved 1) Gaver, 2) et indtil videre rentefrit Laan, 3) Pengegaven, som forrentes med Fripladsen til en Pige, og 4) Laan og Forskud, som for største Delen forrentes:
   
   

   1. Flors oprindelige Indsamling	Kr.	8279,23
   Gaver indkomne især fra 1868 til 1878	—	5842,39
   Dansk Højskoleforenings Bidrag, saavidt det ikke medg. til Driften	—	21491,93
   Sognepr. Østergaards Bøger	—	2000,00
   			Kr.	37613,55
   2. Forstanderens rentefri Indskud i Skolen			—	3400,00
   3. Fripladsen paa Pigeskolen			—	2000,00
   4. Gjæld til forskjellige			—	17286,45
   			Kr.	60300,00

   
   

    

   ---

    

   
     Paa Medlæreres og egne Vegne takker jeg for den Opmuntring, der er givet os til at forsøge paa at føre Folkehøjskolesagen videre, dels ved Understøttelsen fra Sorø Akademis Midler, dels ved „Dansk Højskoleforenings“ Tilskud, dels for de andre foran nævnte Gaver til fattige Lærlinger og til Skolens Samlinger.

   Ludvig Schrøder.

    

   ---

    

   
   
   Folkehøjskolen i Askov.
   
     Den udvidede Højskole agtes fortsat ved Vinter–Undervisning fra 6. Oktober til 30. April. Skolepenge i disse 7 Maaneder er 100 Kr., der betales med 15 Kr. i Begyndelsen af hver af de 6 første Maaneder og 10 Kr. i Begyndelsen af den sidste Maaned. I kortere Tid betales Undervisningen med 15 Kr. maanedlig. For Kosten betales 20 Kr. maanedlig forud, naar der ikke er truffet Aftale om en anden Tid. For Bolig paa et mindre Værelse med Kakkelovn, betales i Reglen 2, 3 eller 5 Kr. maanedlig eftersom en Lærling vil bo sammen med to andre, med en anden eller helt alene. For Bolig paa et Værelse uden Kakkelovn betales ikke særligt af dem, der faa deres Kost paa selve Skolen. Lærlingerne maa betale, hvad Lys og Brændsel de bruger paa Kamrene, medens Skolen sørger for Opvarming og Oplysning af Læsestuen og Skolestuerne.
     Blandt de Fag, hvori der gives Undervisning paa Skolen for den almindelige Betaling, er Islandsk og Engelsk. For, saa vidt nogen af Lærerne underviser i Tysk, Fransk, Latin eller Græsk, maa det regnes for en frivillig Sag, hvorfor der efterdags kan kræves særlig Betaling, uden at det vedkommer Skolen.
     Pigeskolen i Maj, Juni og Juli modtager baade begyndende og videre komne Lærlinger. Lærlingerne ventes den 4. Maj, Eftermiddag. Den maanedlige Betaling for Kost, Bolig og Undervisning er 32 Kr.
     Fornøden Lægehjælp ydes uden Betaling. Tøjet befordres frit ved Skolens Begyndelse fra og ved Skolens Slutning til Vejen Station, som ligger en halv Times Gang fra Askov. Sengestederne, som for det meste er enkelte, er forsynede med Madratser, de øvrige fornødne Sengeklæder maa medbringes.

   L. Schrøder.