Takt og Tone

i Trafikken

 


af

 

Den Gyldenblonde
   og Peter Plys
Med Tegninger af
Bramming

 



Udgivet af
Det danske Petroleums Aktieselskab
1946

 



(Den Gyldenblonde = Povl Sabro.)
(Peter Plys = Mogens Lind.)
(Bramming = kravlenissernes far.)

 

Indhold

Startnøglen7
Frikvarter i Skolevognen9
Take it easy12
Biler er ogsaa Mennesker14
Den fuldkomne Fodgænger16
Landevejens Ridder19
Rødt Gult — Grøn22
Specielt for Motorsagkyndige24
Hvem tuder Hornene for?28
Takt og Tone ved Tanken30
Hvad bestaar Esso af?32
Kunsten at parkere34
Søndagsbilister37
Pigekammeret39
Ej blot til Last41
Sammenstød med Politi og andre43
Hvad enhver ung Mekaniker hør vide 46
Sommer og Shorts48
Over Grænsen52
Blondiner foretrækker Jeeps55
Hvor man skal udvise særlig Forsigtighed57
I Frigear60





 

  Denne Bog er en Hilsen til Danmarks motorkørende Publikum fra Esso Benzin.
  Der er mellem Aar og Dag kommet mange Lærebøger i Bilkørsel, men denne Bog adskiller sig lidt fra de fleste. Den er ikke tør og kedelig, for som Forfattere har vi valgt to Mænd, der ikke blot er helbefarne paa Bilkørslens Omraade, men ogsaa paa det gode Humørs. Deres Stil er let og flydende — som Kørsel med Esso!
  Gør Turen med gennem de følgende Blade. De vil bestemt ikke fortryde det.

Det danske Petroleums Aktieselskab.



——— » : o : « ———

 




Startnøglen.

  Inden man starter, bør man se, om Vognen er der. Det næste, man gør, er at se, om Nummerpladen er saa snavset, at Nummeret ikke kan læses.
  Naar man har overbevist sig om, at dette er Tilfældet, sætter man sig til Rattet og leder i alle Lommer efter Startnøglen. Der er ingen Grund til at tabe Modet, fordi man ikke kan finde den. Ingen aner, hvor mange Menneskeliv der er sparet ved, at en Bilist har forlagt sin Startnøgle.
  Inden De forsøger at starte Køretøjet, bør De tage Deres Eksemplar af » Takt og Tone i Trafikken« frem, løbe de vigtigste Kapitler igennem og lære dem udenad. De kan da, naar De slipper Hestekræfterne løs, helt igennem opføre Dem, som De gerne vil, nemlig som en Gentleman.
  Vi har meget at takke Bilen for. Den har forbedret Transportvæsenet, Vejene, Statens Indtægter, Dødelighedsprocenten og Landevejskroerne. Desværre har den ikke i samme Omfang forbedret den almindelige Takt og Tone paa Gader og Veje. Men det vil komme, vi vil hjælpe med dertil.
  Naar Bilister, Cyklister og Fodgængere lærer at forstaa hinanden, vil Sammenstødene blive færre.
  Høflighed koster ingen Menneskeliv.

 

——— » : o : « ———

 



Frikvarter i Skolevognen.

  Enkelte Biler bærer et Skilt, der oplyser, at Føreren ikke kan køre. Det vilde være uhyre praktisk og høfligt overfor andre, om endnu flere Biler var forsynet med saadanne Advarselsskilte.
  Vi tænker her paa de Biler, der er prydet med Skiltet » Skolevogn«, men som ikke er nær saa farlige, som de Biler, der føres af Amatører, der ikke har nogen Kørelærer ved Siden af sig.
  Det første, en Elev burde lære, var altid at lade den venstre Fod vide, hvad den højre gør. Det lærer han ikke i Skolevognen. Der er nemlig 2 Sæt Bremser, saaledes at Eleven ikke behøver at bremse, men kan overlade dette til Læreren. Det kritiske Øjeblik opstaar først for Eleven, naar han efter at være dumpet nogle Gange har faaet sit Førerbevis og sidder alene i Vognen. Han er da saa konfus, at det vilde være en stor Betryggelse for den øvrige Trafik, om hans Vogn var forsynet med Skiltet » Begynder«.
  Her kan det indskydes, at Kvinder er langt dygtigere Bilister end Mænd. Har man nogensinde set en Mand pudre sig, vinke til en Veninde og styre Bil samtidig?
  De første Timer i en Skolevogn foregaar altid i den indre By i snævre og ufremkommelige Gader, hvor det i Forvejen ikke er muligt selv for en dygtig Chauffør at mase sig frem.
  Kørelærerne har Privilegium paa at undervise paa offentlige Gader og Veje. Man har endnu aldrig set Musikpædagoger undervise Elever i Sang og Klaverspil midt paa Købmagergade, og man har heller aldrig oplevet at se Svømmelærerinder undervise i Udspring ved Storkespringvandet. Hvorfor ikke anvise Skolevogne et afgrænset Øvelsesterræn, hvor de ligesom Radiobilerne i Tivoli kan køre op i hinanden, smadre hinandens Kølere og lære, med hvilke Injurier man klarer vanskelige Situationer.
  Enhver Elev vil hurtigt opdage, at en Skolevogn er bygget forkert. Det højre Baghjul sidder for langt ude, saa det i Sving altid tager Fortovskanten med.
  Naar Eleven kan køre, vil Kørelæreren sige, at nu har han kun 14—16 Timer tilbage, og naar Kørelæreren mener, at Eleven kan køre, saa vil han kun i de færreste Tilfælde kunde faa den Motorsagkyndige til at indse det.
  Der er Motorsagkyndige, der lader Eleverne dumpe for rene Bagateller, som naar de har traadt paa Gaspedalen i Stedet for Bremsen eller har taget fejl af Grønt og Rødt. Det er de fleste Motorsagkyndige en speciel Fornøjelse at lade Eleven forsøge en Vending paa en ganske smal Vej, uagtet ingen Bilist nogensinde i sit Liv vil vende paa en smal Vej, naar han véd, at der kun er 12 km til den nærmeste By, hvor der er et Torv, han kan vende paa.
  Har man bestaaet Køreprøven, gaar der i Reglen nogen Tid, før man faar Kørekortet, og paa dette skal foruden Fødselsaar og –dag anføres, hvor og hvornaar man er døbt. Daaben yder den Garanti, at Bilisten formentlig ikke vil køre med en alt for ukristelig Fart.
  Først naar man er fyldt 18 Aar, kan man erhverve Kørekort. Der er ingen Grænse opefter. En 9O–aarig kan udmærket faa Kørekort, men man gaar ud fra, at det er meget faa Ikke–Bilister, der bliver saa gamle.


 

——— » : o : « ———

 



Take it easy.

  Den korteste Afstand mellem to Punkter er en Bil.
  Mange nyder, at de bare ved et Tryk med Foden kan køre hurtigere end baade Toget og Færdselsloven. Kun naar de kører hurtigt, føler de, at Livet er værd at leve. Det er ud fra den samme Følelse, at Fodgængere springer til Side for dem. En vis Forsigtighed bør indskærpes. Man bør aldrig køre hurtigere, end Speedometret viser.
  Mange Bilister er saa fortryllede af Farten, at de paa lange Ture ikke ser andet end Speedometret. Først naar de punkterer, opdager de, at Æbletræerne blomstrer, Fuglene synger, og at Geden i Grøften bliver malket af en yndig Pige.
  De glemmer, at Ankomsten til Bestemmelsesstedet ofte er det mindst interessante ved Rejsen. I Stedet for at jage efter en Færge, bør de indprente sig, at de samme Færgetider gælder i Morgen. Alle Færger sejler 20 Minutter, før en Bil med lovlig Hastighed kan naa dem.
  Punktlighed er alle Lasters Begyndelse, hvorimod Forsinkelsen bærer Lønnen i sig selv. Har man ikke overnattet i Nyborg eller Korsør, véd man ikke, hvor morsomt det er.
  Man skal ikke altid lade sig overhale og ikke af hvemsomhelst. Hvis det er en Buick, der forfølger En, kan det muligvis være Færdselspolitiet, der vil give En en Overhaling, og saa kan man lige saa godt sagtne Farten med det samme.
  Naar en Bilist standser, ser og lytter, er der noget i Vejen med Motoren. Andet kan ikke faa ham til at være i den Grad agtpaagivende. Den fornuftige Bilist bør give sig god Tid. Han bør ikke lade sig gaa paa af, at andre Bilister bebrejder ham Langsomhed. Naar den langsomme Bilist er upopulær, er det ikke, fordi han optager Halvdelen af Vejen, men fordi han gør det paa den Maade, at han lader en Fjerdedel fri til hver Side. Det er hans Egoisme og ikke hans Tempo, der irriterer.
  Man behøver ikke at være saa hensynsfuld over for anden Trafik, at man standser ved ubevogtede Jernbaneoverkørsler for at afvente, at der kommer et Tog.


 

——— » : o : « ———

 



Biler er ogsaa Mennesker.

  Enhver Bilist er klar over, at Biler ogsaa er Mennesker, men derfor behøver han naturligvis ikke behandle sin Vogn som et Medlem af Familien.
  Biler er ogsaa Mennesker. Det rent menneskelige kommer frem, naar Bilen staar trist og sur og snavset inde i Garagen og luder med Karosseriet ... og det mærkes, naar den nypoleret og fjantet og fuld af Pep og Esso hopper ud fra Servicestationen, napper en Kantsten og farer over en Fodgængerovergang af lutter Iver efter at komme ud paa nye Eventyr.
  Derfor skal den gode Bilist holde fast ved den gode Vogn, der har tjent ham tro, og ikke blive optændt af et usundt Begær efter en af de lange flotte, malede, oversexede og 12–cylindrede Modeller med de flotte Kurver. Husk, at de smarte og raske Biler er dyre i Drift ... selv om Understellet og Linierne er i Orden.
  Behold den gode Vogn, De har. Husk, at den ogsaa engang i sin Ungdom var smart og fiks — og sørg for, at den bliver gammel paa en smuk Maade.
  Kæl for den, sig et venligt Ord nu og da, giv den Olie, naar den trænger til det, og sørg for, at den ikke bliver for fuld og skeler med Lygterne.
  Glem ikke, at den ikke kan lide evig og altid at blive traadt over Koblingen.
  Og husk saa eet endnu: Kom engang imellem hjem med et nyt Tændrør til Bilen. Giv den pludselig og i Utide lidt Flyvebenzin eller, naar den skal ud, en Daase Dagcreme til Lakken. Det er den Slags smaa Opmærksomheder, der faar Vognen til at holde sig munter, frisk og oplagt — i Stedet for at blive gammel og trist før Tiden. — naar den er fjantet og fuld af Pep og Esso.


 

——— » : o : « ———

 



Den fuldkomne Fodgænger.

  Fodgængeren er en af de alvorligste Trafikhindringer. Ulykken er, at Folk fødes hurtigere, end Bilerne kan gøre det af med dem igen.
  Det er forkert at tro, at Bilisterne vil Fodgængerne til Livs, selv om det kan se saadan ud. En Bilist ved naturligvis, at det er værre at ramme et Færdselsfyr eller en Lygtepæl, men selv et lille Sammenstød med en Fodgænger kan ramponere Bilen.
  Der er ikke Tale om nogen kollektiv Forfølgelse af Fodgængere fra Bilisternes Side. Naar en Fodgænger kommer noget overkørt hjem, er det slet ikke sikkert, at han har mødt nogen Bil. Men nægtes kan det ikke, at Fodgængeren øver en vis Tiltrækning paa Bilisten, især naturligvis den kvindelige Fodgænger, der ved Sommertid viser et Par solbrune Ben i Shorts. At der i Bilisten endnu findes Rester af en Fodgænger fremgaar af, at han ofte glemmer, at han sidder ved Rattet og vender Hovedet for at se efter en køn Pige. Det er yderst forkasteligt, og det er baade høfligere og mere betryggende, om han i god Tid standser og spørger Pigen i Shorts, hvor hun skal hen. Lige meget, hvad hun svarer, vil en Gentleman altid sige: Aah, det var morsomt, jeg skal samme Vej! Tager han hende op i Vognen, har han fjernet en væsentlig Hindring for den øvrige Trafik.
  Fodgængeren er i Dag ikke, hvad han var før Bilernes Opdukken. Han accellererer bedre, og hvis Udviklingen fortsætter, vil den skabe en Fodgængertype, der kan hoppe til tre Sider paa een Gang.
  Bilisterne ønsker ingen Hastighedsgrænse for sig selv og derfor heller ikke for Fodgængerne. Disse maa gerne


 

  sætte Farten op, naar de er paa Vej over Kørebanen. De Fodgængere, der fylder udover det sædvanlige, bør om Aftenen være forsynet med Katteøjne og Afviservinger. Det er bedre, de selv sørger for Vinger, end at Bilisten skaffer dem et Par.
  Der findes i Byerne Fodgængerovergange, hvor Fodgængerne er fredede hele Aaret og blot ved at gaa ud paa Gaden kan standse al Trafik. Mange nyder at gaa frem og tilbage i Timevis og lege, at de er Politibetjente. Der findes andre Fodgængerreservater ved Sporvognsstoppestederne, hvor Folk kan træde ud paa Kørebanen og holde Møder uhindret, indtil næste Sporvogn kommer. Desværre er der Bilister, der hader Fodgængere i den Grad, at de ikke kan udstaa sig selv paa den korte Spadseretur om Morgenen til Garagen.
  Fodgængere bør i egen Interesse iagttage Høflighed paa alle Døgnets Tider. Det betaler sig. En 5–Tons Lastbil behøver mindre Dannelse for at klare sig. Den uhøflige Fodgænger er kun sikret, naar han kører Bil.
  Maalet bør være hurtigere og mere holdbare Fodgængere.
  Den fuldkomne Fodgænger er af Plastic.


 

——— » : o : « ———

 



Landevejens Ridder.

  I gamle Dage red Landevejens Riddere op paa Siden af en Karosse med Firspand og plyndrede enlige, ældre og rige Damer for alt, hvad de ejede ... i vore Dage kører Landevejens Riddere i Bil og kører op paa Siden af en firecylindret Roadster for at hjælpe enlige skønne, maaske fattige unge Damer alt, hvad de formaar. De forklarer de unge Damer, at Bilen er gaaet i Staa, fordi der ikke er mere Esso paa Tanken, eller de paaviser, at det ene Forhjul er punkteret, og derpaa skifter Ridderen det, medens hun staar lænet op ad Køleren og fortæller ham, hvor dygtig han er, at hun ikke havde anet, hvad hun skulde gøre uden ham, og at hun ikke forstaar, hvordan hun skal klare sig i Fremtiden uden ham, og at hans streamlinede Cabriolet er noget af det smarteste, hun nogensinde har set. En halv Time efter sidder de og spiser Frokost i en Kro, og ved Kaffen aabenbarer hun, at hun er en forklædt Datter af en hovedrig Tankpasser.
  Men det vil maaske være paa sin Plads at notere, at der er andet for Landevejens Riddere at gøre. De skal blandt andet standse op for andre end smukke unge Damer, og de skal ogsaa hjælpe ældre Herrer, der er kommet i Vanskeligheder, ogsaa fordi den maaske ubetydeligt udseende ældre Herre maaske viser sig at være Direktør i et Verdensfirma, og som efter Hjælpen vil udbryde: » Unge Mand, jeg begynder at føle mig lidt gammel — kort sagt, jeg trænger til en Efterfølger — og efter hvad jeg har set til Dem, saa ... osv.«.
  Det lyder altsammen nemt nok, men der er Grund til at huske paa, at det ikke er nok at ville hjælpe, man skal ogsaa vide, hvordan det skal gøres. Det irriterer kun den i Vanskeligheder værende, dersom man begynder at pille Karburatoren fra hinanden, naar det er Strømfordeleren, det er galt med, og det er heller ikke nogen god Idé, at sætte sig ind i hans Vogn og lade ham dreje paa Startsvinget og brække Armen, fordi De har glemt at sige, at Strømmen er sat til.
  En Landevejens Ridder har meget andet at passe paa. Han maa være pæn og venlig i sine Overhalinger, og det er ikke nødvendigt at vende sig om midt i Overhalingen og udstøde en øjensynlig Haanlatter, og saa svinge brat ind foran den overhalede. Og i samme Forbindelse kan det antydes, at man ikke behøver at give Vognen al den Gas, den kan sluge i sig, fordi der er en anden Bil, der vil forbi. Det kan jo tænkes, at den anden har travlt ... og det kan ogsaa tænkes, at det er Færdselspolitiet. (Det sidste véd den forsigtige Bilist dog, idet han i Forrudens Hjørne har en lille Seddel med alle Færdselspolitiets Numre).
  Landevejens Ridder kører saavidt muligt i højre Side af Vejen, og det er ingen Undskyldning, at han gerne vil antages for at være Englænder eller Svensker — og han blænder ned, naar han møder en modgaaende Vogn, fordi han paa denne Maade skaaner sin Akkumulator saa længe, og den er ikke god i Forvejen.
  Et enkelt Eksempel bør lige omtales: Naar man paa Landevejen ser en Dame ligge under sin Vogn og stikke Benene ud, standser man naturligvis, men man bør ikke udbryde » Vorherrebevares«, naar hun kravler frem, og man har set, hvordan hun ellers ser ud, men pænt blive og hjælpe hende. Benene fanger, som det hedder i hæderligt Kortspil.


 

——— » : o : « ———

 



Rødt — Gult — Grønt.

  Rødt betyder Stop — Grønt: Fri Bane — og den gule Fare eksisterer ikke mere undtagen ved Færdselskryds, giv derfor Agt ved Gult.
  Desværre har Kulørerne ikke samme Betydning alle Vegne. I Radiohuset og i Filmsatelierer betyder rødt Signal: Kør løs! En Films– eller Radiostjerne vil derfor ved Gadekryds være udsat for at tage fejl og give Motoren Gas, naar det røde Lys tænder.
  Visse Farver vil altid faa en Bilist til at standse — foruden Rødt ogsaa Henna.
  Ikke blot Færdselssignaler og Baglanterner lyser rødt, men ogsaa Afviservinger. Nogle Biler har automatiske Afviservinger, hvilket dog er falsk Reklame, da de ikke viser af automatisk, men blot falder ned af sig selv, saafremt Bilisten husker at slaa dem ud.
  Vore Færdselssignaler udmærker sig ved en udpræget Monotoni. Alle Vegne de samme Farver: Rødt–Gult–Grønt. Ensformighed sløver. Der kan være Grund til i et Værk som dette at slaa til Lyd for livligere Trafiksignaler og venligere Vejskilte. Der er ingen Tvivl om, at Bilister, der nu er tilbøjelige til at køre frem paa gult Lys, da de ikke ved, hvad det ellers skal bruges til, roligt vilde afvente det grønne, hvis der i Stedet for gult Lys blev tændt en lille Lysavis, hvor der stod at læse noget i Retning af:

Bag blegrøde Skyer har Hansen
fra Bagsværd sit Ansigt skjult.
Hvad gjorde Hansen fra Bagsværd?
Han kørte frem paa Gult.


  Ingen er saa modtagelige for venlige Henstillinger som Bilister, fordi de er saa vant til Diktat og Forbud. De ser en stille Skovvej, faar Lyst til at dreje ind ad den, men standses af det brutale røde Skilt, der betyder: Bilkørsel forbudt. Bilisten vilde bøje sig for Forbudet med helt andre Følelser, hvis der paa Skiltet havde staaet et lille elskværdigt Vers f. Eks. som dette:

Stig ud og gaa en Tur i Skoven.
Lyt til Fuglesangen fra oven
og sæt dig med Pigen, hvis hun er din.
Hvorfor spilde saa megen Benzin?


  De forstaar Meningen? Det irriterer i en By at træffe Skiltet: » 20 km«. Irritationen kommer af, at man ikke paa en hensynsfuld Maade faar at vide, hvorfor man skal nedsætte Hastigheden. Hvis der i Stedet for paa Skiltet stod:

Pas paa Svinget, det kommer snart.
Tænk paa Olsen fra Brede.
Han tog det i en Helvedes Fart,
og nu er han dernede,


saa vilde Bilisten standse helt for at læse Verset, og derefter vilde han bakke.

——— » : o : « ———

 



Specielt for Motorsagkyndige.

  En Bil bestaar af et Chassis. Under Chassis'et er der fire Hjul og oppe over det ligger Karosseriet. Foran Karosseriet er der en saakaldt Motor og bagude ligger et Reservehjul og en Kuffert eller noget rustent Værktøj.
  Alle Biler er 4–hjulede undtagen de 3–hjulede og Lastvognene, der kan have ligesaa mange Hjul, som de har Lyst til. Af 2–hjulede Biler findes der kun Motorcykler, eller det, der er endnu værre — rigtige Cykler.
  De fleste Biler har Motoren liggende forude, og Resten har den liggende bagude. De første trækker, og de andre puffer den fremefter, hvis den ikke staar i Backgear.
  Biler drives fremefter af en Motor, der faar en Aksel til at løbe rundt, og gennem en Differentiale og en Gearkasse faar Akslen igen Hjulene til at løbe rundt, dog paa en anden Led. Da det kan ske, at Bilisten ikke ønsker, at Hjulene skal løbe rundt, medens han sætter Pris paa, at Motoren gør det, er der indskudt en Kobling mellem Motoren og Hjulene. Ved at træde paa en Koblingspedal, kan man forhindre, at der er noget Samkvem mellem Motor og Hjul, hvorved man opnaar at bruge Benzin uden at komme af Stedet.
  For at Bilen ikke altid skal køre med samme Fart (enhver Bilist trænger til Afveksling), er der desuden saakaldte Gear, der medfører, at man kan veksle mellem Hastighederne. I 1. Gear kører Motoren uhyre hurtigt rundt, hvorfor Vognen kører langsomt fremefter, i 2. Gear (det er ikke, hvad nogle tror, det samme som Startgearet) kører Motor og Vogn henholdsvis noget langsommere og hurtigere, og endelig i 3. Gear er man oppe paa en uhyre langsom Hastighed i Motoren, hvilket, som man vil forstaa, giver en vanvittig Fart henad Landevejen. Endelig er der det meget omtalte Backgear, der benyttes, naar man ikke gider køre rundt om en Husblok, men ønsker at vende paa Gaden eller Vejen. Desuden anvendes Backgearet, naar man vil køre den forkerte Vej gennem en Gade med ensrettet Trafik.
  Praktisk talt alle Biler er forsynede med Bremser, hvis Formaal er at hindre Vognen i at køre. Det samme kan opnaas ved at lade være med at komme Esso paa den, men Bremsesystemet er alligevel det mest benyttede i en snæver Vending. Man bruger dels Fodbremser og dels Haandbremser, det sidste, naar man vil hindre Kørsel i længere Perioder. I Stedet for Bremser, naar disse f. Eks. er i Uorden, kan ogsaa anvendes Backgear, men det er dyrere.
  En Bil styres ved Hjælp af et Rat, der forhaabentlig staar i Forbindelse med Forhjulene. Man skal iflg. almindelige Regler for Bilister undersøge, om dette er Tilfældet hver Dag, inden man sætter sig ind i Vognen for at starte, saa mange foretrækker enten at lade være eller lade Vognen staa. Ved at dreje Rattet til den ene Side, opnaar man, at Vognen svinger til samme Side, hvis der ikke er meget fedtet paa Gaden, i hvilket Tilfælde den gør det modsatte.
  Den moderne Vogn kører med Esso, som hældes i Tanken bag i Vognen, hvorfra den løber i hule Rør hen til en Karburator, hvor den blandes med Luft, og derfra pustes den ind i Cylindrene. Naar Benzindampene har været inde i disse et Stykke Tid, pustes de ud i Udblæsningsrøret og er da meget giftige.
  I Vognen findes et Instrumentbrædt, som man kan kigge paa, naar man er træt af at se ud paa Vejen eller paa Omgivelserne. Her kan man faa en Række interessante Oplysninger, som man kan faa Brug for en anden Gang. Paa Benzinmaaleren kan man se, hvornaar Bilen vil gaa i Staa — og paa det lille Amperemeter kan man se, at der er noget galt med Dynamoen, og at Bilen derfor, skal paa Værkstedet. Kilometertælleren oplyser om, hvornaar man skal have en ny Vogn, og Speedometret fortæller den opmærksomme Bilist, hvor meget han er over den tilladte Kørselshastighed. Nogle Instrumentbrædter har desuden et Ur, hvilket navnlig har Interesse ved Kørsel sent paa Aftenen, samt en Olietryksmaaler, der overhovedet ikke har nogen Interesse, da man ikke véd, hvor stort det skal være. Dersom Instrumentbrædtet desuden indeholder en Højdemaaler, befinder man sig i en Flyvemaskine og ikke i en Bil.
  Inde i Bilen er der desuden nu og da en Radio, der kan hindre, at den kørende forstyrres af en Tuden fra andre Bilister, et Varmeapparat, en Loftslampe, saa man kan se, hvordan hun ser ud, en Cigarettænder og en Knap til Hornet, der ikke maa anvendes til Tilkaldelse af tilfældige Passagerer.
  Af tekniske Installationer er endelig kun at nævne Køleren, der benyttes til Opvarmning af Motoren.


 

——— » : o : « ———

 



Hvem tuder Hornene for?

  Selvfølgelig har Bilfabrikanterne haft en Hensigt med at udstyre Bilerne med Horn. Det er forkert at fastslaa, at en Gentleman aldrig bruger Hornet, da det i mange Tilfælde virkelig kan være nyttigt, og da det kan lyde ganske smukt, naar en dygtig Hornist anvender det.
  Naar De sidder i Bilen, skal i Teatret og venter paa Deres Kone, der endnu ikke er omklædt — tud!
  Naar et Par gamle Damer i Charabanc er bange for at passere Dem — tud!
  Naar De har ramt en Fodgænger — tud! (Det kan mildne hans Stemning, hvis Hornet har en fin melodisk Klang).
  Naar De opdager et kendt Ansigt inde paa Fortovet — tud!
  Naar De kører frem, hvor De i Virkeligheden har Vigepligt — tud tre Gange.
  Naar en Betjent rækker Armen ud for at standse Dem — tud, og sæt Vognen i 4. Gear.
  Naar De ikke ved, om De skal le eller tude — tud!
  Naar en Bilist, der er gaaet i Staa paa Landevejen, anmoder Dem om Hjælp — tud!
  Naar Færdselssignalet viser rødt — tud!
  Naar andre Biler begynder at tude, fordi en Bil er kørt fast midt i Krydset — tud med! (Det hjælper ikke umiddelbart Bilisten, men han bliver nervøs og faar maaske i Forfjamskelse startet Vognen).
  Naar en anden Bil er kommet før Dem til Essotanken — tud!
  Naar en Bilist blinker for at faa Dem til at blænde ned — tud til han har passeret.
  Naar Langebro er oppe — tud!
  Naar De ser en Høne paa Vejen eller bag et Rat — tud!
  Knappen til Hornet er faktisk den mest ufarlige af alle Knapper i en Bil.
  Vi kan til Advarsel berette en lille sandfærdig Historie: En stor Luksusvogn rullede ud ad Korsørvejen, da en lille stædig Babycar bagved begyndte at tude. Den store Bil satte Farten op fra 60 til 70, siden til 80, og Babyen blev ved at tude. Til sidst fandt Giganten det betænkeligt at fortsætte og standsede. Føreren stak Hovedet ud af Vinduet for at spørge Babyen, om han ønskede at passere. Næh, svarede den lille Hornblæser, men min Kofanger hænger fast i Deres Bagagebærer.
  En fin melodisk Klang kan mildne Stemningen hos en Fodgænger.


 

——— » : o : « ———

 



Takt og Tone ved Tanken.

  Naar Bilister synes, at der er langt imellem Essotankene, er det, fordi de først begynder at se efter en, naar Benzinuret viser Nul. Derfor er der altid længst til den nærmeste Tank. Den ideelle Tankpasser har været Barbér, og naar en ny Kunde ruller frem, siger han: » Et Øjeblik, Herr, De kommer til med det samme.« Naar Turen kommer til En, og man beder om 10 Liter, fortsætter han med sit elskværdige Smil: » Hvad mener Herren om 20 Liter? Det er en ualmindelig god Kvalitet i Dag. 10 Liter kan slippe op, før man aner det. Man kan komme til at overnatte paa Landevejen. Naa, Herren ønsker ikke mere end 15. Bevares, man kan komme langt paa 15 Liter. Hvis De vender i Tide, kan De naa at komme tilbage hertil og faa 15 Liter af samme Aargang.«
  Naar de 15 Liter er løbet i Tanken, vil Tankpasseren spørge: » Ingen Olie, Hr.? Vi har en ualmindelig fin Olie. Det kneb en Tid med amerikansk Olie, og før den Tid kneb det uden, ha, ha. Lidt Vand paa Køleren? Vi har en aldeles udmærket Kvalitet af Vand. Det er blødt og behageligt. En Smule Luft i Herrens Ringe? De har ikke bedre Luft i Italien. Ønsker De Vognen vasket? Herren har maaske ikke Tid. Saa nøjes vi med at tage lidt af det værste ved Siderne og bagtil. Skal det være med Klud eller Vaskeskind?«
  Naar Behandlingen er endt, vil Tankpasseren vende sig om og sige: » Værsaagod, næste Herre!«
  Vi har en ualmindelig fin Olie i Dag, Hr.!


 

——— » : o : « ———

 



Hvad bestaar Esso af?

  Ligesom en Hest ikke rokker sig af Pletten, hvis den ikke faar Hø, bliver en Bil staaende, hvis den ikke fodres med Esso. Esso udvikler flere Hestekræfter end Hø, hvilket enhver, der har prøvet begge Dele, vil erkende. Naar man ser en Mand kravle ind under en Hest, fordi den ikke vil gaa, er det, fordi han tidligere har haft Bil.
  Esso er et Destillat, sammensat af raffinerede kemiske Ingredienser, der lader sig ophidse ved den mindste Paavirkning og da udvikler en Energi, som langt overgaar den, der er i et Knippe Hø.
  Esso indgaar nødig Forbindelse med Grundstoffer uden for Kemien, og den særdeles kraftige Iblanding af Skat, som finder Sted i adskillige civiliserede Lande, har haft den Virkning, at Esso til Stadighed befinder sig paa Højdepunktet af Irritation, saaledes at den naarsomhelst kan bringes til at eksplodere og i sin Hidsighed trække Bilen med sig.
  Naar man eksempelvis køber for 60 Øre Esso ved en Tank, faar man i Virkeligheden kun Esso for de 26 Øre. De 34 Øre gaar til Skat. Naar en Bilist siger, at hans Vogn kører 10 Kilometer paa en Liter Esso, vilde han være nærmere Sandheden, om han sagde, at den kørte 10 Kilometer paa en Liter Skat. Det gamle Ordsprog: » Det kommer igen, sagde Bonden, han gav sin So Flæsk,« kan omskrives til: » Det kommer igen, sagde Finansministeren, han hældte Esso paa Bilen.«
  Esso har samme Indflydelse paa Bilen, som Sprit paa Føreren. Den bliver kaad og kan ikke styre sig selv.
  Da Bilen altid er paavirket, bør Bilisten aldrig være det. De Paafyldninger, der sker undervejs, bør foregaa ved Esso–Tankene og ikke ved Kroerne.


 

——— » : o : « ———

 



Kunsten at parkere.

  Man kan altid gaa ud fra, at hvor der er Plads til at parkere en Bil, er Parkering forbudt.
  Med absolut ligesaa stor Sikkerhed kan man regne med, at hvis man efter at have kørt rundt i et Par Timer, opdager et Skilt med et stort » P«, vil der nedenunder staa » ikke her« eller » ikke efter Kl. 18« eller » kun paa ulige Datoer«, og kan man ikke stole paa Uret i Bilen eller har glemt sin Kalender, er man godt kørende. Det klogeste er at tage Chancen, sætte Bilen, gaa til nærmeste Politistation og melde sig selv straks, da man ellers risikerer at faa sit Signalement udsendt i Radioen. Ulovlig Parkering er en statsfarlig Forbrydelse.
  I nogle fremskredne Byer f. Eks. Nykøbing F. maa man paa ulige Datoer parkere i den ene Side af Gaden og paa lige i den anden. » P–Skiltet« hænger over Kørebanen og flyttes om Natten af Politiet, der dog ikke flytter parkerede Biler med, men nøjes med at notere disse i samme Minut, de er paa den gale Side.
  Een af Grundene til, at det er nødvendigt at have Bil er, at der er for langt at gaa til Parkeringspladserne.
  Fordelen ved at køre i Selvejer til en Teaterpremiere er, at man kan sætte sin Kone af ved Indgangen 5 Minutter efter at Forestillingen er begyndt, og at man derefter kan give sig god Tid til Parkering og den Slags. Naar man henimod Forestillingens Slutning sætter sig ind paa sin Plads i Teatret, vil Ens Kone forbløffet udbryde: Allerede! I det samme vil hun foreslaa, at man ikke spilder et Minut, men straks gaar og henter Vognen.
  Der er to Slags Parkeringspladser. De, der ligger afsides i skummelt Mørke, og de, som ligger badet i Lys ved stærkt trafikerede Hovedfærdselsaarer. Paa de sidste kan der intet ske Bilen, og derfor gaar der her en Vagt for at passe paa. Parkeringsvagter er meget nyttige. De gør opmærksom paa, at en Haarnaals Bredde mellem Vognene er tilstrækkelig, da Rangeringen derved bliver vanskeligere, og Parkeringsvagten uundværlig som Lods.
  Har man Vanskeligheder med Vognen, naar man skal køre bort, er Parkeringsvagten en storartet Diagnostiker. Hvad en Parkeringsvagt ved om Biler, kan fylde et Bibliotek, muligvis et Hospital.
  Der er Bilister, som beklager sig over, at de efterhaanden kommer til at betale mere i Parkeringsafgift end Vognen er værd, og de finder det urimeligt, at de skal betale Leje af et lillebitte Areal, der tilhører Offentligheden. Men de samme Mennesker giver gerne et lignende Beløb paa Restauranter for at faa en Garderobevagt til at se efter deres gamle Hat, som ingen vilde finde paa at sætte sig op i og forsøge at starte eller gøre andre Ulykker med.
  Det fornuftigste og billigste i Længden for Bilisten vilde antagelig være, om han kunde medføre en transportabel Garage, en Slags Trailergarage, saa var han fri for alle Parkeringsbesværligheder. Naar han var kommet til sit Bestemmelsessted, kunde han bakke ind i Garagen, laase den og blæse paa alle Parkeringsvagter.


 

——— » : o : « ———

 



Søndagsbilister.

  Søndagsbilist er et Hædersnavn, der gives til de Bilister, der ikke gør Vejene og Gaderne usikre til daglig, men venter med at folde sig ud, til det er Søndag eller en anden større Helligdag. Ogsaa fordi de gerne vil have, at Familien skal have Oplevelserne med. Søndagsbilisten er altid gift og har et Utal af Børn, der sidder paa det bageste Sæde og gør ham nervøs under Kørslen, eller som kommer med opmuntrende Tilraab som f. Eks. » Far, der gaar en gammel Dame, derhenne! Efter hende!« eller » Giv den saa Gas — der er rødt Lys!«
  Der er ingen Søndagsbilist, der kører stærkt. Dels har han ikke noget at skynde sig efter, og dels bryder han sig ikke om det. Kun hvis en anden Vogn truer med at overhale ham, trykker han energisk paa Speederen under smaa gysende Hurraraab fra sin Kone og Børnene.
  Søndagsbilisterne starter paa samme Tid, præcis Kl. 11 fra Byerne, og naar i Løbet af tre Kvarter ud til en Skov, hvor de sammen med alle de andre Søndagsbilister anbringer sig i tre Meters Afstand fra Vejkanten, saaledes at de har stadigt Opsyn med Vognen og saaledes, at ingen kan undgaa at lægge Mærke til dem.
  Ved 21–Tiden bør man vende hjem igen ad Hovedvejen sammen med de andre Bilister.
  Det er i det Hele taget kun Hverdagsbilister, der faar den vanvittige Idé nu og da at køre ad Biveje, der ofte er daarlige, og som man ikke véd, hvor fører hen. Den rigtig edsvorne Søndagsbilist kører ad Hovedvejene derhen, hvor han plejer at køre hen, og vover sig ikke ud paa usikre Foretagender.
  I Begyndelsen af November smører Søndagsbilisten sin Vogn, sig selv og sin Kone ind i Nightcream, gaar til Ro og vaagner først op i Marts Maaned. Han er fredet i Dvaletiden.
  P. S. Søndagsbilister er Folk i deres bedste Alder. Eventuelle Søndagsbilister i den næstbedste — fra 20 til 30 Aar — er ikke egentlige Søndagsbilister, da de først vender hjem Mandag Morgen.


 

——— » : o : « ———

 



Paa Pigekammeret.

  Hvad der gælder Jazzmusikken: at den er bedre end den lyder, gælder ogsaa Motorcyklen. Den samme Ungdom, der inden for Musikken foretrækker fri Udblæsning, sværger til Motorcyklen som det eneste saliggørende Befordringsmiddel.
  Andre betragter Motorcyklen som den mest djævelske Støjsender, Menneskene har opfundet. Men for en moderne Sheik og hans Pige har Motorcyklen netop Tidens Rytme og den samme Tillokkelse som Swing og Jitterbug. En Skønhed, der paa Pigekammeret af en Motorcykel har mærket 120 km's Sus i sine Skindbukser og i de viltre Lokker, vil føle sig snydt for Fartens Spænding i en Bil. Hun vil ikke bryde sig om en Tur med en nok saa mange Cylindres Packard, men kun drømme om igen at komme ud og opleve det store Drøn gennem Universet med en Motorcykel, der kan løfte En ud af den Tro, at Jorden er flad.
  En Motorcykel er fra Forring til Baglygte een eneste Række af Besværligheder. Mellem Styret og Sadlen findes et Toiletbord, hvor man kun behøver at trykke paa en Knap, for at der skal ske noget andet, end man har tænkt sig. Hvis man ikke er Mekaniker, skal man ikke forsøge at starte en Motorcykel. Den vil simpelthen nægte at gøre det. Starten foregaar ved en Række eksplosive Knald, der kan blive saa voldsomme, at Køretøjet selv bliver bange og sætter i Fart for at komme uden for Hørevidde.
  Hvis en Familie er for stor til at være i en 4–Personers Bil, anskaffer den en Motorcykel med Sidevogn. Paa Bagsædet kan Mutter sidde, medens Bedsteforældrene, Barnepigen og Ungerne stoppes ned i Sidevognen. Naar man sørger for at proppe dem rigtigt ned, kan der altid i en Sidevogn være flere, end der er Plads til.
  En Motorcykel kan tilbagelægge en ualmindelig lang Strækning i Løbet af ingen Tid og ingen Esso, og den laver endda mere Spektakel end en Bil.


 

——— » : o : « ———

 



Ej blot til Last.

  Føreren af en Lastvogn ser ned paa alle andre Bilister — især fordi han sidder saa højt oppe. Men dog ogsaa i nogen Grad fordi han véd, at han er den stærkeste i vanskelige Situationer. For ham er hverken Lygtepæle, Overbetjente eller Smaatyre nogen virkelig Fare.
  Lastvogne kan bruges og bør bruges paa forskellig Maade, hvis man vil have noget ud af Livet. Den kloge Lastbilchauffør nøjes derfor ikke med at køre med Cementsække, men veksler med Bure med Kanariefugle, Aalborg Akvavit, kvindelige Studenter og Sangforeningskor, der befinder sig særlig godt paa Lastvogne, fordi den voldsomme Brummen fra Motoren og den stadige Knitren i Karosseriet hindrer dem i at høre, hvad Sidemanden synger.
  Lastvogne inddeles dels efter, hvad de kører med og dels efter Tons, hvilket ikke vil sige, hvad Vognen vejer, men hvad den kan bære. En 6–Tons Lastvogn kan saaledes bære 12 Lauritz Melchior'er, men det er naturligvis sjældent, at den gør det.
  Skal man køre med Lastvogn, er det klogt at huske paa, at den ikke kan komme under Jernbanebroer, og at den ikke kan komme ind gennem Porte — paa Grund af Læsset, opefter og til Siden.
  Der er ingen Hastighedsgrænse for Lastvogne — bortset fra den, der er fastsat i Politivedtægten og Motorloven. Men det bør dog som en Vejledning oplyses, at mange Lastvogne har en relativ lille Motor, saaledes at de kan have svært ved med fuldt Læs at komme op over 120 km i Timen, hvilket ikke bør lægges Føreren til yderligere Last.


 

——— » : o : « ———

 



Sammenstød med Politi og andre.

  Selv i det mest harmoniske Hjem maa der indtræffe Sammenstød.
  Saaledes ogsaa paa Gader og Veje, hvor meget man end bestræber sig for at opretholde et godt Forhold til sine Medmennesker. Man kan skelne mellem Sammenstød af lettere og alvorligere Art. Til disse sidste hører Sammenstød med Politiet.
  En Politibetjent lader sjældent Følelserne løbe af med sig, men han er dog ikke helt uden Hjerte. Selv hvor han anser en Forseelse for meget alvorlig, kan han uventet vise Menneskelighed og Forstaaelse. Han kan i sidste Nu stikke Rapportbogen ned i Lommen. Det kan skyldes, at han ikke anser Synderens Handling for særlig grov, eller fordi Misdæderen har et Navn, som det er svært at stave.
  En Bilist bør i Forholdet til Øvrigheden se bort fra den gamle Overtro, at Kunden altid har Ret. Det er klogt at være en lille Smule eftergivende. Hvis Bilisten kommer ud for et Sammenstød med en Cyklist eller Fodgænger, uden at det er blevet overværet af en Betjent, maa han søge at skaffe sig Vidner. Saadanne er ofte mere nødvendige end en Forsvarer.
  Kan man ikke faa fat i det rigtige Vidne, der kan udtale sig om, at han med egne Øjne har set, at Cyklisten eller Fodgængeren smadrede ind i Ens Vogn, maa man søge at finde en, der kan aflægge Ed paa, at han ikke har set, at De paakørte Modparten.
  De skal aldrig forfalde til Ukvemsord. Det irriterer ofte den, man har kørt ned, at blive kaldt Klaptorsk, Idiot eller dumme Dyr. Slaa koldt Vand i Køleren og vælg Injurier som » Min Herre«, » Højstærede« eller » Hr. Generaldirektør«, Ord, der ikke koster noget efter Politivedtægten, men dog kan være af en vis kølende Virkning. Skulde Sagen ende ved Retten, bør De ogsaa dér optræde roligt. Dersom Dommeren giver Dem Valget mellem 200 Kr. eller 20 Dages Hæfte, skal De tage Pengene og ikke gøre Vrøvl.
  Men naturligvis er det ikke nødvendigt, at Sammenstød ender i Retten. Naar et Uheld sker, bør begge Parter være behersket i Udtrykkene, bevare Smilet og opføre sig som Gentlemen. Nedenstaaende Dialog vil svare til Kravene om god Takt og Tone:

  Bilisten: De maa undskylde, jeg kunde ikke gøre for det.
  Ofret: Aa, det var min Fejl.
  Bilisten: Jeg haaber ikke, at det gjorde ondt.
  Ofret: Ikke Spor. Det er mit tredie Sammenstød i Dag. Jeg kan lide det.
  Bilisten: Har De forsikret?
  Ofret: Næh, men jeg vil være tilfreds med, hvad Deres Forsikringsselskab vil betale.
  Bilisten: Det er pænt af Dem at tage det paa den Maade. Ryger De?
  Ofret: Ikke Cigarer, ellers Tak. Men skal jeg ryge i Luften en Gang til, haaber jeg, at det atter maa blive Dem, der besørger det.

  Høflighed kan naturligvis overdrives, som da en Mand ved et Færdselsuheld mistede det ene Øje og erklærede, at han ingen Erstatning ønskede. Jeg har jo det andet, sagde han beskedent.
  Har De kørt i Bil i et Aar uden at ramme nogen, bør De ikke fortvivle, men engagere en Chauffør.


 

——— » : o : « ———

 



Hvad enhver ung Mekaniker bør vide.

  Det er ikke let at være Mekaniker i vore Dage. Man bliver kaldt ud med Redningsvognen til en yndig Pige, der sidder fast mellem Roskilde og Hedehusene.
  Naturligvis véd man, at man skal se betænkelig ud og erklære, at man hellere maa trække Vognen tilbage til Værkstedet, da der er absolutte Tegn paa, at Kardanakslen er brækket, og at Motoren maa have en Udboring ... men det er jo fristende at gaa hen og løfte Hjælmen op, sætte de to Ledninger til Tændrørene fast igen og sige: » Ja, saa er den i Orden!« Er man et pænt Menneske, og har hun det rigtige raadyreagtige og beundrende Blik i Øjnene, saa bør man vælge en Mellemvej og tilbringe et Par Timer under og indeni Bilen — og saa lade hende køre videre.
  Naar en Bilist i øvrigt kommer ind paa Værkstedet, saa lad være med at grine, naar han siger, at der er Overgang i Benzinfordeleren, men giv ham Ret og antyd, at der dog maaske ogsaa er noget i Vejen med Karburatoren. Men husk i alle Tilfælde, at det ikke maa vare mere end tre Minutter, inden De har stillet Deres Diagnose. Lad den være ravruskende forkert, bare De stiller den. Der er jo ikke een Procent, der bagefter vil opdage, hvad der virkelig var galt.
  Nogle Bilister har den smukke Tanke, at kan man køre Bil, saa kan man ogsaa faa den i Orden, hvis den bryder sammen og ikke er helt smadret.
  Ikke to Minutter efter at Benzintilførslen er stoppet paa Grund af, at der er sket noget med Straalespidsen i Karburatoren, er de i Gang med at file paa Polerne i Tændrørene. De er sikre og meget overbevisende i deres Udtalelser, og nogle af dem er endda rene Automobilkiropraktikere og er overbeviste om, at et Par Drejninger med Haandsvinget er den bedste og eneste Kur for en syg Bil.
  Disse Mennesker elsker at fortælle andre, hvad der er i Vejen med deres Vogne, og de kan tage Modet fra selv den mest tilfredse Bilist ved at fortælle ham, at hans Essoblanding er forkert, at Ventilerne hænger, at Vognen er overgearet, at Kompressionen ikke er, som den skal være, og at hans Esso aabenbart har et alt for højt Oktan–Tal, hvilket er svært at svare paa, da den almindelige menige Bilist ikke har nogen Anelse om, hvad Oktantallet er, og hvad man skal bruge det til.
  Et godt Raad til den unge Mekaniker: Bring Bremsetøjet i Orden inden De gaar.
  Det bør ligeledes i Almindelighed være en Grundregel, at han efterlader Bilen i samme Stand, som han ønsker at forefinde den senere. Chancen for, at han kan forbedre paa den, er alligevel saa uhyre ringe.

——— » : o : « ———

 



Sommer og Shorts.

  Biler kan dels bruges til at køre Grøntsager og Spegepølser med og dels til at holde Sommer i.
  Der er Folk, der mener, at Bilen overhovedet er opfundet for at give Mennesket en god Sommerferie — ved det, at en Sommerferie i Bil giver den Ferierende en næsten uhyggelig Fornemmelse af Frihed, hvilket hver Sommer fører til de alleralvorligste Komplikationer i Familierne.
  Men nok om dette. Vigtigere er det at slaa fast, hvorledes man kan anvende Bilen, og hvorledes man bør anvende den til reelt Sommerbrug.
  Ønsker man at holde sig til Kørsel inden for Landets Grænser, maa det iøvrigt fraraades at lave Dagture, der er over 500 km, da man i saa Fald kører ud i Vandet.
  Ankommet til et Hotel bliver man siddende i Bilen — hvis den da er saadan, at den ikke virker direkte komisk — indtil man har faaet klar Besked om, hvorvidt der er Hotelplads eller ikke. Er Bilen af den Slags, der vil faa en almindelig Portier til at snøfte eller blive ubehersket i sin Munterhed, saa er det klogt at ringe fra forrige Sted, hvor man var, og bestille Værelser telefonisk.


 

  Naar man har faaet Besked om, at man kan faa et Værelse eller faa Lov til at sove paa Billardet, lader man Kufferten bære ind, idet man dog selv tager sig af løst anbragte Papirposer med halve Rundstykker, Bolchedaaser og lunkne Sodavandsflasker. Hvis man har en aaben Luksuscabriolet, kører man den selv i Garage, idet Hotelkarlen ellers vil køre Tur i den og ødelægge en Forskærm, inden man har faaet Tid til at sige Hov!
  En af de mest yndede Sommerforlystelser er for Bilisten Kørsel paa Stranden.
  Man farer af Sted over den hvide, glatte Strandbred og nyder Livet, Søluften og Sommeren, medens beundrende Kvinder staar i Nærheden og vifter paa den Maade, som kun unge Kvinder kan vifte, naar de ser en aaben, cremefarvet Packard fare forbi og derigennem bliver grebet af en uforklarlig Sympati for En.
  Vi noterer dog endelig, at det er Kotume, naar man gaar i Staa i vaadt eller løst Sand, at samtlige Passagerer kravler ud af Vognen og hjælper med, dels til at skubbe og dels til at grave Sand væk og bygge under med Brædder, Tæpper eller hvad man nu ellers har af Remedier til Løsgørelse. Alene i Danmark er over 1400 Ægteskaber og Forlovelser blevet ødelagt, fordi hun blev siddende i Vognen, medens disse Ting stod paa.
  En anden Form for Sommerbilisme er Lejrliv.
  Bag i Vognen lægger man et Telt af en passende Størrelse, Kogegrejer og lignende, og saa kører man ud til et pænt Sted i Naturen. Man kan derpaa spørge Ejeren, om man maa slaa Telt op, eller man kan slaa det op uden at spørge. Da det er temmelig besværligt at rejse et Telt og tage det ned igen, er den første Fremgangsmaade den nemmeste.
  For Lejrslaaende Bilister gælder det, at de maa huske paa følgende Ting: 1) at man bør føre et stille Indendørsliv, da kun meget faa Telte er lydisolerede, 2) at man skal være lidt forsigtig med sin Kørsel i Lejren, da Telte ikke er nær saa modstandsdygtige for Paakørsler som rigtige Huse og 3) at man ikke bør læse sig i Søvn om Aftenen ved at lade Motoren løbe og anvende de store Lygter som Natlampe.
  I øvrigt bør man altid ved Sommerbilture i Danmark tage et Telt med. Af følgende Aarsag: mange Kroer og Smaahoteller er meget daarlige. Naar man imidlertid medbringer Telt, saa ser man saadan paa det, at selv det usleste Hotelværelse er at foretrække.


 

——— » : o : « ———

 



Over Grænsen.

  Der er mange Mennesker, der gaar over Grænsen. Det gør den rigtige Bilist ikke. Han kører. Dels fordi han er i Bil, og dels fordi det gaar hurtigere paa den Maade, og det kan jo ikke ske hurtigt nok. Navnlig naar han har en Dame med og Damen osv. osv....
  Hvis det drejer sig om Grænsen til et eller andet Udland, saa maa det dog erindres, at der er forskellige Formaliteter, der skal iagttages. Man skal dels have Lov til at køre over den med Bil, hvilket er besværligt, dels skal man have forskellige Papirer, og dels skal man kunne bevise, at man ikke har Planer om at købe et Radioapparat eller saadan noget lignende i Udlandet, og endelig er der Forbud mod at tage ud i et Vrag af en Ford og komme hjem i en Rolls Royce og sige, at det er den samme Vogn, der bare er blevet pudset.
  Men der er noget andet at huske. Man skal ogsaa huske paa at opgive Chassisnummeret paa Damen, da hun heller ikke maa byttes i Udlandet med en ny. Endelig skal man af Hensyn til eventuelle Hoteldirektørers mistroiske Sindelag medbringe en Vielsesattest. Enten sin egen eller hendes — eller ogsaa bare en Vielsesattest i Almindelighed. Dette gælder dog ikke for Rejser til Frankrig, hvor en saadan Foranstaltning vil vække Mistro, hvor man kommer frem.
  Naar man er naaet over Grænsen, er det første, der skal tænkes paa, om der er Højre– eller Venstrekørsel. Er man ikke sikker, kører man midt i Vejen, indtil man møder en modgaaende Vogn, hvorefter man vil faa det opklaret. Der er iøvrigt Venstrekørsel i Sverige og i England, hvor man derfor som oftest kører for meget i højre Side af Vejen i Modsætning til de andre Lande, hvor man gerne holder ret langt ude til Venstre. I Norge og Schweiz kører man hverken til Højre eller Venstre, man holder sig blot saa langt borte fra Afgrunden som muligt.
  Da der kan komme mange Vanskeligheder ved Kørsel i Udlandet, er det praktisk, inden man rejser, at lære visse Udtryk, der straks kan anvendes i besværlige Situationer, og som straks bringer Samtalen ind i de rette Baner. De bedste Indledningsord efter Paakørsler eller andre Uoverensstemmelser er følgende:
   — Sale Cochon! (Fransk).

   — You dirty so and so! (Engelsk).

   — Verdammter Nazischwein! (Tysk).

   — Sabla fyllerist! eller Jakla karring! (Svensk).

   — Son of a bitch! (ev. Daughter) (Amerikansk).
  Ved Hjemkomsten er det maaske ikke klogt at standse ved Toldeftersynet. Har man ingen toldpligtige Varer, kan man roligt køre lige igennem uden at standse, men ellers betaler det sig at holde et Øjeblik og se ud, som man nu ser ud ved saadanne Lejligheder og saa haabe paa, at der ikke er nogen, der tænker paa, at der er Whisky i Reservetanken og Havannacigarer i Cylindrene.


 

——— » : o : « ———

 



Blondiner foretrækker Jeeps.

  En Jeep gør lige saa megen Støj som en Bil.
  Man kan kende Jeep'en paa, at den som Regel er aaben, den har usædvanlig mange Gear, Rattet sidder til højre og Blondinen til venstre.
  Naar Blondiner foretrækker Jeeps, er det paa Grund af Føreren. Han er som Regel engelsktalende, og det vil være godt for hende, om hun i det mindste ved, hvad Nej hedder paa Engelsk.
  En Jeep kan bevæge sig overalt og gør det. Den kan sætte over Kanaler, køre paa Fortove, forcere Lygtepæle, klatre op i Træer, harve, pløje og tromle. Da den moderne Jeep er bygget til offensivt Formaal, bør den Vejfarende tage sig i Agt for den. Man kan ikke altid regne med, at en Jeep vil køre venstre om et modgaaende Køretøj. Den vælger den Side af Vejen, hvor der i Øjeblikket er Plads.
  En Jeep kan køre 120 km i Timen, fremad, baglæns, opad og nedad. Den kan fortil minde en Del om de første Ford'er, men man kan ikke gaa under den, som man kunde under disse.
  At der sker flere Ulykker med Jeeps end med Jernbanetog, forklares ved, at man endnu aldrig har set en Lokomotivfører med Armen om Fyrbøderens Liv.


 

——— » : o : « ———

 



Hvor man skal udvise særlig Forsigtighed.

  Nedenstaaende Kapitel bør enhver ung Bilist lære udenad saaledes, at han kan svare den Motorsagkyndige, hvis han skulde spørge.
  Altsaa. Man skal udvise særlig Forsigtigbed . . .

— naar man kører fra en Sidevej og ud paa en Hovedvej uden at ane det.

— naar det er fedtet Føre, og man kun har den ene Haand fri.

— naar man kører med 70 km inde i Byen.

— naar man kommer fra en mindre befærdet Vej ud paa en mere befærdet og omvendt.

— naar man parkerer med en fremmed Dame i en mørk Skov.

— naar man skal forhandle med en Færdselsbetjent.

— naar hun faktisk ikke aner noget om Bilisten.

— naar man ikke har Penge med til at betale Frokosten.

— naar man kører i Bjerge.

— naar man mærker, der ikke er mere Luft i Ringene.

— naar hendes Forlovede sidder paa Bagsædet.

— naar man skal bakke ud af noget.

— naar man møder en Jeep.

— naar man kommer til en ubevogtet Jernbaneoverskæring, og der kommer et Tog, som man ikke har set.

— naar man ikke har Kørekort.

— naar hun staar ved Vejkanten og ser ensom og forladt ud.

— i Rundkørsler.

— naar det er ens Kone, der kører Vognen.

— naar man i Bjerge pludselig opdager, at Bremserne ikke virker.

— naar de er gifte.




 

— naar han er gift.

— naar hun er gift.

— naar Forsikringen ikke er betalt.

— naar Rattet ikke sidder fast paa Ratstangen.

— naar man i Mørke møder to Cyklister og vil køre mellem dem, og saa opdager, at det er en Bil.

— naar man møder en kvindelig Bilist, der blænder En.

— i Overhalinger.

— naar det ene Hjul gaar af Vognen.

— naar man kører forbi en Skole.

— naar Ens Kone direkte nægter at skubbe Vognen i Gang.

— naar man vil vise hende, hvor hurtigt den kan gaa.

— naar man har siddet længe og snakket i en mørk Skov, og Lyset saa bliver tændt.

— naar det er Taage.

— og endelig skal hun udvise særlig Forsigtighed, naar han pludselig en Sommeraften standser Bilen og siger, at der maa være et eller andet i Vejen med den.



 

——— » : o : « ———

 



I Frigear.

  De har nu læst denne Bog, som et kærligt og venligsindet Selskab har skænket Dem, og allerede i Morgen vil det vise sig, om De har lært noget af den. Det har De ikke — af den simple Grund, at man ikke bliver en forædlet og takt– og tonefuld Bilist paa saa kort Tid.
  De har derfor kun eet at gøre — læse Bogen igen. Sandheden er jo den, at dette Værk i Virkeligheden er saa fyldt af kloge og banebrydende Tanker, at ingen er i Stand til at kapere det hele ved en første Gennemlæsning, og — Haanden paa Hjertet — De læste jo paa en lidt overfladisk Maade uden helt at fatte Dybderne. Tag derfor dette Værk og læs hver Aften et Kapitel op for Deres Familie eller Deres Forlovede. Giv Dem selv den Glæde at se de Kæres Udtryk blive dybe og eftertænksomme, efterhaanden som Læsningen skrider frem, se hvordan Øjnene bliver blanke under Læsningen af de smukkeste Partier i Bogen, hvordan smaa Latterudbrud vil opfylde Stuen nu og da, og hvorledes ikke mindst de kvindelige Medlemmer af Familien faar en lille glimtende Taare i Øjet ved Gennemgangen af de mere rørende Kapitler. Og naar saa Læsningen er forbi, saa kan man i Timevis sidde og drøfte de mange gode Raad og de mange overraskende og interessante Oplysninger.
  Og takket være denne Bog vil De blive saadan, at unge Piger, Filmsstjerner og Lensgrevinder med Glæde og en tillidsfuld Tryghed vil køre med Dem — og nyde det.
  De vil faa Fremgang i Livet, De vil maaske begynde med en Lillebil, der ogsaa er indrettet til Fragtkørsel i Landdistrikterne — men De vil ende med en Limousine med adskilt Førersæde.
  Og kun eet endnu: Læser De denne Bog med Omtanke og ofrer De nogle faa Timers Studier paa de Lærdomme, den indeholder, saa vil De ogsaa undgaa ubehagelige Diskussioner med Dommere og Politiembedsmænd, og De vil navnlig undgaa lange og maaske pinefulde Hospitalsophold . . . for det er jo saa sandt saa sandt, hvad Filosoffen siger:

Længe leve den gode Bilist!




 

——— » : o : « ———

 



——— » : o : « ———