| Forfatter | Titel | hent Adope Acrobatfil | — eller hjemmeside Worddokument |
Opstilling på biblioteket | Omtale af bogen |
| Anonym og uden årstal. | Nissen paa Hastrup. | htm | Et lille sagn fra ridderborgen Hastrup, som ligger i det nord hjørne af Vejle amt. En kamp mellem nøkken, ridderen og nissen om en ring, en borg og en sø. Berømte personer som Peder Skram og Skipper Thomas, ven med Skipper Clemens, indgår også i fortællingen om nissen på Hastrup. Der er ingen forfatternavn og intet årstal for dette lille hæftes tilblivelse. | ||
| Begtrup, Holger | Folkelige Foredrag | htm | 04.6 | Grundtvigianeren Holger Begtrup har nedfældet nogle af de vigtigste foredrag, han har holdt. De handler om hjemmet og det personlige liv, det danske folkeliv samt højskolelivet. Holger Begtrup | |
| Behrens, Maria | Den flyvende Død | doc | Sk. | Danmark var som bekendt neutral under første Verdenskrig, men alligevel var der enkelte danskere, som havde en finger med i spillet — ihvertfald i denne historie, der er skrevet i 1917. Maria Behrens er født 03. 11. 1883 i København og død i 14. 08. 1948. | |
| Bergsøe, Vilhelm | Nissen | htm | 39.12 | Først fortæller Bergsøe om, hvordan nisserne er opstået, derefter fortæller han historier om disse væsner. Bergsøe er født i 1835 i København og død samme sted i 1911. | |
| Birkedal, Vilhelm | En Folkelig Julegave | htm | Sk. | Vilhelm Birkedal fortolker, gennem taler, foredrag og artikler, Grundtvigs tanker omkring den historisk, folkelige dannelse. Vilhelm Birkedal er født 7. 12. 1809 på Aalebækgaard, Møn, og død 26. 7. 1892. | |
| Birkedal, Vilhelm | Kirkeklokkeklangen i den norske Dal | doc | Sk. | Vilhelm Birkedal fortolker i en lille historie grundtvigianismen, som han sætter op mod pietister (indre mission). Schøller Parelius Vilhelm Birkedal er født 7. 12. 1809 på Aalebækgaard, Møn, og død 26. 7. 1892. | |
| Blinkenberg, Andreas | Tankens vilkaar | htm | 04.6 | Blinkenberg er modig, talerne, som han holder her, bliver holdt før og under besættelsen, og han holder sig bestemt ikke tilbage med sin kritik af besættelsesmagten. Foruden at omhandle krigen, så indeholder talerne også betragtninger over nogle kulturproblemer. | |
| Brandt, C. J. | Legender | htm | Sk. | Samling af kristne legender, lærige historier, samlet af præsten C. J. Brandt. Brandt var ven med N. F. S. Grundtvig. Bogens tekster kan være svære at læse på grund af gamle gloser og gamle stavemåder, men til hjælp for dette findes der på https://ordnet.dk det gamle opslagværk »Ordbog Over Det Danske Sprog«. C. J. Brandt er født i 1817 i Nyborg og død i 1889 i Frederiksberg. | |
| Bruun, Christopher Arnt | Folkelige Grundtanker | doc | 95.3 | En norsk bog skrevet af præsten og højskolemanden Christopher Bruun i 1878. Bogen er nærmest en fortolkning af Nicolai Frederik Severin Grundtvigs „Smaaskrifter om Den historiske Højskole“ omsat til norske forhold. Bruun er født 23. september 1839 i Kristiania (Oslo) og død 17. juli 1920 i Gausdal. | |
| Budde, Leopold | Jule–Fortællinger | doc | Sk. | Flere historier for børn og barnlige sjæle om nisser og julemænd i almindelige hjem, nøjsomme som de jo var for 100 år siden eller mere. Carl Christian Leopold Gether Budde, cand. mag. i matematik og ellers højskoleforstander og forfatter. Han er født 15. 4. 1836 og døde i 1902. | |
| Den Gyldenblonde og Peter Plys | Takt og Tone i Trafikken | htm | Sk. | For det Danske Petroleum Aktieselskab har Den Gyldenblonde = Povl Sabro samt Peter Plys = Mogens Lind skrevet denne lille morsomme bog om hvordan man burde, eller ikke burde opføre sig i trafikken. Bogen er rigt illustreret af Frederik Bramming = kravlenissernes far. Bogen er udgivet i 1946. | |
| Eilersgaard, Charlotte | De Værgeløse | htm | Sk. | Charlotte Eilersgaard roman handler om en familie placeret mellem samfundets nederste og mellemste sociale stader. Familien prøver ihærdigt at værge sig mod den truende fattigdom, ved at spare på maden, og samtidig prøver at snobbe sig ind i de bedre kredse. Charlotte Juliane Sofie Eilersgaard født 25. 3. 1858, død | |
| Engberg, Gunner | Hvorfor de Unge foragter os! | htm | 30.1664 | Et radioforedrag fra 1934 om hvorfor de unge foragter de ældre. Foredraget bærer præg af at være et indre–missionsk foredrag. Foredragsholderen er Gunner Engberg, der er født i 1951 i Hemmet, Vestjylland, tog studentereksamen i Lyceum i Grækenland. Gunner Engberg er død i København og begravet på Strynø. | |
| Feilberg, H. F. | Nissens Historie | doc | 39.3 | Husvættens kulturhistoriske baggrund, hans udseende, klædedragt, bolig, forhold til tjenestefolkene, hans drillerier og hævn m. m. Endvidere om kirke- og skibsnisser. | |
| Flor, Christian | N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde | htm | 99.4 Grundtvig, N. F. S. | Grundtvigs sammenligning mellem den græske og den nordiske gudeverden bliver her beskrevet i korte træk af professor Christian Flor, den første egentlige igangsætter af den folkelige højskole, som Grundtvig havde sat idé til. Christian Flor var præst, lærer, højskolemand og politiker samt lektor i Kiel. Han er født i 1792 og død i 1875. | |
| Flor, Christian | Beretning om Folke–Høiskolen i Rødding 1846 | htm | 37.414 Rødding | Her er en beretning fra det første år af Verdens første folkehøjskole skrevet af professor Christian Flor, den første egentlige igangsætter af den folkelige højskole, som Grundtvig havde sat idé til. Christian Flor var præst, lærer, højskolemand og politiker samt lektor i Kiel. Han er født i 1792 og død i 1875. | |
| Grundtvig, Nicolai Frederik Severin | Den Danske Stats–Kirke | htm | 27.64 | Grundtvigs syn på den stillestående og døde statskirke. Han gør i denne bog oprør med den etablerede præstestab. Bogen er skrevet i 1834, og man mærker nogle af de tanker om et folkelig røre, en folkelig protest, som var en af årsagerne til idéen bag folkehøjskolerne. N. F. S. Grundtvig født 8. 9. 1783, død 2. 9. 1872. | |
| Grundtvig, Nicolai Frederik Severin | Smaaskrifter om Den historiske Højskole | htm | 37.41 | Samlede skrifter af Grundtvig om baggrunden for hans tanker om den folkelige højskole med bagklogskabens viden som kommentar, da den er udgivet i det sidste år, han levede. N. F. S. Grundtvig født 8. 9. 1783, død 2. 9. 1872. | |
| Hauch, Christian | To Seminarieforstandere: Ludvig Christian Müller og Hans Jørgen Marius Svendsen |
doc | 99.4 | Portræt af de to seminarieforstandere Ludvig Christian Müller og Hans Jørgen Marius Svendsen af Christian Hauch. Efter denne bog er der et tre foredrag om Hans Jørgen Marius Svendsen af R. J. Holm, som blev afholdt på Rødkilde på Møn august 1912. Christian Hauch er tidligere seminarielærer, han er født 2. 5. 1888 i S–Nissum og død | |
| Herder, Johann Gottfried | Cid | htm | Sk. | Johann Gottfried von Herder var en tysk filosof og
digterpræst, der blandt andet havde læst Jean Jacques Rousseaus
»Emile«, og som derigennem havde gjort sin indflydelse på Grundtvig. Cid er et heltedigt i 70 optrin, uddraget af spanske kæmpeviser. Herder er født i 25. august 1744 og dør den 18. december 1803. | |
| Horn, C. F. | Sjælelæren. | htm | 13. | C. F. Horn, norsk professor og præst. Bogens fulde titel er: Omrids af Sjælelæren til brug ved Skoleærerseminarier, Lærerindekurser, Folkehøiskoler m. m.. Den er skrevet i 1882 og er præget af tidens sprog og kultur i Norge fra den tid. Der er en del passager med henvisninger til Gud og Bibelen, men man kan sagtens faa noget ud af bogen, hvis man ser bort fra dette. | |
| Jensen, Jens | Erindringer | htm | 99.4 Jensen, Jens | En skøn fortælling af både stort og småt fra en mand, der levede fra 1876 til 1966. Jens Jensen fortæller fra sin hverdag som murer, gårdmand og familiemenneske i og omkring Hammer og Lundby i det Sydsjællandske. Sidst i bogen er nogle af hans aner beskrevet med oplevelser, han har med personerne. Desuden er der beskrivelser af nogle bemærkelsesværdige personer fra Lundby samt skrøner. Bogen har rod i det lokale, men den indeholder også oplevelser og tidsbilleder fra det regionale og det nationale politiske røre. | |
| Jensen, Jens | Erindringer II | htm | 99.4 Jensen, Jens | Murermester Jens Jensen var gennem hele sit liv flittig til at notere i sin dagbog, og derfor havde han et godt grundlag at bygge sine erindringer på, da han i alderen 77 til 79 samlede sine erindringer om „Forsvundne huse i Hammer“. | |
| Kinck, Hans E. | Fabler og noveller | htm | Sk. | Hans E. Kinck er en norsk forfatter, lægesøn fra Finnmarken, men som barn splittet mellem dette indlandsmiljø og fjordmiljøet i Strandebarm i Ytre Hardanger. Uden at være særlig optaget af tidsdebatten tog han filologisk embedseksamen og udgav i 1890 en afhandling om Forholdet mellem middelalderens balladediktning og oldtidens mythisk–heroiske diktning. Disse indtryk fra den norske natur og hans studier er gældende for indholdet i denne bog. Hans Kinck er født i 1865 og død i 1926. | |
| Kirkegaard, Nicoline | Fædres Jord | doc | Sk. | Fortælling om en kvindes kærlighed til en mand, der ikke elsker hende. Kvinden bliver dog alligevel gift med manden, og hun opgiver aldrig at forsøge at få hans kærlighed, selv om det koster dyrt. Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard er født 19. 2. 1859 i Spentrup og er død 24. 5. 1924 i århus. Født Nielsen. | |
| Kirkegaard, Nicoline | Skovmøllen | doc | Sk. | En smuk historie fra det gamle århus. Handlingen udspiller sig i og omkring århus cirka 1740. Hovedpersonen er en dreng, der er forelsket i en pige. Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard er født 19. 2. 1859 i Spentrup og er død 24. 5. 1924 i århus. Født Nielsen. | |
| la Cour, Vilhelm | Sjællandske ældste Bygder | htm | 46.4 Sjælland | Sjællands ældste Bygder gennemgår de undersøgte bopladser, sammenholder dem med gravhøje og megalitter. Vilhelm la Cour fabulere over færdselsveje mellem bopladser, og hvorfor flytter stenalderfolkene. Han filosofere over stenalderfolkenes valg af bosættelser. Vilhelm (Birkedal Barfod Dornonville de) la Cour er født i Kongens Lyngby 1883 og død i 1974 i Birkerød. | |
| Lagerløf., Selma | Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige | htm | Sk. | Hvad en nisse kan udrette på en rejse gennem Sverige ovenpå ryggen af en gås. Bogen beskriver på glimrende vis, hvordan Sverige ser ud, og hvordan landet er indrettet, og hvem der bor i de forskellige egne. Selma Lagerlö er født i 1858 på herregården Mårbacka i Falun. Hun døde i 1940. | |
| Maglekilde Petersen, Carl | Fortællinger I. | htm | Sk. | Maglekilde Petersens fortællinger er skønne, sjove og underfundige små skildringer fra den almindelige mands og kvindes dagligdag i hovedsagelig Vestsjælland. Der er kun sjældent pointer i historierne, men de er gode som små godnathistorier. Carl Maglekilde Petersen er født i 1843 i Ruds Vedby, og død i 1908 på Frederiksberg. Han ligger begravet på Solbjerg kirkegård. | |
| Maglekilde Petersen, Carl | Fortællinger II. | htm | Sk. | Maglekilde Petersens fortællinger er skønne, sjove og underfundige små skildringer fra den almindelige mands og kvindes dagligdag i hovedsagelig Vestsjælland. Der er kun sjældent pointer i historierne, men de er gode som små godnathistorier. Carl Maglekilde Petersen er født i 1843 i Ruds Vedby, og død i 1908 på Frederiksberg. Han ligger begravet på Solbjerg kirkegård. | |
| Møinichen, Jacob Bærent | NORDISKE FOLKS Overtroe, Guder Fabler og Helte indtil Frode 7 Tider |
htm | 29.3 | Bogen, der er fra 1800, tolker på egen vis de nordiske folks Overtroe, Guder Fabler og Helte. Møinichen inddrager foruden Saxo, også Tacitus, Peter Syv samt andre i sin sammenlignelse med sin egen tolkning. Bogen er indtastet og fylder 412 A4 ark. Jacob Bærent Møinichen er født i 1766 og død i 1820. | |
| Mortensen, Thøger | Nissernes Julegrød. | htm | Sk. | En sød lille eventyr–komedie om børn, der kommer til at se nisser. Skrevet for de helt små børn af Thøger Mortensen i 1936. | |
| Munk, Holger | Gamle sydsjællandske Slægtsnavne | htm | I »Noget For Alle«, søndagstillæg til Næstved Tidende, 4. januar 1959 fortæller Dr. phil. Holger Munk om Slægten Lærke. | ||
| Nielsen, Anton | Hans på Højskole | doc | Sk. | Den unge mand Hans (vel omkring 15 år) tager højskole og vender hjem som et helt nyt menneske, og bliver en foregangsmand i landsbyen. Anton Nielsen levede fra 1827 til 1897. | |
| Nielsen, Anton | Karen på Høiskole | doc | Sk. | Karen er en ung kvinde (omkring 16 år), der først bliver af sin far sendt på gods for at lære at arbejde i en stor husholdning. Faderen finder senere ud af, at det ville blive meget bedre om datteren tog på højskole. Men datteren er blevet krukket på godset, og har derfor temmelig vanskelig ved at indordne over komme på højskole. Anton Nielsen levede fra 1827 til 1897. | |
| Nordahl–Petersen, Anders | Danmarks Højskoler i Tekst og Billeder | htm | 37.41 | Biografisk oversigt over de danske folkehøjskoler. Begynder med inspirationen og videre til ideen, som munder ud i oprettelsen af Rødding Højskole i 1843. Biografien strækker sig frem til de sidste højskoler, der blev oprettet op til 1909. Anders Jørgen Christian Nordahl–Petersen er født i 1871 i Raarup og døde i 1940. | |
| Olrik, Axel | Danske Folkeviser | doc | 86.21 | Dansk visetradition med kæmpe– og trylleviser, historiske viser, ridderviser og skæmteviser med først en indledning og derefter viserne med bemærkninger. Udgivet i 1918 i samarbejde med Ida Falbe–Hansen. Axel Olrik er født 3. juli 1864 i København — 17. februar 1917 i Øverød. | |
| Olsen, Jens | Fra Sydsjælland | htm | 39.43 | En kort beskrivelse af en egn, hvorfra efterfølgende minder skriver sig. Det er tale om barndomsminder fra Bakkebølle ved Vordingborg. | |
| Petersen, Richard | Henrik Steffens. Et Livsbillede | htm | 99.4 Steffens, Henrik | Biografi over en af de mennesker, der gav N. F. S. Grundtvig inspiration til den folkelige højskole. Han var naturforsker og professor i filosofi. Desuden var han Grundtvigs fætter på deres mødres side. Steffens levede det meste af sit liv i Tyskland; han kom til at møde temmelig mange af de kendte ansigter fra den tid. | |
| Repholtz, M. G. P. | Beskrivelse over Baroniet Stampenborg | doc | 46.4 Nysø | Jungshoved Slot har tidligere været et len under Vordingborg Slot. Jungshoved gods er nu en del Stampenborg (hedder nu Nysø). | |
| Rosendal Nielsen, Aage | Kære venner og naboer | htm | 37.64, New Experimental College | Aage Rosendal Nielsen har været tilknyttet »Association for World Education« i USA. Sammen med den erfaring derfra og inspirationen fra Grundtvigs tanker om et »Nordisk Folkelig Universitet«, skabte Aage sammen med ligesindede folk at idégrundlaget for en eksperimenterende uddannelsesinstitution i Danmark: »New Experimental College«. Det blev så senere flyttet til Nordjylland. Kursisterne kom fra hele verden, især fra Nordamerika. Dette »New Experimental College« blev erstattet af »Verdensuniversitet«, der lukkede i 1991 på grund af økonomiske vanskeligheder. Aage Rosendal Nielsen døde i 2003. Se omtale af bogen. | |
| Rousseau, Jean–Jacques | Emil | htm | 37.04 | Pædagogisk filosofi om børneopdragelse. »Barndommens Evangelium« kalder Rousseau selv denne bog. N. F. S. Grundtvig kan ikke have undgået at stifte bekendtskab med denne bog, idet han tager bogens ånd, og kalder sine skoletanker for »en skole for ungdommen«. | |
| Schrøder, Ludvig | Meddelelser om den udvidede Folkehøjskole i Askov | htm | 37.414, Askov | Om Folkehøjskolesagens Udvikling i dens første Menneskealder med forsøg på at udvidede den oprindelige folkehøjskole med en overbygning. | |
| Schøyen, Elisabeth |
Den Hvide Slavehandel | htm | Sk. | Ung dansk pige bliver fanget til den hvide slavehandel, og lever kun kort tid derefter, ligesom tusindvis af andre unge piger. De lever kun kort tid, da de dør af tyfus. En barsk historie, der vækker minder fra en belgisk sag fra 1996 om børnesex. Kyniske mænd og kvinder udnytter uskyldige unge piger, hvis skæbne ender indenfor en 4–årig periode ved, at de dør af tyfus. — Musik mens man læser denne roman: Bruno Nicolai og Ennio Morricone, det skaber en meget dyster stemning. Historien er ikke for børn under 15 år! | |
| Schøyen, Elisabeth (fyrstinde Gonzaga) |
Menneskehjerter | htm | Sk. | Bogen indeholder tre noveller om menneskeskæbner i kærlighedens tegn. Den første novelle foregår hos rigmænd i Norge, den anden novelle hos en adelfamilie på Sicilien og den tredie hos familie i højadlen i Ungarn, lige under den Østrig–Ungarske kejser.. ELISABETH SCHØYEN er en norsk forfatter, datter af en kammerherrre Peter Martin Schøyen, født i 1852 og død i 1934. Hun var over 40 år gammel, da hun blev adopteret af hertuginden af Mantua, og kunde derfor titulere sig som fyrstinde d'Este Gonzaga. | |
| Skjoldborg, Johan | Gyldholm | doc | Sk. | Handlingen foregår på en herregård, hvor arbejderne kun lige har til dagen af vejen, og hvor tilliden til herremanden og ridefoged er en dyd. | |
| Skram, Amalie | Constance Ring | doc | Sk. | Historien udspiller sig i Norge, hvor den unge kvinde har svært ved at finde sig i mændenes gøren og laden med andre kvinder, og samfundets almindelige accept af dette. | |
| Steffen, Henrik | Indledning til Philosophiske Forelæsninger i København 1803 | htm | 10.4 | Syv introducerende forelæsninger til studier i naturfilosofi. Bogen indeholder også en kort biografi over forfatteren Henrik Steffens liv i både Norge, Danmark og i især Tyskland. Steffens forelæsninger har været en stor inspirationskilde for sin kendte fætter, N. F. S. Grundtvig og hans ideer om en skole for ungdommen. | |
| Tårup, Kr. | En sjællandsk Bonde | htm | 99.4 Olsen, Jens | „Hvad solskin er for den sorte muld“ er skrevet af Grundtvig til indvigelsen af Grundtvigs højskole på Marielyst, København, men er blevet omdannet til indvigelsen af en børneskole i Sjolte, den skole, som gårdejer Jens Olsen satte igang. Foruden denne skole var Jens Olsen også igangsætter for Brøderup højskole, nu Brøderup ungdomsskole (efterskole). | |
| Vestergaard, Frederik | Fem Julefortællinger | doc | Sk. | Fem fortællinger om unges kæresteri. Historierne foregår i Jylland sandsynligvis omkring 1925, da bogen bliver skreve, men kan sikkert også have foregået tidligere. |
| Forbindelse til gode hjemmesider. |